Læs mere fra bloggen: Katja Gottlieb
Blog
Nogen må jo gøre noget...
I dag kan vi læse om det seneste besynderlige æg, der er udklækket i reformkommissionens rede. 10. klasse skal afskaffes. Det virker hovedløst i lyset af de udfordringer, vi står overfor.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Engang var der en, der sagde til mig, at det ikke nyttede noget at skrive debatindlæg. Det flyttede ikke noget, mente han, for dem, jeg ville have i tale, var ligeglade.
Det gjorde lidt ondt, og jeg grublede over det så tilpas længe, at jeg kom frem til, at det var værre ikke at gøre noget. At være sådan en, der bare ser den anden vej og lader stå til. Og så derfor blev jeg ved med at skrive debatindlæg.
Det kom jeg til at tænke på i dag. Og så overvejede jeg faktisk et øjeblik, om han måske havde haft ret. Om det hele var omsonst. Om jeg bare skulle pakke blyanten væk og stikke piben ind.
For der er tilsyneladende nogen, der er ligeglade.
I hvert fald kunne vi i dag kunne vi læse om det seneste besynderlige æg, der er udklækket i reformkommissionens rede. 10. klasse skal afskaffes, mener de, og den skal åbenbart erstattes af en ny to-årig ungdomsuddannelse.
For en lærer, der har været igennem skolereformen og oplevet inklusionsreformen på nærmeste hold, lyder det stærkt bekymrende. Det lyder, som så mange andre politiske forslag, der er lanceret i disse år, som et forslag, der er rettet mod at tilgodese arbejdsmarkedets behov.
Et forslag, der går ud på at få optimeret den fødekæde, der holder arbejdsmarkedet forsynet med såkaldte “hænder”, så vi kan blive ved med at forøge vores konkurrenceevne og vækste i et blindt ræs mod det uendelige verdensrum.
Hvis bare det gav mening… Hvis det overhovedet gav den mindste lille bitte smule mening, så fint nok.
Men i forlængelse af, at det måske ikke giver mening at skrive debatindlæg, vil jeg i stedet tilbyde et blik ud over overskrifterne i den seneste uges nyhedsdækning og håbe, at det vil inspirere nogen til at lægge to og to sammen:
- Flere børn og unge ringer til Børnetelefonen med tanker om selvskade og selvmord (DR 30/4).
- Stor stigning i folkeskoleelevers sygedage efter corona. Aalborg og Odense kæmper mod højt fravær. Nu sætter kommunerne ind med socialrådgivere på folkeskolerne og flere trivselstimer på skemaet (DR 28/4).
- Overreguleret folkeskole? Folkeskolen er underlagt næsten dobbelt så meget regulering i dag som i 2006, siger CEPOS. (Gladsaxebladet 26/4).
- Folkeskoler er sparet i sænk - akut behov for handling (Fredericia Dagblad 28/4).
- Forsker: Skolereformen var en fiasko. Fat det dog nu (Politiken 1. maj).
- Stærk lærerbekymring for folkeskolen: Børnene mistrives mere og mere (Avisen Danmark 2. maj).
Og jeg kunne sådan set blive ved. Der er 10 sider med hits på “folkeskolen” hvis man i infomedia søger på den seneste uges artikler, hvori ordet “folkeskole” indgår.
Og resultatet er nogenlunde det samme, hvis man skifter “folkeskole” ud med “trivsel”. Umiddelbart behøver man ikke være professor i pædagogik for at se, at der er noget galt på landets skoler.
Vi står midt i en trivselskrise, der med stor sandsynlighed er affødt af det ufatteligt store pres, der fra samfundets side lægges på børn og unge i dag.
Vi er nok mange, der stadig høre Antorinis ord hule om, at vores børn og unge skal blive så dygtige som de kan, der som glasur blev hældt ud over finansministeriets katastrofale skolereform.
Og nu står vi så her. Og så vil man ovenikøbet lukke 10.-klasserne, som jeg ved har været et helle, et frirum og et sted, hvor man kunne finde sig selv, for mange af de elever jeg gennem årene har vinket farvel til. Hvis man virkelig er så interesseret i arbejdsmarkedets behov, så forstår jeg ikke, at man anser det som en god ide?
Nytter det noget at skrive debatindlæg? Måske ikke. Men vil nogen ikke godt gøre noget?
