Katja Gottlieb
Blog
Seksualopvisning for let øvede
Jeg hader seksualundervisning. Simpelthen. Men det er altså ikke fordi, jeg er sippet...
Jeg kan lige så godt rykke ud med det. Svesken på disken. Jeg hader seksualundervisning. Simpelthen. Det er ikke fordi, jeg ikke kan sige de frække ord højt i en forsamling. Jeg kan lære en 14-årig at kende forskel på subjekt og verballed ved hjælp af den simple sætning ”jeg boller”. Han glemmer det aldrig. Jeg kan også forklare en fnisende 7. klasse, at jeg ikke har skrevet e-pik på tavlen, og at anal-yse ikke nødvendigvis er fræk. Det kan den til gengæld blive, når jeg analyserer scenen med dolken, lommetørklædet og skeden fra Karen Blixens fremragende fortælling ”Ringen” sønder og sammen, og 9. klasse hyler af begejstring. Jeg kan også tage en alvorlig snak på tomandshånd med den teenager, der er bange for, at han har gjort en pige gravid. Eller tale krop og grænser med hende, der synes, det er svært at sige fra over for sin kæreste. Men selve fænomenet seksualundervisning er altså ikke min kop te.
Heldigvis har jeg gennem årene været udstyret med teams, hvor vi supplerede hinanden. Der er altid en, der kan sætte klasseregnskabet snorlige op i exell, så det stemmer på sidste 25-øre. Altid en, der ikke går i panik over at skulle bære en skrubtudse på størrelse med et firårigt barn ud af pigernes badeværelse på den i øvrigt ufatteligt billige spejderhytte, jeg har fixet til lejrskolen. Og altid en, der synes, det er det mest naturlige i hele verden at smøge ærmerne op og varetage seksualundervisning, som var det opskriften på spaghetti bolognese, man havde blæst op på tavlen. Altid. På nær den gang, hvor jeg pludselig var malet op i et hjørne.
-Skal vi snart ha’ sexualopvisning, spurgte et dristigt ungt menneske, da vi ellers lige var ved at pakke sammen oven på en lærermæssig pragtpræstation under overskriften ”Københavns Bombardement”. Der blev helt stille i klassen. Jeg ved ikke, om jeg var optændt at flammerne fra de engelske raketter. Eller om jeg bare blev taget på det forkerte ben. Men inden det ringede ud, havde ottende klasse fået mig til at love, at jeg nok skulle rydde skemaet i uge sex. Selvfølgelig. Temaet var ”Grænser”, og jeg kan vel altid liste lidt nationalstat ind under den overskrift, tænkte jeg. Men jeg hørte godt en, der mumlede noget om RIGTIG seksualundervisning, og jeg blev lidt klam i håndfladerne.
Jeg forsøgte uden held at afsætte den ”rigtige” seksualundervisning i teamet. Matematiklæreren var dog lige midt i noget med ligninger, der absolut skulle afvikles den fredag op til vinterferien, hvor showet, skulle løbe af stablen. Fysiklæreren mente, trods mine ihærdige forsøg på at påvise mulige sammenhænge mellem fysik, kemi og sex, ikke at jeg helt havde forstået konceptet. Geografilæreren hoppede, trods min interesse for, om hun havde undervist i ”noget med befolkningstilvækst”, ikke på tilbuddet, og jeg turde ikke spørge sproglærerne, der altid har så travlt.
Så da vi nåede onsdag, stod en enorm kasse fuld af flamingotissemænd og flere kondomer, end jeg nogen sinde havde drømt om eksisterede, og ventede på et bord på lærerværelset. Mit navn var trykt på etiketten, og jeg kunne mærke forventningens pres i klassen. Og ikke mindst kunne jeg forestille mig mine fummelfingrede forsøg på at demonstrere ”hvordan man gør” foran 28 blanke blikke, der helt sikkert ville fnise og et par ville komme med friske bemærkninger. Her traf jeg så den skæbnesvangre beslutning, at jeg nok hellere måtte forberede mig, som jeg ville gøre til al anden undervisning.
Da jeg er lidt blufærdig omkring sådan noget, besluttede jeg, at skolens kontorlandskab, hvor det meste af min forberedelse i øvrigt fandt sted, nok ikke var var et optimalt sted. Så jeg trak den gennemsigtige frysepose, min madpakke havde ligget i, op af tasken og stak et par flamingo-fiduser ned i den. Oven på smed jeg en stribe kondomer, som åbenbart blev leveret i sådan nogle lange baner, som godt nok ligner en anstrengende weekend. Og så cyklede jeg hjem. Eller. Jeg cyklede først forbi posthuset, for at hente en pakke. -Har du noget legitimation, sagde damen bag skranken. Og jeg åbnede beredvilligt min taske for at finde pung og kørekort. Den lå selvfølgelig i bunden af tasken.
Hun sagde ikke noget, hende bag skranken. Men ham i køen ved siden af grinede. De kiggede begge to på en pose med to tissemænd, som jeg intetanende havde lagt på skranken. Og jeg rødmede. I hånden holdt jeg en kodyl lang stribe kondomer, der næsten rørte posthusets gulv.
-Nådada, sagde ham i køen. -Jeg skal hjem og øve mig.... sagde jeg, men det var lige som om, det ikke gjorde det bedre...
Og jeg hader altså stadig seksualundervisning. Jeg er blevet beskyldt for at være ”bonert” og ”hæmmet”. Værså’ artig, kald mig hvad du vil. Men det er ikke det, det handler om. Jeg vil hellere holde fast i, at jeg betragter mg som professionel. Når jeg laver en analyse af en tekst, hvor man indimellem bliver nødt til at tale blomster og bier, så har jeg som dansklærer et sprog. Vi har teksten imellem os, og det er den, vi taler ud fra. Når jeg taler med en elev, der går med svære overvejelser, er det fordi, jeg er lærer og menneske. Det er ikke fordi, jeg underviser i den situation. I bund og grund handler det, om, at jeg ikke er uddannet til at tage hånd om faget, der som en gøgeunge ligger i andre fags reder. Jeg føler mig ikke kompetent, ligesom jeg ikke føler mig som en kompetent idrætsinstruktør eller kompetent som vikar i tysk. Det er ikke enhver idiot, der kan undervise. Sådan er det bare.
Og man kan faktisk få et kondom ned over hovedet på en fjortenårig dreng, opdagede jeg den fredag i uge sex. Heldigvis fik han det også af igen, så ingen led alvorlig overlast under mit mangelfulde kondomshow. Håber jeg... Rigtig god uge sex til alle.
