Religionslærerforeningen
Blog
Dumpekarakter til Unge Pædagoger
Temanummer om skolens religionsundervisning skyder ved siden af.
Med udsigten til ny gymnasiereform, der som afledt effekt vil have en genindførelse af eksamen med mulighed for at dumpe, er tiden måske moden til at få støvet sine gamle karaktergivningsevner lidt af. Første elev på skafottet er Unge Pædagoger, som kort før sommerferien udgav et temanummer om skolens religionsundervisning.
I sig selv så det jo lovende ud, som det lå der i postkassen, da man vendte hjem fra ferie og inde i bladet henviste redaktionen til en tekst fra sidste gang tidsskriftet havde et temanummer om kristendomsundervisning i folkeskolen tilbage i 1955. Her stod der bl.a.: ”Børnene og deres oplevelse af stoffet har vi ikke haft mulighed for at belyse på en tilstrækkelig måde. De undersøgelser, der foreligger, er meget begrænsede. Der er foretaget enkelte interesseundersøgelser, der antyder en placering af faget nederst på vurderingsskalaen, men materialet er spinkelt. Vi savner meget undersøgelser, der kan fortælle os noget om børnenes reaktion og oplevelse samt forståelse af stoffet – og gloserne.”
Det tegnede godt, fordi sådanne jo siden er gennemført – om end i begrænset omfang, men man skuffes fælt under læsningen, fordi kun en enkelt af de folk, der rent faktisk har været ude for at overvære undervisning og talt med lærere og elever om effekten heraf – nemlig Mette Buchardt – er kaldt ind som bidragydere.
For hovedparten af de andre, som skriver om faget, er hensigten tydeligvis mere politisk end faglig og ærindet er at nedgøre skolens undervisning, hvilket så oven i købet gøres i konklusioner, hvor hverken præmisserne eller det faglige belæg er i orden selv om analyserne angiveligt skulle være foretaget på et videnskabeligt grundlag. Således konkluderer fx cand.mag. i religionshistorie Cecilie Kudal rask væk, at bestemte materialer ”reproducerer stereotyper, der kan forstærke fordomme” uden at have været ude og overvære en eneste undervisningstime eller talt med en eneste lærer eller elev herom. Så meget for videnskabeligheden!
Samlet set er temanummeret ganske enkelt ikke godt nok researchet, da redaktionen ikke skulle have gjort sig ret megen umage for at have fundet skribenter, som kunne have kastet et langt bedre lys over den udfordring den forrige redaktion havde for 60 år siden. Ærgerligt at man ikke bliver klogere over så langt et spænd af år, men som de ville have sagt i en ikke helt ukendt tv-reklame: ”Det’ en ommer!”
