Blog

Ny læreruddannelse i hus – og HURRA for det!

KLM overlevede og blev udviklet

Publiceret Senest opdateret

John Rydahl

John Rydahl er formand for Religionslærerforeningen og skriver om emner, der vedrører religionsundervisningen.

Siden udvalget under ledernetværket for landets professionshøjskoler kom med deres indstilling tilbage i november ’21 har der været ballade om gruppens forslag til en afvikling af KLM-faget, som tydeligvis er en torn i øjet på nogle i netværket og som over mange år har været under erodering. Først med tilføjelsen af ’Livsoplysning’ til navnet i det tidligere fag ’Kristendomskundskab' i 1996 og siden med en yderligere tilføjelse i form af begrebet ’Medborgerskab’ i 2006.

Hvor den første tilføjelse var påkrævet for at guide undervisningen i kristendom i skolerelevant retning mht. udvælgelse af stof og vinkling heraf, var den anden mere af flere grunde mere problematisk, dels fordi den drejede faget i retning af samfundsfag, dels fordi det åbnede for en intern kamp på professionshøjskolerne om de faglige kvalifikationer for at undervise i faget.

Siden har forskellige arbejdsgrupper under ledernetværket i forbindelse med revisioner af læreruddannelsen forsøgt at få udraderet faget helt, men altså indtil videre uden held. Det gjaldt så også denne gang – og godt for det.

Hvor ledernetværket havde indstillet nedlæggelse af faget og kristendommen integreret som et af fire temaer under navnet ”Religion og kultur” i et lille fag med betegnelsen ”Skolens som dannelsesinstitution” på kun 10 ects-point på femte semester, er det i stedet endt med et fag, der fremover hedder ”Livsoplysning” og som indeholder elementer kristendom, idehistorie, medborgerskab og autoritet. Mere detaljeret skal kristendommen vinkles i retning af religion og kultur, idehistorien i retning af etik, medborgerskab i retning af demokrati og autoritet i retning af dømmekraft og retorik.

Derudover er det nye fag i modsætning til indstillingen blevet udvidet til 20 ects-point og defineret til at kunne afvikles gennem hele uddannelsesforløbet, men som det har været tradition vil det være mest oplagt at placere hovedparten af faget på første årgang, da tanken jo er, at de studerende skal erhverve sig en grundlæggende indsigt i det værdigrund, skolen er etableret på og som dermed er styrende for dens virke, og i hvad der ud over den naturlige udvikling betinger at man bliver til som menneske.

Det vil der blive rig mulighed for, som faget ligger i den politiske aftale. Den angiver dog kun konturerne for det kommende fag. Det store slag kommer først til at stå, når de faglige skrivegrupper skal i gang med at formulere fagbeskrivelserne. Her kan der ske meget såvel i de faglige tematikker og vinklinger som i prioriteringen mellem de enkelte områder i faget.

Pædagogik, psykologi og didaktik tilbage i læreruddannelsen

Ud over det glædelige i, at indsigten i kristendommen og dens betydning for kulturen er bevaret i læreruddannelsen, er der også mange andre positive elementer i den politiske aftale. Først og fremmest har man gjort op med moduliseringen, som man, da den blev indført i læreruddannelsen, allerede fra universitetsverdenen vidste sænkede det faglige niveau. Det er også sket i læreruddannelsen til skade for såvel skolens elever som for samfundet i almindelighed.

Fremover bliver det igen sådan, at man som udgangspunkt følger et stamhold gennem hele uddannelsen, hvilket giver god mening, fordi skolen i meget høj grad er en lærende organisation, og fordi lærerprofessionen baserer sig på samskabelse lærerne imellem.

Derudover er det glædeligt, at pædagogik, psykologi og didaktik i forlængelse heraf kommer tilbage som selvstændige fag i læreruddannelsen, så de studerende kan studere dem over længere tid end i de foregående år.

Afslutningsvist kan man så også med tilfredshed notere sig, at de alt for snævre rammer for undervisningen, som lå i den læringsmålstyrede logik som en del af reformen også bliver ophævet i læreruddannelsen ligesom det tidligere er sket i folkeskolen.

Samlet set må man altså glæder sig over revisionen af læreruddannelsen, men man kan undre sig over, at grundskoleniveauet som aftagerrepræsentation ikke er indtænkt som repræsentant i de faggrupper, der skal udfærdige fagbeskrivelserne, på samme måde som der typisk er repræsentanter for læreruddannelserne og universiteterne i de arbejdsgrupper, der indstiller Fælles Mål til brug i folkeskolen. Her må der ligge en opgave for Danmarks Lærerforening.

Powered by Labrador CMS