Musik er et potentiale indenfor inklusion

Der sker for det meste det, at når der skal spares penge, så sniger der sig nogle nye pædagogiske udtryk frem på banen. I disse år er det ”Inklusion” der er det helt store i folkeskolen. Der skal inkluderes flere og flere børn med diagnoser af forskellig art i normalklasse. Her er en kæmpe udfordring for lærerne. Når det så er sagt, så gælder det jo om at finde relevante redskaber til at kunne løse opgaven. Sådanne redskaber besidder musik.
Når man arbejder med musik, så arbejder man hele tiden med det auditive. I musikundervisningen i skolen er man altid en klasse på 20 – 28 elever, som skal lytte på samme tid. Når man skal lære en sang, når man synger i fællesskab, når man synger flerstemmigt, så er det den auditive sans der er på arbejde. Skal man spille sammen, skal man også lytte, og her skal man pludselig forholde sig til at ikke alle gør det samme, der er forskellige instrumenter, med forskellige rytmer, figurer og melodier der skal passe ind i forhold til hinanden. Udover at man skal lære musikkens sprog at kende og udvikle nogle af de færdigheder det kræver, for at man kan spille sammen i en klasse. Det kræver, man holder tungen lige i munden, men ikke bare at 20 ud af 21 elever gør det, det skal være alle. Kan man få det til at fungere i en klasse, så har de lært at samarbejde. De har lært at lytte til hinanden, de har mærket alle at være en del af et fællesskab. Og kan man oven i købet få musikken til at swinge, så er vi virkelig nået langt. Den fællesskabsfølelse som man kan opnå i musikundervisningen tager børnene med videre, der er overførelsesværdi. Den succes man opnår, når man er en aktiv del af noget der virker, den tager børnene med videre til næste time, eller til frikvarteret, den slags oplevelser er inklusion.

”Musik er følelsernes sprog”
De fleste mennesker har et forhold til musik, nogle hører musik når de møder i skolen om morgenen. Nogle forbinder musik med nogle særlige lejligheder, en oplevelse, noget godt, noget trist, noget sjovt. Nogle hører musik når de løber, læser, træner. Musik har så mange funktioner. Musik sætter følelser i gang, nogle gange ved man det ikke, før tårerne triller ned af kinderne på en. Sådanne oplevelser får man som musiklærer. Musik er altså i stand til at trænge ind bag overfladen på mennesker, og når det sker i klassen, så kommer vi tættere på hinanden, lærer hinanden bedre at kende. Når man synger i fællesskab, og alle er med, kan man nogle gange få den her følelse af, at ”sangen har vinger”, man bliver løftet. Både tekst og melodi sætter nogle tanker i gang. Det kan være direkte tanker teksten afføder, som giver anledning til debat, men det kan også være en stemning eller nogle følelser, som ordene eller melodien skaber. Den anden dag havde jeg en oplevelse med en elev, som bare ikke kunne synge ”Lidt i fem”, for han blev bare så trist, til gengæld blev han helt høj af at synge ”I Danmark er jeg født”, for det var jo lige sådan han følte det, født i Danmark, med halv brasiliansk baggrund. På den måde giver man ind imellem elever nogle oplevelser af, at man i musik kan finde frem til følelser, som man ikke vidste andre mennesker kendte til. Musik kan altså åbne nogle døre ind i mennesker. Ved at opleve musik sammen, kan man have nogle oplevelser, der bringer en både tættere på sig selv og hinanden. Disse oplevelser kan give et kendskab, en forståelse og en respekt for klassekammeraterne.

Kultur
En anden ting som musik er rigtig god til, er at bryde barrierer mellem kulturer, landegrænser, sprogbarrierer. Mange børnesange findes på mange forskellige sprog og er fantastiske at bruge, når børn fra forskellige lande mødes. Eksempelvis stod jeg i sommer i Grækenland med en flok danske og en flok græske børn og sang: ”Du skal klappe, hvis du er i godt humør” og: ”På loftet sidder nissen”, da de to sange findes på begge sprog. Mange af de tosprogede børn vi har i folkeskolen kender deres hjemlands musik og danse. Jeg har gode erfaringer med at lade dem vise det frem. Eventuelt ved at undervise de andre elever, eller bare at tage udgangspunkt i eksempelvis tamilske danse. Det skaber en vis interesse, respekt og forståelse for en fremmed kultur, hvilket er voldsomt inkluderende.

De mange kompetencer
I musik kan man undervise ud fra alle kompetencerne. Spiller vi sammenspil, vil der være elever der skal indlære deres trommerytme med en remse, andre lærer den udenad, nogle skal se den nedskrevet og andre skal bruge den visuelle kompetence - altså se rytmen blive spillet, for selv at være i stand til at kopiere den. Her kan alle altså være med på deres niveau. Der er stor forskel på sværhedsgraden af det eleverne laver, det er nemt at differentiere. Målet er naturligvis at nå til den musiske kompetence, men vejen dertil kan være gennem de andre kompetencer. Sværhedsgraden er ikke det afgørende. Det afgørende er, at alle er med på deres niveau og føler sig som en del af aktiviteten, og at vi laver musik. Er man en svag læser, er man ofte god til at lære udenad og i det hele taget til at lytte, hvilket er en stor fordel i musik.

Musik inkluderer
Musik besidder altså både nogle forcer i selve musikundervisningen, der gør det muligt at inkludere mange typer elever, og arbejde med den musikalske udvikling, men bestemt også nogle sociale overførelsesværdier. Der er heller ingen tvivl om, at den komplekse måde man arbejder på i musik, når man spiller sammen med andre, aktiverer begge hjernehalvdele, og som hjerneforsker Kjeld Fredens sagde på en musikkonference; ”musik er gymnastik for hjernen”, og at ”det kan dokumenteres så det basker”, så er det bare at tilføre folkeskolens musikundervisning nogle flere musiktimer, så skal vi vise resultater.