Et julekort fra Dansklærerforeningen

Kære danskkolleger

Først og fremmest en glædelig jul og et lykkebringende nytår til jer alle sammen. Især et godt nytår håber jeg, at I alle møder 2018 med i jeres danskfaglige virkelighed. Hvad ligger der så i klicheen, godt nyår? At vi endnu engang som dansklærere må forholde os til nedenslående undersøgelser og testresultater. At vi endnu engang må se vores danskfaglige virkelighed forandret med et trylleslag gennem markante ændringer i diverse bekendtgørelser? At eleverne på tværs af skolens klassetrin blomstrer og nyder det mangfoldige danskfag, der byder på alt fra samtalen, litterære saloner, flydende læsning, modtagerrettet kommunikation, indsigtsfulde budskaber til multimodale udtryk.

Ja, pisk eller gulerod – det er ikke spørgsmålet. Pisk og gulerod lægger op til en endnu en diskussion om, hvordan vi lærer. Bevares en vigtig diskussion, men den må aldrig skygge for den kendsgerning, at dansklærerens kerneopgave er undervisning. I ordet, undervisning, nedtones bekendtgørelser, testresultater, diverse målinger og i stedet fremhæves først og fremmest betydningen af en dansklærer, der sprudler, begejstrer og higer efter at vise underet.

I ordet, undervisning, ligger en særlig didaktisk og autonom forståelse af danskfaget, som er nødvendig for, at faget blomstrer, udvikler sig og skaber nye retninger for såvel elev som lærer. Med ordet, undervisning, betones nødvendigheden af en faglig stærk dansklærer, der i den grad har et formål på sinde. Kære danskkolleger, I gør en fremragende, inspirerende indsats hver evig eneste dag og det fortjener I den største anerkendelse og respekt for. Af den vej inspireres og opløftes man til at fortsætte sit arbejde og måske endda finde nye stier.

Det nye år byder på ændringer i prøvebekendtgørelsen og bekendtgørelsen omkring Fælles Mål. Med en eventuelt ophævelse af bundetheden omkring færdigheds- og vidensmålene ser vi i foreningen et rum for, at dansklæreren kan få mulighed og rum for at være dansklærer og ikke tynget af politiske restriktioner, men derimod arbejde inden for og samtidig udfordre faglige, solide rammer. Men får dansklæreren lov til at sætte rammerne for sin undervisning?

Nedenslående resultater i den seneste Pirls færdiggjort i 2016 – 3 år efter en massiv forandring af skolen - har ikke givet de ønskede politiske resultater. Netop derfor håber jeg, at mine fantastiske danskkolleger endnu engang ikke skal trækkes igennem en mediestorm over vores manglende faglighed, for lange skoledage hvor vi ikke slår til eller, hvad vi nu kan trække på af forklaringer.

For vi ved som dansklærere, at danskfaget er en mangfoldig størrelse, der ikke kan sættes på én formel. Vi ved, at det der skaber faglighed, god solid faglighed, er ro til at udføre vores arbejde. Men det er også at foretage et didaktisk tigerspring og udfordre eleverne på deres selvforglemmelse. Præsentere nye, anderledes, mærkelige emner, genre, kommunikationssituationer, der kan pirrer elevernes nysgerrighed, indsigt og faglighed. Udfordre eleverne på deres læse- og skrivelyst og sammen med alle rollemodeller i og omkring skolen sætte en bare for, at læsning skal der til.

Jeg håber, at I får en dejlig snarlig ferie og får tanket op, ja det lyder næsten som en tankpasserpædagogisk strøgtanke, med danskfaglig energi til at udfordre faget, udfordre de utallige diskussioner omkring vores fag og stå og last og brast i, at vores danskfaglighed skaber en forskel for det enkelte barn.

I disse dage bruges frikvartererne i 4. klasse på at læse “Børnenes Julekalender”. Bjarne Reuter stryger om sig med ord som Nedbør Skole og Muligvisvej. På trods af nedbør i disse år, så er danskfaget med sin mangfoldighed mulighedernes holdeplads og det er et forsigtigt juleønske, at vi i det kommende år får rum for at gribe det.

Glædelig jul og godt nytår fra Dansklærerforeningen.