Intet husket – intet lært: Memoteknik i sprogundervisningen

Jeg meldte mig, da jeg blev nysgerrig på teorierne bag teknikkerne, og fordi Bjarke igen og igen i sin præsentation anvendte et billede af Blooms taksonomi et, for mine elever, velkendt billede. Vi bruger billedet i undervisningen for at synliggøre læringsprocessen, og for at eleverne kan se sammenhængen i deres læring.

Memoteknik – en gevinst også for udskolingen?

Min engelskundervisning tager oftest afsæt i en historisk begivenhed eller i en international problemstilling. I hvert fald på 8. og 9. klassetrin, hvor målet er, at de kan analysere og vurdere sammenhænge. Så det er ikke på dette niveau i Blooms taksonomi, at memoteknikkerne kan udnyttes. Men hvilken viden er det eleverne skal kunne huske, og hvad skal eleverne kunne navngive og genkalde sig i faget engelsk? Vil memoteknikkerne i engelskfaget også være en gevinst i udskolingen, da vi oftest her ikke bruger så meget tid på tilegnelsen af viden?

Det kræver i hvert fald, at man som lærer gør sig en del overvejelser over sit faget. For hvilken viden er vigtig for elevernes læring? Måske vil det være oplagt, at eleverne memorerer, hvilke lande der hører til henholdsvis Great Britain og United Kingdom? Det afgørende er, om det memorerede bliver aktiveret, og om det memorerede ophøjes og anvendes til at forstå fx kulturelle forskelle eller historiens betydning for disse engelsktalende lande, så den memorerede viden ikke blot forbliver en remse. Hukommelse og forståelse hænger sammen og er ikke mulige at adskille.

Det er muligt at memorere regnehierarkiet – også for en sproglærer

Mandag og tirsdag mødte jeg igen Bjarke Toft og i løbet af de to dages seminar, fik jeg mere viden og forståelse samt erfaringer med memoteknikkerne. Det er for mig meget overraskende, hvad hjernen er i stand til at memorere med de rette teknikker. Ved en kombination af fem memoteknikker bl.a. den græske Loci-metode, også kendt som Roman Journey, kunne jeg, selv på ganske kort tid og med hjælp fra associationer og gåture ind i rum, få memoreret 80 nye informationer bl.a. elementerne i berettermodellen, italienske ord, litterære perioder, Verdensmålene, regnehierarkiet og hvordan man udregner arealet af et trapez. Motiveret til endnu mere mødte jeg op på arbejde igen i dag.

Associationer og 20 grundstoffer

Jeg ville gerne inspirere andre af mine kollegaer til at vise disse nye teknikker interesse og har i dag ved hjælp af samme metode memoreret de 20 første grundstoffer i det periodiske system. At det var muligt, er jeg selv meget overrasket over! Overrasket over, at noget jeg ikke har interesse i, eller viden om, kan memoreres på så kort tid. Den lagrede viden om grundstofferne forventer jeg ikke, at jeg får brug for, og derfor forsvinder den måske, fordi jeg ikke får den fastholdt i min langtidshukommelse, men mit lille eksperiment har vist mig, hvor stort potentiale denne teknik har.

Udvidelse af ordforråd og gambits

Ud over at inspirere mine kollegaer har jeg ligeledes sat mig for at afprøve om memoteknikkerne kan udvidde mine elevers ordforråd. Memoteknikken skal i den nærmeste periode bruges til at skabe rum fyldte med mulige valg af synonymer for fx tillægsordet ”big”. Det skal også afprøves, om teknikken kan hjælpe eleverne i deres formulering af egen holdning, så jeg hører flere variationer end ”I think” eller ”in my opinion”.

Det er fantastisk at lære nyt.

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com