Marie Elmegaard
Blog
Læser vi af lyst?
Læselysten er i disse år på skolens danskfaglige tapet, og det er den af mange grunde. Vigtigst ikke nødvendigvis fordi vi oplever, at eleverne har fået mindre lyst, men at vi som dansklærere – ja sammen med alle skolens lærere – har fået markant fokus på elevernes motivation for at læse. Hvilke værktøjskasser griber vi i som lærere, når motivationen brister eller helt udebliver?
Jeg kan ikke huske fra min egen skoletid, at lærere eller pædagoger havde særlig meget fokus på min lyst til at læse. Jeg kan heller ikke huske, at de gjorde særlige krumspring for at vække min motivation. Derimod kan jeg huske, at der var traditioner og rutiner – og én af dem var et ugentligt besøg på biblioteket og to håndfulde fælles bøger, som blev læst i klassens dansktimer. Jeg kan også huske, at ingen i klassen kunne undslå sig forældre, som enten læste højt ved sengetid og/eller var tydelige læseheste i aviser, magasiner, bøger osv.
Der er sket meget siden min skoletid. Og det er der særligt, fordi vi har fået blik for, at en stor gruppe elever går ud af grundskolen med en begrænset portion mod på at læse. Måske har de ikke fundet den helt særlige bog gemt ind mellem reolerne som i Tågernes Ø. Måske har de ikke opdaget, at universet består af historier som i Barn af bøger. Måske har de ikke opdaget, ja mærket, hvad bøger kan gøre ved en læser.
…Og det selvom, der er traditioner og rutiner i dansktimerne.
Jeg kan godt lide ordet, læselyst. Det giver associationer til et psykologisk, individorienteret perspektiv på læsning, men rummer også mange andre associationsmuligheder:
Læselyst betoner, fordi det indeholder betragtninger om individet, at tekster skal være mangfoldigt repræsenteret i danskundervisning – i al slags undervisning – for at give alle elever adgang til læsningen. Meget inspireret af et oplæg af forfatteren, Sanne Munk Jensen, er det helt afgørende, at min danskundervisning rummer litteratur, hvor forfatteren tydeligt ”blinker” til eleverne og modsat. Danskundervisningen bør rumme litteratur, som eleverne kan identificere sig med og få vækket deres nysgerrighed af.
Læselyst er i min optik ikke forudsætningen for at blive en god læser, men derimod et resultat af mødet mellem bog og læser i en magisk proces (jf. Pless, 2010). Det er et vigtigt perspektivskifte på læselyst, fordi det giver betydning til omgivelserne, undervisningen, som forudsætning for, at elever får lyst til at læse.
Læselyst kan opstå og måske særligt i kraft af det miljø, eleven befinder sig i (Nell, 1988). Victor Nell demonstrerede helt tilbage i 1988, at læselyst ikke er en individuel sag, men en følelse og drivkraft, der opstår i mødet med mennesker, der har en positiv læseindstilling.
Læselyst giver mig en lyst til at lave sjov, mærkværdig, underlig, hyggelige stunder i danskundervisningen – det kan jeg gøre med det indhold og den metode, som jeg anvender. Faktisk så kan jeg også lade eleverne gøre det.
Jeg har en lang række ressourcer, som jeg griber til i forskellige situationer. Her kommer et lille udpluk:
- https://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2018/02/B%C3%B8rns-l%C3%A6sevaner-2017.-Overblik-og-indblik..pdf (anbefalinger fra Læsevaneundersøgelse, 2017)
- www.buggi.dk (digital ressource)
- www.læsesporet.dk (henvendt til særligt forældre)
- https://gyldendal-uddannelse.dk/products/laselyst-bog-53964-9788702321845 (sprængfyldt af aktiviteter)
…og så er der selvfølgelig traditioner og rutiner.