Katja Gottlieb
Blog
Kære, nye lærerstuderende…
Tillykke med, at du er kommet ind på læreruddannelsen. Måske har du altid vidst, at du skulle være lærer? Måske er det kommet mere hen ad vejen, det der med at man måske kunne læse til lærer? Måske er du lærerbarn, og har fået det ind med babymosen? Måske er de eneste lærere, du har kendt, dem du selv havde i skolen?
Uanset hvordan, du har fundet vej til læreruddannelsen, så tillykke. Nu går du snart ind ad porten sammen med alle dine nye medstuderende. Og når du går ud igen, vil verden ikke være den samme. Lige om lidt starter du på en uddannelse, der ikke bare vil lære dig det, der skal til for at du kan blive lærer, men efter al sandsynlighed vil påvirke dig som menneske i et langt større omfang, end du overhovedet er klar over lige nu.
Tænk engang på de lærere, du selv har haft. Der har sikket været en del. Mange har været gode. Enkelte har du ikke været så vild med. Og så er der et par stykker, som har været noget særligt. Som har betydet noget for dig. Måske fagligt? Måske personligt? Måske er der ligefrem nogle af dem, der har haft betydning for, at du nu står her, og skal til selv at læse til lærer?
Det er 18 år siden jeg selv stod med eksamensbeviset i hånden. Færdiguddannet, troede jeg. Og klar til at erobre verden. Eller i hvert fald et klasselokale. Det blev et ”bumpy ride”, de første år, og færdiguddannet var jeg i hvert fald ikke, opdagede jeg.
Jeg havde sådan set aldrig tænkt på at jeg ville være lærer, den gang jeg selv gik i skole. Faktisk var der ikke noget, jeg havde mindre lyst til at blive. Det udtalte jeg engang. Det kan jeg huske. Men jeg kan også huske, at jeg på min vej har mødt nogle lærere, som har haft afgørende betydning for, at jeg efter lidt svinkeærinder valgte seminariet. Nogle mennesker, der med deres faglighed, deres dygtighed og deres måde at være mennesker på, både lærte mig og inspirerede mig. Det er ikke tilfældigt, at det er danskfaget, mit hjerte banker for. Det er dygtige lærere, der har lukket verden og litteraturen op, og har lært mig, at godt nok ikke er godt nok, men at jeg bliver nødt til at gøre en indsats, hvis jeg vil være god til noget.
Så brug din tid på uddannelsen på at lære alt, hvad du kan. Få læst til undervisningen og mød op og deltag. Få lært det grammatik, du ikke gad at lære i folkeskolen (Det er ikke særlig svært. Jeg boller, du ved. Bolle under bolle og kryds under jeg…). Få lært så meget matematik, at du kan forklare trigonometrien. Læs de klassikere, du måske lod stå, fordi de har et kedeligt omslag. Få sat dig ind i de grundlæggende linjer i historien. Lær dit fag. De bedste lærere, du selv har haft, har været fagligt dygtige. Har de ikke?
Gå ud med stolthed og ydmyghed. De gamle på lærerværelset elsker jeres energi og gåpåmod og alt det nye, I har med ind på lærerværelset. Husk, at en del af håndværket lærer man først hen ad vejen og efter adskillige bommerter; og ved I hvem, der sidder inden med en skatkiste af erfaring? Det gør de gamle på lærerværelset. Så find jeg en makker, der kan hjælpe jer på vej. Bortset fra eleverne er noget af det allerbedste ved at være lærer nemlig det samarbejde, der er helt essentielt for at en skole lever.
Gå ud og spark røv. Gå ud med ønsket om at ville noget med nogen. Alle de elever, du møder på din vej vil du få betydning for på en eller anden måde. Du er den voksne. Den professionelle. Den der skal finde vejen til eleverne. Også til dem, der ikke vil samarbejde. Dem, der hænger i bremsen. Dem, der har svært ved det. Og dem der er så dygtige, at du skal klemme ballerne sammen for at levere. Du er den, der kan tænde en flamme. Men du er også den, der kan puste lyset ud. Husk det.
En dag vil du måske opdage, at du ikke bare arbejder som lærer. Du ER lærer. Du vil være lærer i marv og ben. Det er en fantastisk opdagelse, når det sker. Og det er ikke det værste man kan være…
