Tilbage til den håndskrevne opgave – det skaber bedre læringsmuligheder i sprogundervisningen

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com

Noter som udgangspunkt for opgavebesvarelse - med blyant

Eleverne satte sig tilrette ved deres borde, fandt deres noter frem og fik tid til at studere dem i 20 minutter. Computeren måtte efterfølgende kun bruges som adgang til ordbogen. Efter gennemgang af noter, fik eleverne udleveret opgaveformuleringen og et linjeret papir. 60 minutter var afsat til at besvare opgaven, selvfølgelig med blyant.

Hvorfor så dette? I hvert fald ikke fordi jeg som deres underviser tænkte, at jeg havde overskud af tid til at rette endnu en opgave, men fordi jeg ønskede at undersøge min egen undervisning og eleverne læringsmuligheder bedre.

Ekstra rettearbejde med mere end et formål

Mit forventede ekstra rettearbejde og undersøgelse havde to formål:

• at undersøge om der er forskel på fejltyper i computer- og håndskrevne elevproduktioner

• at undersøge om den skriftlige opgave kan stilles på en måde, så undervisningen kan leve op til færdighedsmålet om, at eleven skal kunne overføre sprog, indhold og struktur fra det mundtlige til det skriftlige arbejde.

Tekstbehandlingsprogrammernes mange funktioner - en udryddelse af bestemte fejltyper

Blogindlægget her har fokus på undersøgelsens første del om, hvorvidt der er forskel på fejltyper i elevproduktioner skrevet på computeren og i hånden.

Vi underviser i en tid, hvor vi uden de helt store kritiske spørgsmål, modtager elevopgaver skrevet på computeren. Terminsprøven her inklusiv. I prøvevejledningen står der, at eleverne må benytte ”Ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandlings program med stave- og grammatikkontrol. Hvis tekstbehandlingsprogrammet har andre funktioner, fx ordforslag eller oversættelse, må disse funktioner ikke benyttes”. Jeg har tidligere været undrende ift., om dette er muligt at kontrollere i prøvesituationen. Det er også en mulig udfordring for grammatikundervisningen, dag jeg oplever at kongruensfejl, samt stavefejl er en sjældenhed, både ved prøver og i almindelige afleveringer, hvilket reducerer min respons og vejledning til at kommentere på opfyldelse af opgavekrav, indhold, layout og et ønske om mere sproglig variation.

Mine elever er dygtige, men ærligt, er jeg blevet i tvivl om, hvor dygtige de reelt er til at formulere sig skriftligt. I min undersøgelse er de elever, der normalt benytter computeren som tilladt hjælpemiddel, undtaget.

Resultatet - den basale grammatik mangler hos flere elever i 9. klasse

Mit store rettearbejde er nu gjort og resultatet af min lille undersøgelse er klar. Mine elever er dygtige, men en del elever har problemer med kongruens. De klassiske kongruensfejl opstår, når subjektet er everyone, everybody eller people. Ligeledes var der overraskende mange elever, der ikke fik placeret apostrof korrekt ved sammentrækninger eller brugte apostof forkert ved flertalsdannelser – særligt ved brugen af woman/women, hvor flere elever skrev ”women's”.

Mange fejltyper, som computeren ville rette for eleverne i skrivesituationen.

Er det vigtigt at rette og dermed give opmærksomhed i undervisning? Ja, det mener jeg bestemt. Selvfølgelig kan man ikke høre det ukorrekte apostrof i did'nt, men det kan man bestemt ved kongruensfejlen everyone were. Afslørende bliver det også, når eleven mundtligt formulerer women's are hard working.

Computeren støtter de usikre elever - really? Men der er noget at lære af min undersøgelse

Ved sammenligningen blev det tydeligt, at i de højtpræsterende og sikre elevers produktioner, var der ingen tydelige forskelle, men ved de mere usikre elever, var det netop disse fejltyper, der kom frem. Det lyder næsten ligeså indlysende som at ”'Dygtige' lærere løfter elever markant mere end 'gennemsnitlige' lærere, men min pointe her er, at de usikre elever netop ikke producerer disse fejltyper, når de skriver deres opgaver på computeren. Dette bevirker, at jeg i min undervisning ikke har fokus på disse elevers fejltyper. Underviser jeg ikke i grammatik ellers? Jo, men i 9. klasse burde vi gerne være udover kongruensfejl og andre af de fejltyper jeg her nævner. Derfor afleverer mine elever i 7. klasse nu også tekster produceret med en spidset blyant.