BLOG
Empty article - Subtitle
Kort sagt: Skoledagen er for lang!
Det siger i hvert fald rigtig mange elever – uden at jeg nogensinde spørger
I forbindelse med OK18 og ikke mindst skolereformen, som trådte i kraft august 2014, skriver jeg dette indlæg som skolesocialrådgiver … og forælder. Helt udokumenteret og ikke evidensbaseret. Alene på baggrund af mine mange samtaler med børn i folkeskolen – både før reformen, og i særlig grad efter reformen.
Jeg er forebyggende socialrådgiver, hvilket betyder, at jeg inddrages, når en elev er i begyndende mistrivsel. Dermed er jeg primært i kontakt med børn, som ikke har behov for tiltag efter Servicelovens bestemmelser.
Mange, mange gange har elever uopfordret forklaret mig, at en af grundene til at de er begyndt at få ondt i hovedet, nogle gange er urolige i timerne og ikke altid kan koncentrere sig med mere, er, at de har svært ved at holde de lange skoledage ud.
Det er – undskyld udtrykket – helt almindelige børn uden udfordringer i øvrigt, som selvfølgelig nogle gange også er påvirket af den lærerflugt, de har været udsat for. Det er bare ikke det samme at have vikarer, som netop er blevet færdige med gymnasiet.
Og for de elevers vedkommende, som har andre udfordringer end lange skoledage – og i nogle tilfælde skiftende lærere og vikarer – da bliver det særligt svært at holde uroen, temperamentet og så videre i ro i så mange timer. Til trods for mange skolers eminente måder at indrette skoledagen på, så skolegangen bliver nemmere for disse elever.
I sidste uge sad jeg med ved et møde, hvor forældrene havde besluttet, at deres barn i en periode blev hentet før skoledagens afslutning. Alene af den grund at barnet pga. sine vanskeligheder var alt for brugt sidst på dagen. Vi ved endnu ikke, hvordan vi løser den knude. For børn skal jo passe skolen …
… Det skal de jo! Vores datter går i 2. klasse, og hun er således begyndt i skole under reformen. Hun elsker at lære, og hun har en lærer, som i den grad undervisningsdifferentierer! (Jeg er virkelig imponeret over, hvordan hun vedvarende fastholder vores datters interesse, så det ikke bliver kedeligt.) Men selv den videbegærlige har en grænse. Så vores datter er en af de mange, som er påvirket af de meget lange skoledage – også efter der er kommet en stabil lærerstab i klassen. Når jeg her i skrivende stund spørger, hvad det ville betyde for hende, hvis skoledagen var kortere, er svarene: ”Jeg ville være friskere, når jeg kom hjem – ikke være så træt. Jeg ville også være gladere, især de sidste timer. Det er jo lidt svært at se i fremtiden på en måde, men jeg ville kunne komme hjem og have mere overskud tilbage.”
Heldigvis har vores datter nu så kompetent et lærerteam, så hun ikke længere kommer hjem med ondt i hovedet, og heller ikke ondt i maven, som hun også ind imellem havde. I hele første klasse valgte vi, at hun ikke skulle dyrke sine fritidsinteresser. For der var simpelthen ikke overskud til det. Det var hun selv i stand til at sætte så fint ord på.
Jeg hører så mange af den slags fortællinger fra andre børn. Også fra de ældre elever, som forklarer, at de har fået det svært eller sværere, efter de har fået længere skoledage.
Min søn gik i 7. klasse, da reformen trådte i kraft. Og efterhånden sagde næsten alle hans lærere op. Han har altid været glad for at gå i skole! Men han blev efterhånden noget umotiveret hen ad vejen, som de uddannede lærere sagde op. Det kan måske også have været almindelig teenager-træthed. Men han har i hvert fald fået begejstringen for at gå i skole igen fuldt ud tilbage, efter han er begyndt på en ungdomsuddannelse. Efter nogle uger på ungdomsuddannelsen var hans melding, at han havde lært mere, end han havde de seneste år af folkeskolen.
Det blev et længere blogindlæg – selv om pointen kort og godt er, at skoledagen er blevet for lang.
Jeg vil bare runde af med at nævne, at den amerikanske forfatter, Jessica Joelle Alexander, som er medforfatter på bogen ”The Danish Way of Parenting” (den danske forfatter er i øvrigt oprindeligt skolelærer): Hun er i gang med at skrive en bog om det danske skolesystem, fordi danskerne i så mange år er blevet kåret som verdens lykkeligste folkefærd. Det er bemærkelsesværdigt, at vi omkring nogle af hendes budskaber – om hvordan vi i Danmark sikrer vores børn – er ved at bevæge os væk fra de kerneværdier, hun beskriver som danske.
Jeg håber, vi får mulighed for at holde fast i de danske værdier, som bl.a. handler om, at vores børn skal have mulighed for at lege og have fritid – fordi det også er den måde, de bedst lærer på.
Jeg har ikke hørt en eneste lærer, pædagog, forælder eller elev sige, at de sætter pris på den længere skoledag …
