Musiklærerforeningen
Blog
Fælles mål og operationelle mål
Det har ifølge Danmarks Evalueringsinstitut vist sig, at lærerne ikke bruger læreplanen Fælles Mål ”til noget som helst”, som man kan læse i Politiken den 17. juli 2014. Derfor skal de nye Fælles Mål forenkles, så de bliver brugbare og konkrete ”Den største ændring, der vil ske i målformuleringerne, er, at de skal ændres fra at være undervisningsmål til læringsmål”, siger Gorm Bager Andersen, medlem af referencegruppen for ”Fælles Mål” og skolechef i Frederiksberg Kommune i samme artikel. Ved skoleåret 2014’s start forventes nye Fælles Mål at være formuleret for alle fag.
Det er en gammel ’nyhed’ at lærere ikke ’bruger’ læreplaner, for det viser mange undersøgelser, derfor må ordet ”brug” netop problematiseres. Vel arbejder lærere med de formelle læreplaner. Når der udarbejdes årsplaner, elevplaner, forberedes forældemøder og skolehjemsamtaler er læreplanen jo hele tiden i spil, men det undersøgelser viser er, at i selve undervisningssituationen er der andre didaktiske og pædagogiske kategorier, der er mere centrale end (snævert formulerede) læringsmål.
Undervisningen foregår altid som en vekselvirkning mellem indhold, mål og metoder, lærer og elev/er, fysiske rammer, mm. Undervisningssituationen har sin egen logik og må forstås bredere end læreplanens bogstav. Læreplansdokumentet omhandler intentioner for undervisningen, en forestilling om hvordan noget skal være og ikke en beskrivelse af, hvordan noget er. Læreplanen opstiller de mest hensigtsmæssige måder, hvorpå eleverne kan arbejde med stoffet, den siger ikke præcist noget om, hvad der ender med at sidde fast som viden inden i deres hoveder. Og det er slet ikke sikkert, at målene på delmålsniveau viser det reelle indhold i undervisningen, for undervisning er ikke en rationel proces, der starter ved punkt A og slutter ved punkt B. Undervisning er en dynamisk proces med langt flere deltagere end læreren og eleven.
Det lyder så let at opstille læringsmål, og bum så har vi ikke blot beskrevet det eleverne gene skulle lære, men også det de reelt lærer. Sådan fungerer skole ikke i virkeligheden. Undervisningsindhold eksisterer ikke uafhængigt af en konkret undervisning Det eleverne skal lære bliver ikke båret ind i klassen af en lærer, dernæst formidlet og zim zala bim så har børnene lært et bestemt stof. Indholdet i undervisningen er således ikke et produkt, men skal forstås som en proces mellem lærer / elev.
Brugbare, konkrete, operationelle, målbare mål angiver forudsigelige resultater, men det kan ikke fastlægges på forhånd i detaljer, hvilke resultater eller erfaringer eleverne opnår i en kompleks situation, som undervisning er. Når mål formuleres detaljerede og konkrete, bliver de for styrende for processen, fortolkningsrummet mellem tekst (læreplan) og undervisningssituation indskrænkes, lærerefleksionen risikerer at blive sat på stand by, og eleverne bliver genstand for andres undervisning i stedet for subjekter i deres egen læreproces.
Hvordan mon de brugbare og konkrete mål kommer til at se ud for musik i de nye Fælles Mål? Man kan evaluere / vurdere børnene på, om de har fornemmelse for puls, forståelse for tonehøjde, kan intonere og kan indgå i sammenspil og andre snævre musikfaglige elementer, men hvordan vurderes musikoplevelse, musikalsk udtryk, skabende aktiviteter, kvaliteten i bevægelsesaktiviteter, følelsen af fællesskab gennem musik og alt det andet som fylder mest i børneskolen?
Det er netop problemet ved de brugbare, konkrete mål: De måler på snævre, faglige ofte færdighedsmæssige områder, det giver udtryk af en tilsyneladende effektiv læring, men alt det andet, der er lige så vigtigt at lære, bliver ’glemt’, dannelsesopgaven bliver ikke løftet, skolens formål fortoner sig i tågerne.
Hvorfor i det hele taget have så meget fokus på, at børnene skal bedømmes og evalueres? Med en dårlig skjult hentydning til Grundtvig kan man sige: Menneske først – skoleelev så.
