Blog

Foto:
Foto:

Dialogen med censor – en kollega du ikke kender endnu

I denne tid er der seks datoer, hvor der i min kalenderen står ”Mundtlig prøve med 9. klasse”. Når man som lærer når hertil, kan man begynde at få pulsen ned. Lister med opgivelser og elevrækkefølge samt elevernes outlines er med en god fornemmelse sendt af sted til det navn, der står på censorlisten.

Publiceret Senest opdateret

Den første dialog om prøvematerialet – baggrunden for en god prøvedag

Som afsender af materialet og dermed ansvarlig for at indhold og rammerne er fulgt korrekt efter vejledningen, er det altid rart og betryggende med kommunikation med censor. Der skabes konsensus om forløbet og der rettes evt. lidt til. Måske er der nogle spørgsmål til de enkelte outlines, som skal forklares. Efter denne kommunikation har jeg altid glædet mig, om end endnu mere, til prøvedagene.

Jeg har ført elever til FP9 i en del år, og har derfor været vært for mange kollegaer fra andre skoler. Altid har jeg været spændt på mødet, særligt i de første år i min tid som lærer, da jeg mente, at censor kunne være afgørende for mine elevers præstation. Med erfaringen har fulgt forståelsen af, at det selvfølgelig ikke har betydning for elevernes præstation, hvilken censor de har, men tænker at den indledende kommunikation har afgørende betydning for, hvordan dagen forløber for både dig som lærer og for censor.

Folkeskolens engelskrådgiver

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com

Faglige grupper på sociale medier – hvad de ikke skal bruges til

Derfor kan jeg blive meget bekymret for det scenarie, jeg forstiller mig kan udspille sig, efter nogle af de opslag jeg har set i de faglige sparingsgrupper, der findes på sociale medier. Her kan man læse, hvorledes læreres eller eksaminatorens mangler eller valg af emner, prøvespørgsmål, fordeling af spørgsmål etc. bliver udstillet af deres censor. Jeg følger flere af disse grupper, men jeg håber aldrig, at jeg kommer ud for dette. Jeg begriber ikke, at det er på denne platform, man søger hjælp til, hvordan man kan kommunikere, at noget skal ændres inden prøvedagen. Det virker for mig udstillende. Udgangspunktet må være, at læreren har gjort sit bedste, og derfor er det en censors opgave at skabe direkte kontakt og indgå i en dialog om det fremsendte materiale. Alternativt kunne man diskutere det med en kollega på skolen. På de sociale medier, bør et fremsendt materiale ikke diskuteres.

Dialogen som faglig sparring mellem dig og censor

Jeg har selv været censor adskillige gange. Oftest er der ikke noget, jeg mener der skal ændres, men jeg er klar over min rolle. Så selvfølgelig adresserer jeg de mangler, der måtte være. Jeg har oplevet at kollegaer har opgivet emner, der ikke var inden for rammen af et engelsktalende land. Vi fandt en løsning sammen før prøvedagen, og ved selve prøven fik vi talt om rammen. Jeg tog fra en god prøvedag som censor og en fornemmelse af, at vores faglige samtaler havde ført til en bedre forståelse af faget og den ramme som prøven skal afholdes i.

På tirsdag skal jeg igen være vært for en kollega, jeg endnu ikke har mødt.

Jeg glæder mig.

Powered by Labrador CMS