Musiklærerforeningen

Blog

Musik er multifaglig

I musik bruger vi de kompetencer, vi har fra andre fag som en naturlig del af undervisningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På skolerne rundt omkring bliver der planlagt tværfaglige forløb for at give eleverne en mere sammenhængende viden, men rigtig meget af tiden foregår i de enkelte fags egen verden. I kontrast til det er musik, der faktisk er multifaglig, da vi i musik “inviterer” de andre fag indenfor som en naturlig del af undervisningen. Som musiklærere trækker vi på hver vores faglige bagage i inddragelsen af de andre fag.

Musiklærer

Musiklærerbloggen handler om den musikundervisning der foregår i skolen og hvilke vilkår musiklærerne har for at lave god musikundervisning. Den handler om faget stilling i skolen, og hvad skal børnene lære i musik. Om fagets kerneværdier og hvad kan faget byde ind med i en folkeskole med fokus på inklusion og rummelighed. Men også om, hvad faget kan bidrage med i en værdidebat om folkeskolens værdier. Bloggen kan også berøre uddannelsen af musiklærere.

Noget af det mest oplagte er kristendomskundskab, hvor salmetraditionen dækker det meste af bibelhistorien og i et sprog der varierer fra et meget højtideligt gammeldags til nutidigt. For nyligt sang jeg “Den blå anemone” med en klasse og den blev udgangspunkt for en historisk snak om såvel frihedskamp gennem ord og 2. verdenskrig i Danmark. En elev havde også brug for at få præciseret, hvor det nu er at Lolland ligger henne.

Når vi laver folkedans og andre danseaktiviteter dækker vi både musikkens og idrættens fagområder og kan samtidig sætte dansen ind i et historisk og kulturelt perspektiv - og nogle gange er det jo bare sjovt at lave fagter og danse til en sang.

Nogle af fagområderne i natur/teknologi kommer i spil via årstids- og krible/krable sange som “Lille Madeleine” eller design af hjemmeside om en kunstner. Er det så samtidig Rammstein eller Bruno Mars, bruger vi sprogfagene i forståelsen af teksterne, for er grunden til at man kan lide en kunstner tekstens indhold eller musikken - eller er det kombinationen, der giver en større helhed?

Når vi arbejder med rap kommer danskfaglige discipliner som grammatik samt ordstilling i spil. Lyrikken og dens måde at åbne ind til sjælen giver mig ind imellem en lykkefølelse, der kan sprede sig helt ud i venstre storetå og det vil jeg gerne afslutte denne artikel med et par eksempler på.

En af mine yndlings sprogblomster “Hjertets skatskab” stammer fra “De små børns smil” og til sidst får I 1. vers af Eva Chortsen og Niels Bystrups sang “Kom vil du være min bedste ven?”

Kom vil du være min bedste ven?

Jeg kan li’ dig en kæmpe smule,

og i min mave, der flyver nu

flere sværme af små sommerfugle.

Kanelbjørn og Påfugleøje

slår vingerne ud bag min trøje,

hvor hjertet det sad engang.