Marie Elmegaard
Blog
DANSKTIMEN - Dukketeater i danskundervisningen - #7
Sæt dig til rette og nyd forestillingen. Hver aften danser, synger og spilles der ”De tre musketerer”, ”Skatteøen”, ”Valdemar Sejr” og ”Den sidste mohikaner”. Det er blot nogle af forestillingerne fra en svunden tid – og når scenelyset tændes og den lille nissen stiger op af lemmen, så kan du trygt læne dig tilbage, nyde fortællingen og blive beriget på mange danskfaglige planer.
Jeg har købt et dukketeater – et modelteater - du ved et af disse gamle ”Ei blot til lyst” udgivet af Vilhelm Prior. Det er gammelt og lidt flosset i kanterne. Men der er bagtæppe, kulisser, dukker og små rollehæfter, der vidner om forgangne tider. Og der er dømt danskundervisning for alle pengene.
Jeg har aldrig haft dukketeater som barn hverken i mit hjem eller i skolen, men jeg har nydt hver og en af de teaterforestillinger, jeg har været tilskuer til alle andre steder i hele min opvækst. Og ved et tilfælde støder jeg på dette dukketeater i Løgstør. Det står blot og samler støv på Eriks loft – det er mange år siden, at nogen har sat modelfigurerne på pind og tændt scenelyset. Alligevel virker det, og det virker især, da jeg får fingre i rollehæfterne gemt i den bagerste kasse neden under en masse kulisser.
De senere par år er det blevet mere og mere relevant for mig i mit lærerjob, at jeg bibringer med aktiviteter og rekvisitter, som eleverne måske aldrig har set og oplevet før. Og her er den perfekte rekvisit lige til at rammesætte en masse danskundervisning med.
Dukketeatre og her modelteatre har mere en 100 år på bagen. Jeg tror, at dukketeatret har overlevet i alle disse år grundet underholdningsværdien, men også den opdragende effekt i i miniatureudgave at blive beriget af teatrets forestillinger baseret på en lang række litterære, historiske og kulturelle klassikere. Familie Journalen startede i 1914 med at udgive modelteatre og tilhørende proscenier, figurer, dekorationer og tekst. På den måde nåede modelteatret ud til en større skare og det fortsatte langt ind i 1940’erne. Måske skyldtes den forholdsvis store udgivelsessucces 2.Verdenskrig, hvor modelteateret igen oplevede en opblomstring.
Nu står teatret her i min stue. Forståelsen, legen og fordybelsen er til stede. Men det tager tid at sætte sig ind i rollehæfterne, finde de rigtige kulisser og figurer frem og ikke mindst at indstudere og øve teaterstykket. Det tager tid.
På scenekanten står en lille nissen – der er faktisk også en lille prolog nedskrevet i et rollehæfte til nissen. Og den undskylder på forhånd for eventuelle mulige kritiske røster omkring forestillingen. Jeg har prøvet teatret af på en gruppe af mine elever. Og det er kun blevet til en gruppe af elever, fordi jeg den sidste måneds tid har sagt farvel til 6.klasse og goddag til CFU UCL. Jeg glæder mig over, at mine elever stadig har lyst til at fylde mine stuer med danskfaglige nørderier og udfordringer. Og de synes, at teatret er sjovt. Som en af eleverne sagde forleden dag: ”Det er som om, at vi med teatret får lov til at lege med vores fantasi, være barnlige. Og vi opdager slet ikke, at vi egentlig laver dansk.”
Glædelig december måned til alle dansklærere.
