Musiklærerforeningen

Blog

Musikskolerne skal flytte sig efter børnene –ikke omvendt!

Inge Marstal er igen ude efter musikundervisningen i folkeskolen. For mig at se har musikskolerne rig mulighed for selv at trække i arbejdstøjet, og flytte sig efter børnene.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inge Marstal er igen ude efter musikundervisningen i folkeskolen, og parkerer skylden for, at der sidder fremmede musikere i landets symfoniorkestre, hos musiklærerne i folkeskolen. Inger Ubbesen efterlyser en debat om hvad vi vil, kan og skal med musikundervisningen i folkeskolen? For hvis fødekæden til landets symfoniorkestre var det eneste formål musikundervisningen i folkeskolen havde, så var målet ikke så svært at nå.

Musiklærer

Musiklærerbloggen handler om den musikundervisning der foregår i skolen og hvilke vilkår musiklærerne har for at lave god musikundervisning. Den handler om faget stilling i skolen, og hvad skal børnene lære i musik. Om fagets kerneværdier og hvad kan faget byde ind med i en folkeskole med fokus på inklusion og rummelighed. Men også om, hvad faget kan bidrage med i en værdidebat om folkeskolens værdier. Bloggen kan også berøre uddannelsen af musiklærere.

Da jeg for 13 år siden blev ansat som musiklærer i Århus, havde skolen et brassband. Det var dejligt at skolen havde elever der spillede på trompet, basun, althorn osv. Problemet var bare, at al musikundervisningen gik med at forberede og motivere eleverne til at spille i dette brassband. Orkesteret bestod af 25 elever og rigtig godt for dem, men hvad med alle de andre 475? Vi forsøgte at lægge instrumentalundervisningen over i musikskoleregi, men med det resultat, at når regningen kom, så var der ikke så mange elever tilbage.  Vi opfyldte kun dele af formålet for musikundervisning i folkeskolen.

Tilbage til Inger Ubbesens spørgsmål om, hvad vi vil, kan og skal med musikundervisningen i folkeskolen? For brassbandet var godt for skolen. Det skabte en kultur på skolen omkring musik, denne kultur var god for musikundervisningen, for nogle elever kunne noget og havde en præference indenfor musik, som de tog med i musikundervisningen. Musikundervisningen i folkeskolen er ikke trumpetundervisning, det er en  alsidig og bred musikundervisning, hvor man bl.a. skal forberede eleverne til at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud, og meget mere. –Men, det afgørende er, at musikskolen er på den enkelte skole, om eftermiddagen, til at undervise de elever der har lyst til at arbejde videre med musik, for dem er der mange af. Det er sådan musikskolerne og musikpædagogerne skal bruge deres kræfter. På den måde sikrer vi den musikalske fødekæde.

Den nye folkeskolereform barsler med en heldagsskole, hvor eleverne skal have aktivitetstimer. I min verden, så er det oplagt, at musikpædagogerne kommer på banen her. De skal ind og lave musikaktiviteter i aktivitetstimerne og dermed tilføre folkeskolen noget mere musik. Efter skole skal eleverne så gå til musikundervisning i musikskolen, på egen folkeskole.

Musikskolen skal flytte sig efter børnene –ikke omvendt!