Katja Gottlieb
Blog
Hva' skal vi lave, katten op og stave....
Mange forældre efterspørger i disse timer apps og hjemmesider med træningopgaver til deres børn, mens hele Danmark er i corona-karentæne. Og det er vidunderligt med engagerede forældre. Men I kan være sammen om læring på ufatteligt mange andre og meget hyggeligere måder, de kommende 14 dage.
I anledning af de landsdækkende skolenedlukninger er nogle forældre på de sociale medier begyndt at efterlyse skolefaglige træningsopgaver og apps til deres børn, så de ikke bliver sejlet agterud rent fagligt, mens skolerne er lukket.
Det varmer naturligvis et lærerhjerte, når forældre på den måde støtter op om deres børns skolegang og uddannelse, og det er også fint at man træner plus og minus derhjemme. Men jeg vil blot slå et slag for, at man benytter lejligheden, hvis man alligevel er hjemme evt. med et par børn, til at arbejde med helt fundamental indlæring på andre måder end de skolske.
Helt oplagt er det jo at bage med børn. På den måde arbejder I med læsning og hovedregning. Man øver sig i at forstå en instruerende tekst, man måler og vejer og lægger sammen. Man samtaler. Man kan bage brød med bagepulver, hvis man nu står slukøret tilbage i butikken, efter en hamster var forbi. Google, sir jeg bare....
Man kan også lave en butik. Den er der aktivitet til adskillige dage i. Rengør egnede fødevareemballager, beslut priser. Tegn pengesedler og gå på indkøb hos hinanden. Det var et af min barndoms højdepunkter, når vi på skolen havde feature-uge, og hele skolen blev omdannet til en by, med de funktioner en by nu en gang byder på. Måske hedder det i 2020-lingo 'scenariebaseret undervisning, eller noget? Der blev trænet hovedregning til den store guldmedalje.
Gå en tur i skoven. Tag en gammeldags flora- eller faunabog med, eller brug en app. Find ti træer, ti buske, ti fugle. Lær om løvtræer og nåletræer, om årets gang. Det lyder basalt, men er mere end mange børn kan i dag. Øvelsen kan endda laves i haven, hvis man ikke har en skov i nærheden. Jeg har fuld forståelse for, at mine elever ikke kan kende forskel på de fire mest almindelige kornsorter; vi lever trods alt ikke i et landbrugssamfund på samme måde som tidligere. Men at man ikke kan kende forskel på almindelige danske træer, det er da lidt skørt.
Tal om og tegn talemåder, så jeres børn ved, hvad det vil sige ’at sælge skindet før bjørnen er skudt’ eller at ’være i kridthuset’. Læs en bog. Af papir. Tal om handlingen undervejs. Tal om svære ord. Eller bare det, der trænger sig på. Så har I en fin litteratursamtale.
Få lært klokken. På et gammeldags, analogt ur. Og den lille tabel. Det vil hjælpe barnet meget, og der findes tabelsange, så man kan lege dem ind på den måde. Få lært at sjippe og binde snørebånd. Klip nogle gækkebreve, send dem til de bedsteforældre, I ikke kan besøge alligevel. Jeg har haft elever helt oppe i udskolingen, der ikke kan betjene en saks. Sy. Man kan fx lave poser til sin madpakke af gamle viskestykker eller duge.
I behøver ikke tømme Panduro-hobby for aktivitetskits. En saks, papir, nål og tråd. Så er I langt, og I vil gøre langt mere for jeres børn, end de får ud af at sidde 14 dage og lave ens regnestykker genereret i en app. Det, der foregår i skolen, er lærerne uddannet til at tage sig af. Det kræver overvejelser af pædagogisk og didaktisk karakter at få fag og elev bragt i det rigtige forhold til hinanden. Det kan ikke erstattes af en løsning på nettet, selvom I selvfølgelig hjertens gerne må supplere med sådanne aktiviteter. Men hvis I bager, læser, klipper, spiller bold med dem eller lærer dem at kende forskel på et fyrretræ og et bøgetræ, så får de helt basal viden med sig, som de kan trække på, både når de kommer tilbage til skolen igen og resten af deres liv. Det roder lidt. Men det gør livet genrelt...
