Blog

Befrielsen i danskundervisningen

”Det var en morgen som tusind andre / og ingen morgen i tusind år”. Sådan synger vi i Mads Hansens helt vidunderlige hyldest til befrielsen ”En lærke letted, og tusind fulgte”, hvor den lille lærke letter mod himlen i begejstring og straks får følgeskab af tusind andre, som sammen med kirkeklokkerne, der ringer den store glæde ind, fylder himlen med sang.

Publiceret Senest opdateret

Katja Gottlieb

Katja Gottlieb Uddannet dansk- og historielærer fra N. Zahles Seminarium 1999, og har arbejdet 17 år som folkeskolelærer, primært i udskolingen. I øjeblikket danskstuderende ved Københavns Universitet, samt ansat som konsulent i Dansklærerforeningen, hvor jeg også er næstformand i folkeskolesektion. Desuden forfatter, debattør, foredrags- og kursusholder, blogger og klummeskribent. Kontakt: kagott@live.dk.

I aften fejrer vi befrielsen med lys i vinduerne. Det gør mange elever også. Derfor kan det være et fint afsæt for et danskfagligt forløb, at se på, hvad der ligger bag. Det kan man gøre gennem et arbejde med ”En lærke letted”. Ud over at læse (og synge) digtet, er det i en tid præget af krigen i Ukraine oplagt at lade eleverne arbejde med frihedsbudskabet. Hvis man også kan få dem til at rette blikket mod den natur, som omgiver os, og som mange elever i øvrigt er fremmede overfor, så de kan forstå den betydning og den symbolik, der netop ligger i naturen, mener jeg, at vi er kommet langt. I forlængelse af arbejdet med den nu mere end 70 år gamle tekst, kan man arbejde med en moderne fortolkning af frihed. Fx ”Frit Land” af Ulige numre, som mange lærere allerede bruger.

Lærken som symbol

De fleste er bekendt med, at svanen er den danske nationalfugl, noget den har den været siden 1984, hvor en afstemning på dansk tv faldt ud til knopsvanens fordel. Inden da blev lærken betragtet som den danske nationalfugl. Lærken, der er en markfugl og kendt for sin sang, har i mange år været symbol på glæden, håbet og friheden. Det kan man læse, hvis man slår den op på nettet. Ifølge lex.dk kan dette føres tilbage til nederlaget i 1864, og det skyldes naturligvis beretningen om, at lærkens sang var det sidste, de danske soldater kunne høre om morgenen d. 18. april, inden tusindvis af prøjsiske soldater indledte deres stormløb mod danskerne, der sad nedgravede i skanserne og ventede på det angreb, som skulle blive det måske største traume i dansk historie. Midt i døden og ødelæggelsen bragte lærkesangen et håb. Det tema tog Christian Richardt op i sit digt ”Velkommen Lærkelil” fra 1868. Mads Nielsen var altså ikke den eneste, der brugte den som symbol, da han lod den danne udgangspunkt for sin vidunderlige sang, der i øvrigt fik fornyet udbredelse under coronanedlukningen. På Youtube kan sangen findes i en dejlig indspilning med sangeren Silas Bjerregaard og DRs Pigekor. Den kan passende danne udgangspunkt for et arbejde med sangen i danskundervisningen.

De nedenstående opgaver har jeg taget fra et forløb, jeg lavede i anledning af befrielsesjubilæet i 2020. Opgaverne er lavet i samarbejde med ALSANG, de er gratis og ligger på nettet, og jeg skal for en god ordens skyld understrege, at jeg ikke har økonomiske interesser i materialet.

OPGAVE 1. En Lærke letted

· Besøg DR-skoles hjemmeside og hør befrielsesbudskabet, der blev sendt i radioen. Se evt. også nogle af de andre klip, der ligger og viser glæden ved, at krigen endelig er slut.

· Skriv hver især en kort tekst med dine tanker om endelig at blive fri, efter at have været ufri. Skriv i fem minutter hver uden at tale sammen. Læs så det, du har skrevet igennem. Kan du forestille dig, hvordan det er at blive sat fri?

· Gå ind på Højskolesangbogens hjemmeside og se i fællesskab videoen med indspilningen af ”En Lærke letted”. Følg med i teksten, mens I hører sangen.

· I forhold til din egen tekst om frihed, hvordan egner lyrik sig til at sætte ord på de følelser, der kan opstå, når man taler om frihed? Tal om, hvad teksten handler om, og om stemningen i sangen. Er den glad? Trist? Eller begge dele. Hvordan skildres friheden? Tal om andet, I lægger mærke til.

OPGAVE 2. Lyrikudtryk – Vendespil

· I skal lave et vendespil med lyrikudtryk. Gennemgå nu teksten En Lærke letted og find alt det, I ville inddrage i en analyse; symboler, enderim, bogstavrim metaforer osv. I skal finde mindst tre elementer hver.

· Del et stykke hvidt A4-karton op i seks felter. På det ene felt skriver du det analyseelement, du har hæftet dig ved fx ”en lærke letted”. På det næste felt skriver du så allitteration, fordi de to l’er i begyndelsen af hvert ord, er et bogstavrim (allitteration). De to kort er et par. Find gerne nogle lidt svære eksempler.

· Klip jeres kort ud.

· Gå sammen fire og fire eller seks og seks, bland kortene og læg dem med bagsiden op ad. Vend to kort efter tur, når du har et par, må du tage stikket hjem og vende igen. Byt evt. grupper og prøv igen. Saml op i klassen.

Der ligger flere undervisningsforløb til alle trin på Alsangs hjemmeside. Det forløb, ovenstående er taget fra, hedder ”Bag linjerne” og kan findes under udskoling:

https://alsang.dk/undervisning/

Powered by Labrador CMS