Katja Gottlieb

Blog

Fejl 404... reboot

Læringsmålstyringen er død, siges der. Ministeriets hjemmeside viser fejl 404. Nu skal det helst ikke ende med en fejl 40 ude i kommunerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Katja Gottlieb

Katja Gottlieb Uddannet dansk- og historielærer fra N. Zahles Seminarium 1999, og har arbejdet 17 år som folkeskolelærer, primært i udskolingen. I øjeblikket danskstuderende ved Københavns Universitet, samt ansat som konsulent i Dansklærerforeningen, hvor jeg også er næstformand i folkeskolesektion. Desuden forfatter, debattør, foredrags- og kursusholder, blogger og klummeskribent. Kontakt: kagott@live.dk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det føltes lidt som at blive ramt af en spand koldt vand, dengang i 2013. Eller måske nærmere som at blive skyllet til havs af en flodbølge og opdage, at man var på virkelig dybt vand, da man endelig fik gylpet forbavselsen, fortvivlelsen og forurettelsen op og igen havde hovedet oven vande. Reform, blev det kaldt. Skibbrud, føltes det nærmere som.

Et styrt på røv og albuer opsummeret i ordene fra en besøgende konsulent, der en sen eftermiddag rablede af sig, at NU handlede det ikke længere om, hvad man skulle LAVE i klassen. Men om hvad eleverne skulle LÆRE! Det var det helt nye... Og der gik en sug gennem lærerværelset, og jeg kom til at hvæse ad hende. Hvad pokker bildte hun sig ind? Hvad troede hun vi gik og foretog os? At det var en pasningsordning, vi administrerede? Som om vi plejede at gå til undervisning, uden at have tænkt et hvad, hvorfor og hvordan? Uden at have et mål?

Og med hende kom der nogle it-programmer, der skulle tastes noget ind i. Og nogle flere kurser med gode forslag til, hvordan man kunne opstille læringsmål for vikingetiden og hakke af, når eleverne havde lært at sige 800 til ca. 1050 og andre nyttige ting. Og nej, man kunne ikke længere vælge en tekst af H. C. Andersen, alene fordi man mente, den havde værdi i sig selv. DE tider var slut! Nu kom målet først. Altid først! Fra nu af skulle jeg vælge tekster, hvis funktion var at hjælpe eleverne med at indfri de opstillede mål. Og jeg måtte gå uden for og dampe af.

Civil ulydighed og panik

Og tilbage i klasselokalet blev man ramt af lige dele civil ulydighed og panik. De værste huller i skuden søgtes lappet med forhåndenværende søm. Man løb lidt hurtigere, droppede noget, lagde kursen om. Den røde tråd brast. Fyldig og systematisk feedback til eleverne forsvandt i takt med at antallet af undervisningslektioner svulmede proportionalt med utilstrækkelighedsfølelsen. Og portalernes arbejdsopgaver drev ind under døren til mit klasselokale, efterhånden som jeg blev ringere og ringere forberedt. Ikke fordi, der nødvendigvis var noget i vejen med portalernes forløb. Men den sammenhængende, levende danskundervisning, jeg havde været så stolt af, blev hakket op i underlige formålsløse bidder, der flimrede rundt i rummet omkring eleverne og mig. Atomisering. Instrumentalisering. Og det var måske det mest skræmmende af det hele; at mit blik for det overordnede formål med undervisningen forsvandt, så mit håndværk blev til samlebåndsarbejde.

Og egentlig havde jeg besluttet, at jeg slet ikke gad sige mere om det, men nu da læringsmålsstyringen er erklæret død, forsvundet fra ministeriets hjemmeside og sparket ud af læreruddannelsen, skvulpede det alligevel en smule over. UVMs hjemmeside viser fejl 404. Fejlen er fem år dyb og bred. Og hvis vi skal rette op, skal arbejdet tages alvorligt -Også længere nede i systemet.

Kursen?

Det betones fra ministerielt hold, at der ikke længere er én måde at bedrive undervisning på, men mange didaktiske veje, man kan træde. Og det er godt, og det er vigtigt. I øjeblikket er læseplaner og undervisningsvejledninger ved at blive skrevet igennem, og de friere rammer og ikke mindst sammenhængen mellem mål og formål skulle gerne være synlige i teksten, når det arbejde er slut her i løbet af foråret. Man behøver dog ikke at have forsøgt øvelsen for at gennemskue, at det er en særdeles vanskelig at skrive et helhedsorienteret fag frem, når de overordnede kompetencemål fortsat er bindende, som flere allerede har påpeget i debatten her på folkeskolen.dk. Og om friheden så slår igennem lokalt, kan man kun gisne om. I 2013 valgte man mange steder at smide en række kommunale tiltag oven i reform- og lov 409-hatten, som jo ellers var skæv nok i forvejen. Den fik fuld skrue, nu man var i gang med at splitte alting ad. Det skal ikke ske igen. 

Jeg håber, man i kommunerne tager de pejlemærker, som rådgivningsgruppen udarbejdede, inden skrivearbejdet gik i gang, i ed og læser de nye læseplaner i den ånd, de er tænkt, på trods af at kompetencemålene stadig står. Intentionen burde i hvert fald stå klart for alle nu. Hvis lærerne fortsat bliver pålagt at arbejde læringsmålsstyret, taler man mod bedre vidende. Det nu, man skal være villig til at udvise tillid til lærerenes professionelle dømmekraft. Til vores ansvarsfølelse og til vores faglighed. Vi er uddannede til at undervise, og blevet lærere fordi, vi har noget på hjerte. 

Tag pejlemærkerne med:

http://www.dpt.dk/wp-content/uploads/2018/06/180620-pejlemaerker-faelles-maal.pdf 

Wikipedia: Inden for elektronikken betyder en fejl 40, at kilden til den fejl, teknikeren er tilkaldt til, befinder sig 40 cm fra udstyret (nemlig brugeren).