Lejrskole: Det er lærerfagets Ironman Manden kiggede på mig og min store Espresso House-kop med en blanding af medlidenhed og anerkendelse. ”Vi har været af sted i fire dage”, sagde jeg med træt og hæs stemme. Han nikkede, tydeligt imponeret. “Der er 25 mere nede i den anden vogn", sagde jeg og pegede. Jeg smilede, men udmattelsen kunne ikke skjules. “Ironman for lærere”, tilføjede jeg.
Lærer: Efter at have læst mig gennem hele skoleudspillet sidder jeg tilbage og tænker: hvem er elefanten? Folkeskolen skal sættes fri, og der skal være plads til ro og fordybelse. I regeringens udspil ”Forberedt på fremtiden 2” er initiativerne for folkeskolen samlet i 5 overskrifter med 35 underpunkter. Og denne gang er der en ide om, at tiltagene ikke er gratis, så der er afsat penge … Mette Mellerup
Lærer: Vi skal skabe rammerne til, at vores unge kan administrere at kede sig røven ud af bukserne Mange flere formaliserede lærerprocesser, formalisering af elevernes pauser, et øget antal læringsmål, fremdriftsreform, øget forældreinvolvering og digitalisering har i årtier stjålet mere og mere af børn og unges fritid, og presset ér blevet for stort. Vi bør i stedet skabe rammerne for, at vores unge kan lære at administrere at kede sig røven ud af bukserne. Allan Jørgensen
Håbløsheden løber i mine blodårer, Tesfaye Budgetændringer, besparelser, effektivisering, mellemformer, inklusion, skævvridningspulje, gennemsnitslønninger, lønsats, tildelingsmodel, millioner, fyringer, budgetår, kommunalt budgetforlig, byrådet, håbløshed … Mette Mellerup
Jeg elsker at anvende virkeligheden i matematik, men årets finanslov vil jeg ikke vise mine elever Økonomien er bomstærk. Man finder enorme milliardbeløb rundt omkring. Store smil og pressemøder. Hu hej her går det godt. Kan man slå en kolbøtte på Christiansborg? Lis Zacho
Lærer: Det kræver flere æbler til lærerne, hvis vi skal ændre den triste tendens Endnu en gang må vi desværre konstatere, at der er dalende optag på læreruddannelsen. Lis Zacho
Hvorfor finder vi os i det? Vi har noget nær verdens stærkeste økonomi, men npm-monstret helmer ikke, før velfærdssamfundet ligger i ruiner. Hvorfor finder vi os i det? Niels Chr. Sauer
Lærer: Invester i os, så vi kan blive endnu bedre til at løfte eleverne Kursuskatalogerne ligger på skolerne. Man ser lige om, der er noget spændende. Og så starter det virkelig spændende. Kan man få muligheden og bliver kurset oprettet. Får man mulighed for at blive klogere? Lis Zacho
Hvilken folkeskoleknap vil du dreje på? Hvis du får muligheden for at dreje på én knap, så folkeskolen i dine øjne bliver en bedre institution at være i, hvilken knap vil du så vælge? Trine Hemmer-Hansen
Hvordan hjælper vi unge med at få styr på privatøkonomien? Er tankeløse impulskøb og hurtige kviklån med tårnhøje renter bare dyre lærepenge for de unge i deres vej til at blive ansvarlige forbrugere, eller skal de undervises og hjælpes til at træffe de rette økonomiske valg? Malene Rungvald Christensen
Den glemte dimension får lidt, velfortjent, lys En kort kommentar ift. vores mulighed for et fagligt løft til ca. 1.600 lærere og børnehaveklasseledere i de praktisk-musiske fag, samfundsfag og kristendom. Jeg har mine opmærksomheder omkring fondsmidler, men jeg glæder mig, som stolt religionslærer, over den faglige opkvalificering vi muliggør her, og som er tiltrængt.
Folkeskolen i en nøddeskal: Hvor gammelt og slidt et fysisk miljø kan vi byde vores børn? Slidte stole. Rullegardiner, der ikke virker. Utæt tag. Det er alt sammen virkeligheden på min skole. Og listen er længere end det. Sandheden er, at de fysiske rammer, vi byder vores børn og unge på rigtig mange folkeskoler rundt omkring i Danmark, er så slidt og ødelagt, at vi simpelthen ikke kan være det bekendt. Maria Roneklindt
Folkeskolen i en nøddeskal: Fra ekstra ressource til vikar Jeg tænker, I kender til følelsen af at have planlagt et superfedt to-lærerforløb med jeres kollega. I glæder jer til at fyre den af. Eleverne fortjener det. (Og de har brug for det). I har entusiastisk forberedt klassen. I har informeret forældrene. Alt er klart. Lige indtil at det, der ikke må ske, sker: Den ekstra ressource bliver brugt som vikar i en anden klasse. Maria Roneklindt
Hvem vil sponsorere sprogene? Vi har hørt det før; “Ingeniører, der taler tysk, er i høj kurs i de danske erhvervsvirksomheder” og “der er brug for unge med sproglige kompetencer”.
Fondsmidler JA tak eller NEJ tak? Folkets skole, interessemodsætninger, ideologier, loyalitet, vendekåbe, konsulenter, ekstra arbejde. Tankerne er adskillige, når debatten falder på fondsmidler til folkeskolen. Bliver fremtidens folkeskole kun en realitet, hvis fondene kommer med pengene?
En dyr gave Var det den udvikling, A.P. Møller-fonden ønskede at hjælpe på vej? Det tror jeg ikke, og jeg er ked af at komme til at fremstå som et utaknemmeligt skarn overfor folk, der formentlig kun har villet folkeskolen det bedste. Men sådan må det være. Viljen ser Vorherre på; vi andre må nøjes med at vurdere resultaterne Niels Chr. Sauer
Penge gør det ikke alene Folkeskolen får med den nye finanslov tilført flere penge, og det er hårdt tiltrængt, men der er i høj grad også brug for, at man lytter til lærerne og stoler på deres professionelle dømmekraft. Anne Hammer
Hvad er problemet med budgetlovens serviceloft? Dagens valgklip med Kjell 5: budgetlovens serviceloft
Hvordan kan fagbevægelsen sætte dagsorden? Er der noget, vi har lært ved folketingsvalget i foråret, er det, at en bevægelse, der organiserer bredt, kan være dagsordensættende på den politiske scene., som fx klimadagsordenen ved folketingsvalget.
”Mormor, børnene i skolen er søde nok, men…” Min mormor er gået bort. I dag skal jeg sige endegyldigt farvel til hende. Indlægget her er tilegnet min fantastiske mormor, som altid lyttede tålmodigt til min skolesnak. Jeg ville ønske, at skolepolitikerne havde den samme evne til at ville lytte til os lærere. For de har da – modsat min mormor – evnen til at handle på det, vi fortæller.
Økonomiundervisning – mellem natur- og humanvidenskab. VI har brug for en ny og bredere forståelse af samfundsfagets økonomiundervisning, hvis vi ikke ønsker at videreformidle fejlagtige neoklassiske opfattelser af økonomi der bliver præsenteret i skolens læremidler.
Skal vi betale en milliard for en lektion? Politikere vil give en ekstra milliard til folkeskolen, men en hurtig beregning viser, at selv om pengene er kærkomne, vil de ikke betyde det store for den enkelte lærer, hvis de går til flere lærere.
Hvilket signal sender Pernille Rosenkrantz-Theil, når hun vælger at ansætte en økonom som særlig rådgiver? Er socialdemokratiet virkelig 'børnenes' parti?
Er Pernille Rosenkrantz-Theil tilhænger af konkurrencestaten? Bliver de næste fire år med socialdemokratisk undervisningsminister, ligeså dyster som sidst?
Er Pernille Rosenkrantz-Theil tilhænger af konkurrencestaten? Bliver de næste fire år med socialdemokratisk undervisningsminister lige så dystre som sidst?
Det er op til os at sikre velfærdssamfundet Hvis velfærdssamfundet skal sikres, så er det op til fagbevægelsen at påtage sig det ansvar Lars Søltoft Buur Holmboe
Demokratiets ulidelige lethed og læreruddannelsens flygtighed Lærere har meget stor betydning for udvikling af samfundets vigtigste ressource, nemlig vores børn. Dette afspejles, i min optik, slet ikke i bevillingerne til skolen og uddannelsen af lærere! Jeg sidder i dag med ca. dobbelt så mange studerende på mine hold og ca. halvt så mange undervisningstimer i faget, som jeg havde, da jeg startede i 1995. Trine Elisabeth Hyllested
Kære lærer, det er ikke din skyld Mange lærere føler det som et personligt nederlag ikke at kunne magte den opgave, de er uddannet til. Derfor er dette blogindlæg tilegnet alle os, der indimellem skammer os over ikke at slå til. Så vi kan huske hinanden på, at det ikke er vores skyld.
Privatøkonomi – ved dit barn nok? En undersøgelse fra Finans Danmark viser, at hele 2 ud af 3 danskere mener, at børn ikke lærer nok om privatøkonomi i skolen. Spørgsmålet er dog, om det udelukkende er skolernes ansvar, og om hvorvidt forældrene også spiller en rolle.
Privatøkonomi – ved dit barn nok? En undersøgelse viser, at hele 2 ud af 3 danskere mener, at børn ikke lærer nok om privatøkonomi i skolen. Spørgsmålet er, dog om det udelukkende er skolernes ansvar, eller hvorvidt forældrene også spiller en rolle.
Idéer til undervisningsdifferentiering i engelsk Elever, der forstår, taler og skriver engelsk, som var det deres modersmål. Elever, der nærmest ingenting kan. I samme klasse. Som engelsklærer er det ofte hverdagen på de danske folkeskoler, og det er vores opgave at løfte dem alle. Læs her mine råd til, hvordan man kan undervisningsdifferentiere uden hverken ekstra lærerressourcer eller dyrt indkøbte materialer.
Lav god undervisning – men materialerne må du selv (op)finde! Hvad gør man som (engelsk)lærer, når man ikke har adgang til de fornødne materialer i form af portaler og/eller bogsystemer til sin undervisning? På min skole er det i hvert fald virkeligheden for os engelsklærere dette skoleår. Vi aner ikke vores levende råd. For hvordan laver man pissegod undervisning uden de helt basale materialer?
Hvor længe vil vi ydmyge os? ”Nok er nok” står der på mit profilbillede på Facebook. Det samme står der på rigtig mange andre offentligt ansattes profilbilleder i denne tid – og det med god grund. For nok ER nok, og det kan ikke siges for tit. Alligevel lader vi os ydmyge igen og igen, og man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor vi ikke bare kaster håndklædet i ringen og accepterer nederlaget?
Den faglige folkeskole fejler Folkeskolen har de seneste årtier bevæget sig i en uheldig retning, hvor der nærmest udelukkende fokuseres på faglighed og dygtiggørelse. Det er blevet et samlebåndsarbejde, hvor selv skolerne konkurrerer om at sende de fagligt dygtigste ud. Jeg får dårlig smag i munden. For selvom faglighed er vigtig, så kan den ikke stå alene.
Åben skole – hvad gør I? Skolereformen lægger op til samarbejde med og besøg på kulturinstitutioner i lokal-området. Jan Thrane
Køkkenet skaber robusthed og børn der kan tage vare på sig selv Curlingbørn eller køkkenbørn? Et indlæg om maddannelsen og madkundskab set ud fra den debatten om “Curling”-generationen. Skaber vi elevinvolverende rum til maddannelse, madlavning og måltider giver vi eleverne muligheden for at tage bedre vare på sit eget liv. Børn der kan lave mad, bliver mere robuste end børn der bare spises af. Anne-Birgitte Agger
Mange veje fører til Rom – hvad chimpanser kan fortælle mennesker om læring Ens evne til at gennemskue potentialer får et skud for boven, når man opdager, at man ligger under for fordomme, som man troede, man var alt for professionel til at lade sig styre af. Theresa Schilhab
