Katja Gottlieb

Katja Gottlieb

Blog

Trivsel? Det er tirsdag fra 14:00-15:25...

Det er virkelig dejligt med politisk fokus på trivsel. Men kan vi ikke holde op med at tale om det som noget, der kan afvikles som løsrevet fra lærerens almindelige praksis?

Publiceret Senest opdateret

Katja Gottlieb

Katja Gottlieb Uddannet dansk- og historielærer fra N. Zahles Seminarium 1999, og har arbejdet 17 år som folkeskolelærer, primært i udskolingen. I øjeblikket danskstuderende ved Københavns Universitet, samt ansat som konsulent i Dansklærerforeningen, hvor jeg også er næstformand i folkeskolesektion. Desuden forfatter, debattør, foredrags- og kursusholder, blogger og klummeskribent. Kontakt: kagott@live.dk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg ved ikke, om Politiken har overvejet at tildele den der undervisningspris, de hvert år uddeler, til den samlede danske lærerstand? Eller om der findes et eller andet OL i omstillingsparathed, som man kan sende en lærer eller to af sted til? Vi ville for en gangs skyld være sikre på medaljer. I hvert fald må man sige, at rammerne for undervisningen det seneste år har ændret sig hurtigere end Lady Gaga skifter frisure. I øjeblikket er det vist noget med ‘hver anden uge’, de fleste steder. Eller osse er det halv dag fysisk / halv dag online? Eller osse er det... det har jeg glemt. Nå.

Det seneste år har corona været omdrejningspunkt for mange af avisernes artikler. Men en lang række politiske aktører har alligevel udvist stor interesse for skolen. Det er  fint. Og som sådan ikke noget nyt, men som altid har man kunnet sidde med rynkede bryn og følge med i de spændende nye begreber og koncepter, der bliver opfundet i forbindelse med skoledækningen. Vi husker alle det spændende begreb ‘læringstab’, som en eller anden opfandt i efteråret. Det skulle vist dække over, at man måtte forvente at eleverne ‘tabte’ en eller anden afvejet mængde ‘læring’, fordi de var henvist til onlineundervisning. Et begreb, der formentlig er strikket på samme værksted som ‘læringsår’ og ‘synlig læring’. 

I øjeblikket er der så fuld fokus på ‘trivsel’ i overskrifterne. Eleverne været henvist til skærmundervisning i en al for lang periode, så NU skal der så sættes fokus på deres trivsel, synes devisen at være. Der er ingen tvivl om, at det har været en mere end almindelig træls omgang at være sendt hjem fra skole så længe. Der er uden tvivl også elever, der har været i direkte mistrivsel som følge af hjemsendelsen. Og ikke mindst kan jeg få helt ondt i maven ved tanken om, hvordan elever i udsatte hjem har stået 20/21 igennem? Det er rigtig fint, at der tales om, hvordan de unge mennesker kan trives. Det er noget, der generelt har været for klemt. 

Men... Inden det stikker alt for meget af, så vil jeg altså bare lige gøre opmærksom på, at trivsel er et centralt fokus i lærerens arbejde. Altid. Det har været svært i nødundervisningsperioden. Men det har altså også været svært i en årrække inden da. Af nogle helt andre årsager. Det har det, fordi der har været enøjet fokus på, at ‘eleverne skulle blive så dygtige, som de kan’ og  der af den grund er blevet skruet op for skoledagens længde, og skruet op for den tiltagende akademisering af skolen. Læringsmålstyringen og behovet for at kunne reducere det, der foregår i fagene til noget, der kan hakkes af i nogle regneark, har også klemt fagene og lærernes handlemuligheder, og samtidig er besparelser rullet ud over skolerne. Det har resulteret i at lejrskoler, skolekor, featureuger og udflugter og oplevelser af den slags, der koster entreafgifter, gradvis forsvinder. Hjemkundskabslæreren skal trylle noget spændende og lærerigt frem for få kroner pr. elev, og jeg har hørt om lærere, der har måttet opgive at etablere værkstedsfag, fordi de ikke kunne få penge til at indkøbe skruetrækkere. Skolen bliver stadig mere boglig, og aktiviteter som skolekomedien, som i øvrigt lærer eleverne at arbejde sammen og stille sig frem, giver et rum til alle, og på alle måder fremmer trivsel og glæde, spiller ikke på samme måde som tidligere en rolle i det at gå i skole. 

Når vi mødes om at holde skole, er vores fag omdrejningspunktet. Men det betyder ikke, at vi ikke har trivsel for øje det daglige arbejde. Tværtimod.

Jeg ville ønske, at man lod være med at betragte trivsel som noget, der kan laves tirsdag mellem 14:00-15:25. Eller om fredagen på en rundboldbane. Og så kunne man måske overveje at få indrettet skolen, så både bogen og hånden får plads igen. Så får hjertet også mere plads at slå på.

Powered by Labrador CMS