Musiklærerforeningen

Blog

Hvad vil det sige at have musiklærerkompetencer?

Da politikerne indførte folkeskolereformen, var et af punkterne, at i år 2020 skal al undervisning udføres af lærer med linjefagskompetence i faget. Efterfølgende blev det dog udspecificeret at fuld kompetencedækning kun betyder 95 procent af undervisningen, men det er dog stadig en betydelig stigning fra de ca. 73 procents dækning der var inden reformen. Dette stiller så et ret essentielt spørgsmål. Hvad er linjefagskompetence egentlig?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 Har man en linjefagseksamen så er det ikke det store problem og nogle steder i landet har man valgt udelukkende at bedømme ud fra det. Andre steder har det været den enkelte kommune, der har opstillet nogle kriterier at vurdere ud fra, og igen andre steder har det været den enkelte skoleleder, der har skulle bedømme om han/hun mente at en pågældende lærer har haft de nødvendige kvalifikationer. Og selvom ens skoleleder har vurderet at man er kompetent, er det ikke garanti for at den vurdering også ville gælde på naboskolen, hvis man nu skiftede job. Der skal en ny leder muligvis igen til at vurdere om ens kompetencer nu også er gode nok der. Denne mangel på ensartethed kan gøre det svært helt at have tillid til processen. Godt nok har man kunne søge nogle midler til at sende lærere på linjefagsuddannelse, men da disse penge har ikke måtte bruges til at vikardække de lærere som blev sendt på uddannelse, så vil det alligevel blive dyrt for den enkelte skole, hvis der er ret mange der skal afsted. Nogle steder står videreuddannelse i musik måske også et stykke nede på listen i forhold de "tungere" fag. Så kan man helt udelukke at nogle ledere eller kommuner har været nødsaget til at vurdere nogle linjefagskompetente som måske ikke har været det ud fra et rent økonomisk synspunkt?

Musiklærer

Musiklærerbloggen handler om den musikundervisning der foregår i skolen og hvilke vilkår musiklærerne har for at lave god musikundervisning. Den handler om faget stilling i skolen, og hvad skal børnene lære i musik. Om fagets kerneværdier og hvad kan faget byde ind med i en folkeskole med fokus på inklusion og rummelighed. Men også om, hvad faget kan bidrage med i en værdidebat om folkeskolens værdier. Bloggen kan også berøre uddannelsen af musiklærere.

I Tænketanken for musikundervisnings rapport af marts 2016 skriver de: ”Af de underviste musiktimer i folkeskolen varetages 48 procent af faguddannede lærer (DPU 2010)” Dette tal er som det kan ses tilbage fra 2010. Man kan undre sig over de har valgt at trykke så gamle tal, da Undervisningsministeriet udsendte et notat om kompetencedækningen i folkeskolen i skoleåret 14/15, som viser at tallet faktisk her er på 83 procents dækning i stedet. Men det virkelig interessante her er mest hvordan der er kommet så stor en stigning på så relativ kort tid? Et spring fra 48 procent i 2010 til 83 procent kun 4-5 år senere. Hvor er alle de ekstra musiklærere kommet fra? Er der lavet en stor omgang efteruddannelse? Eller er der en masse i forvejen dygtige musiklærer der nu har fået en officiel anerkendelse af deres kompetencer? Eller er der måske nogle der af rent økonomiske årsager er blevet vurderet kompetente? Hvilken grund der er den rigtige er svært at give et egentlig svar og måske er det lidt en blanding af de 3, men så stor en stigning på så kort tid kan kun give anledning til en vis underen. Og muligvis også en vis bekymring at det mange steder beror på en enkelt leders vurdering, uanset musikalsk baggrund, at bestemme om en lærer har musiklærerkompetencer.

Ud fra de nye forenklede fællesmål samt kompetencebeskrivelsen for linjefaget er disse fire punkter kort fortalt hvad en musiklærer skulle kunne:

Musikalsk udøvelse: Dette kompetenceområde indebærer, at man på baggrund af individuelle musikalske færdigheder kan forestå inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper.

Musikalsk skaben: Dette kompetenceområde indebærer, at man kan arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Musikforståelse: Dette kompetenceområde indebærer, at mansom forudsætning for at kunne opleve, udøve og skabe, kan analysere musik og belyse den i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning

Musikdidaktik: Dette kompetenceområde indebærer, at man teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret kan reflektere over, beslutte og handle i forhold til musikundervisning i folkeskolen.

Det lidt specielle er at der er så stor forskel fra kommune til kommune på hvordan man tager stilling til disse kompetencer, samt hvem der egentlig skal tage beslutningen. Så umiddelbart bliver man som musiklærer også selv nødt til at mærke efter. Føler jeg at jeg er klædt ordentlig på til de opgaver jeg bliver stillet over for, med alle de forandringer der sker hele tiden? Eller skal jeg have en snak med min leder om nogle kurser eller anden efteruddannelse?