DANSKTIMEN - resultatgaranti - #3

“Har du haft en god weekend, Marie?” - jeg glæder mig hver eneste uge til, at det bliver weekend med alle fritidssyslerne foldet ud. Og jeg glæder mig til at være tilbage på skolebænken mandag morgen sammen med eleverne. Det samme tror jeg faktisk også, at eleverne gør, selvom de på deres pre-teenage-stadie ofte ytrer sig om træthed, computerbehov, fritidsunderskud og mere af alt det, hvor vi ikke er sat i en faglig læringssituation. Omvendt så er de nysgerrige og videbegærlige og de ved, at mandag morgen er lig med, at nu går vi for alvor ind i det danskfaglige fordybelsesrum sammen. Og måske er vi heldige, at det slet ikke slutter fredag kl.15.

Det er svært for elever i 5.klasse at være fordybet danskfagligt fra mandag til fredag. Det kræver rollemodeller, øvelse og en masse kreative krumspring for at nå dertil - og i perioder må jeg stadig se langt efter flowteori og opløsning af tid og rum. Læring og fordybelse er først og fremmest langsommelige processer, som udvikles over mange år. Læring sker i min optik gennem deltagelse og ikke i isolerede individer, der er i gang med at reflektere deres egen læringsproces halvt ihjel. Netop denne betragtning er nøglen til, at jeg oftere end tidligere oplever et rum fuld af fordybelse og liv med eleverne.

I øjeblikket er vi i fuld gang med at arbejde med temaet, Krig og kærlighed. Vi tager afsæt i et læremiddel omhandlende Anne Franks dagbog. I frikvartererne bygges der læsehuler og der gumles leverpostejsmad samtidig med oplæsning af den originale dagbog. Og når dansktimens funktionelle grammatikspring i soveposer er ovre, så arbejdes der med forskellige teksttyper, som kan instruere og fortælle, informere og argumentere om temaet. Alle teksterne er printet i A3, lamineret og klippet op, så de kan samles som et puslespil og give eleverne rum for at forholde sig til forholdet mellem indhold, sprog og layout.

Der er mange ting på spil i forløbet - kompleksitet af største skuffe (og som vi som lærer altid ved er et vilkår i en læreproces). Men mit vigtigste fokus er hele tiden at udvælge indhold og metoder i forløbet, så der skabes rum for at være i forløbet i lang tid. Udelukkende med blik for at blive klogere på Anne Franks samtid og elevernes nutid og fremtid.

Fordybelsesrummet kan lige som al anden uddannelse fremstå som et svagt projekt, fordi der aldrig garanteres et resultat. Den databulimi, som i disse år kastes ind over grundskoleområdet, har presset de værdier, der skal til for at skabe et fordybelsesrum i danskfaget. Fordybelse vil aldrig være direkte målbart og samtidig vil det stå i stor kontrast til en skole, hvor man ønsker synlig, målbar læring.

Fordybelse kræver ikke nødvendigvis et særligt svært tilgængeligt indhold, super tjekkede undervisningsmetoder eller vilde feedbackstrategier. Nej, det kræver ganske enkelt en lærer og en gruppe elever, der dyrker nærheden, opmærksomheden og slipper tidsfornemmelsen i et mere eller mindre genkendeligt fælles stof. Her er ikke plads til hurtige, overfladiske løsninger, men en ånd af, at vi kan være i noget sammen i al den tid, vi ønsker det. Også selvom det er fredag og klokken ringer ud til weekend.