Musiklærerforeningen
Blog
Samarbejde mellem skole og musikskole
HURRA. Et hurra for at musikskole og skole nu skal samarbejde. Det er blevet formaliseret gennem lovgivningen, og der er mange tiltag i gang rundt omkring.
Hurra for at der SKAL etableres et samarbejde, spørgsmålet er så hvordan? – og hvem, der skal betale? Kigger man rundt omkring og orienterer sig i medierne, kan man se, at der er mange forskellige måder at etablere dette samarbejde på.
To eksempler
I Aabenraa har musikskolen et tæt samarbejde med Høje Kolstrup skole i et treårigt projekt. Projektet hedder Mere Musik i Høje Kolstrup. Her får 1. og 2. klasse en ekstra musiktime om ugen, så de henholdsvis har 2 og 3 lektioner musik. I den ene af de ekstra timer er der to lærere på nemlig læreren og en musikskolelærer. Her undervises i musiksystemet Music Mind Games, som både lærere og musikskolelærere har været på kursus i.
Alle børn i 3. klasserne får undervisning i et instrument (stryger eller blæser) på hold en lektion om ugen. Denne instrumentalundervisning varetages af 9 musikskolelærere. Musikskolen står for projektet og betaler gildet.
I Vesthimmerland kommune har samarbejdet udmøntet sig anderledes. Der har der været et projekt kaldet ”En udvidet musisk skoledag”. Projektet består af fem delprojekter fordelt på fem skoler ”Musik og mediekultur”, ”Musikalsk bevægelse”, ”Sammenspil i AKT”, ”Musik og første fremmedsprog”, ”Forsøg med instrumentalundervisning ” Til hvert delprojekt er der en ’projekt-duo’, der består af en underviser fra Vesthimmerlands Kulturskole og en lærer/ pædagog fra den respektive folkeskole.
Del-projekterne har været partnerskab omkring understøttende undervisningsforløb mellem Vesthimmerlands Kulturskole og de fem deltagende folkeskoler.
Begge projekter kvalificerer musikundervisningen i skolen, og giver forhåbentlig flere børn til musikskolen.
At musikpædagoger underviser i instrumentalspil er indlysende, at det er muligt at gøre det i folkeskoleregi er en gave. At musikpædagoger underviser i den obligatoriske musikundervisning kan muligvis blive problematisk. Musikfaget i skolen har et fagformål, der både har et musikfagligt og et dannelsesmæssigt perspektiv. Faget lægger sig naturligvis under folkeskolens formål, og dermed har faget et bredt alment dannende indhold.
Til tider hører man i debatten, at i musikundervisningen i skolen er folkeskolelæreren generalisten og musikskolelæreren er specialisten, men det er forkert, for læreren er netop specialisten i at undervise børn i det alment dannende fag musik, fordi det ligger i læreruddannelsens forskellige fag.
I et samarbejde med to undervisere i en lektion, en lærer og en musikpædagog, må man bidrage med sine forskellige kompetencer. I flere udtalelser, jeg har læst, fra lærere og musikpædagoger fremgår det, at det hviler på læreren at holde ro og orden i timerne, mens musikpædagogen tager sig af det faglige. Det er en helt forkert fordeling. Og det er en fuldstændig uholdbar fordeling af arbejdet, hvis det gode samarbejde skal fortsætte og være frugtbart. Ro og orden, struktur og motivation er noget, der skal arbejdes med hvert minut i et undervisningsforløb og af hver eneste, der underviser. Ansvaret skal være ligelig fordelt.
Musikpædagogen og læreren må bidrage med deres vifte af kompetencer, og læreren må sikre, at faget dækker det brede indholdsområde, der er alment dannende og fagligt.
