Katja Gottlieb
Blog
Når en stjerne slukkes
Forleden mistede en ung YouTube-stjerne livet. Ulykken har gjort et stort indtryk på mange børn, og det vil lærerne sikkert skulle forholde sig til.
-Jeg er faktisk lidt ked af det, sagde min datter, da hun forleden aften ringede hjem fra Genève, hvor hun og hendes kæreste var tjekket ind på et hotel som afslutning på deres ferie. Selvom de sad langt væk, var nyheden om YouTuberen Albert Dyrlunds alt for tidlige død også nået frem til dem i Schweitz, hvor de havde været på familiebesøg. Hun er tyve år og har aldrig rigtig interesseret sig for YouTube-videoer, men som så mange andre unge kendte hun ham alligevel. Til dels fordi vi bor i Helsingør, hvor man ind i mellem kunne støde på den farverige og efter sigende meget venlige fyr i gadebilledet, men måske mest fordi YouTube i dag er en del af hverdagen for de fleste børn og unge. En kultur som mange af vi voksne ikke altid helt forstår. I hvert fald hvis man skal dømme efter nogle af de kommentarer, man har kunnet læse rundt omkring i forbindelse med mediernes grundige og til tider usmagelige dækning af ulykken og den unge mands liv. En formiddagsavis tog muligvis prisen, da de på spisesedlen proklamerede, at YouTuberen havde ”levet livet farligt.”!
Det kan være. Det kan også være, det er click-bait. Da vi ret beset ikke ved noget om ulykken, kan vi kun bruge sådanne overskrifter til at bekræfte os selv i fordomme om SoMe-stjernernes meningsløse og tåbelige adfærd. For børnene er YouTube, TikTok, SnapChat og Instagram en lige så integreret del af børnekulturen, som Pippi (med svensk tale, forstås) var på TV for os andre, og Anders And-bladet, der kom hver mandag. Eller som Bamse og Kylling, der i øvrigt forargede en del, da den var ny, fordi Bamse indimellem opfører sig så grænseløst dårligt. Men pointen er, at om vi synes om det eller ej, så er børnekulturen i høj grad er flyttet online, og med den udvikling, der de seneste 10-20 år har været i medieformer og medieforbrug, så er stjernerne trukket tættere på jorden. De unge mennesker, som bliver kendte på sociale medier, er i en eller anden udstrækning ‘sig selv’, ikke skuespillere, der spiller en rolle, og på sin vis er de ’på’ hele tiden. Deres følgere ved, hvad de spiser, hvad de spiller, hvad de køber for noget tøj, hvor de tager hen på ferie. Det er længe siden Habermas pegede på, at grænserne mellem privatsfæren og den offentlige sfære havde flyttet sig, og fordi internetmediet er hurtigt og på mange måder demokratisk, er vejen mellem stjerne og fans kort. Man kan skrive kommentarer til sine idoler, som der måske bliver svaret på, og mange YouTubere holder de såkaldte meetups, hvor man på et aftalt sted og tidspunkt mødes i store grupper, og kan blive filmet sammen med ham eller hende, man følger på et socialt medie. Paradoksalt nok lever vi i en tid, hvor vi ved, præcis hvor vores børn geografisk befinder døgnets 24 timer, men mange aner ikke, hvad de børn, der fra indskolingsalderen er udstyret med smartphones, laver i de virtuelle børneværelser, vi selv har givet dem nøglen til.
Pointen er, at børnene kender YouTuberne, og som en forsker udtalte til DR, vil mange børn i forbindelse med Albert Dyrlunds død kunne føle, at de har mistet en ven. Det forstår vi voksne måske ikke omfanget af, men mange lærere vil den kommende tid formentlig opleve, at ulykken på en eller anden måde vil tage med børnene i skole. I den forbindelse vil jeg lige pege på, at der allerede florerer rygter på Snapchat om, at Albert Dyrlunds død skulle være iscenesat. Rygtet ser ud til at stamme fra en dansk formiddagsavis. Hvis man vil vide mere om den sag, kan man med fordel følge den danske Eva Fog Noer på Twitter. Hun laver et beundringsværdigt stykke arbejde for at hjælpe børn og unge med at håndtere virkeligheden på de sociale medier.
Under alle omstændigheder vil det være oplagt at tage fat i YouTube-mediet danskundervisningen den kommende tid. Der findes en del materialer. Jeg har selv lavet noget til de ældste (som jeg ikke skal reklamere for her altså. Det var ikke hensigten), men der findes andet. Og ellers vil jeg gerne slå et slag for Trine Mays ”Bliv en haj til medier”, som retter sig til de yngste elever. Der ligger et rigtig vigtigt stykke danskfagligt arbejde derude, og vi kan som dansklærere med fordel møde eleverne åbent og nysgerrigt på en medieplatform, der er deres. Jeg plejer at sige, at kan man undervise i kortfilm, kan man også undervise i YouTube.
Det gør mig rigtig ondt, at Albert Dyrlund er død. Hvis det er det rigtigt, at himlen får en ny stjerne, når nogen dør, så kan vi måske se en rigtig funklende en af slagsen, hvis vi i aften går ud og kigger op.
Eva Fog Noers twitterkonto kan findes på twitter @evafogdk:
https://twitter.com/evafogdk?s=20
