Marie Elmegaard

Marie Elmegaard

Blog

Et nyt år i det danskfaglige hovedkvarter

Sommerferien synger på sidste vers. Den sidste kop langsom morgenkaffe er blevet drukket. De danske øer er blevet betrådt og becyklet. Årsplansideerne var der måske før sommerferien - og nu skal de for alvor nedfældes og praktiseres. Hvad navigerer vi som dansklærere efter, når vi laver årsplan? Faghæftet, kollegers indspark, lærergrupper på Facebook, elevernes ideer eller noget helt femte?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange der er blevet svedt og kæmpet med en årsplan til mine danskklasser. Gule post it, afrevne papirer, ophobede bogstakke i forberedelseslokalet. Et puslespil af største kaliber, hvor faghæftet, elevernes indspark, tendenser i faget, ideer på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling er blevet forsøgt samlet og omsat til en spiselig form for både mig selv, elever, forældre, kolleger og ledelse. Og gang på gang har jeg oplevet, at årsplanen blot blev et dokument anvendt af et mere voksent publikum – herunder særligt mig selv.

Hvad kan denne årsplan? Ja, helt simpelt, så kan den levere et overblik. Et didaktisk og pædagogisk greb om hele skoleårets undervisning, og hvor konturerne af en rød tråd i danskundervisningen tegner sig. Jeg har forsøgt mange versioner af denne årsplan – et skema mere eller mindre omfangsrigt, andre grafiske opsætninger men dybest set et skema med en beskrivelse af mål, indhold, metode og sammenhæng. Hvad skal der til for at få årsplanen ud over den lærerfaglige rampe og blive til et brugbart redskab til at styrke undervisningen og læringen hos den enkelte elev?

Marie Elmegaard

Lærer, pædagogisk konsulent v/CFU UCL. Pædagogisk konsulent, folkeskolelærer, efterskolelærer, kursusholder, konferencedyrker, læsehest, skrivenørd og tidligere formand for Dansklærerforeningens bestyrelse for grundskolen. Mange titler, men helt igennem danskmenneske og med et hjerte, der brænder for danskfaget i dets mangfoldige fylde og form. Jeg blogger særligt om litteraturdidaktik og skrivedidaktik og om, hvordan danskfagets kerne af tekster og sprog kan udfoldes for særligt mellemtrinnets elever. Alt sammen for, at faget, eleverne og læreren slår danskfaglige gnister.

Undervisning er livfuld, når den tager afsæt i elevernes verden, men også når den forstyrrer verdenen. E-bogen, ”Hollys Hav”, af Lone Elmstedt Bild er en stærk fortælling om Holly, om at finde vej i livet, når den er dækket af ukrudt og vilde træer. Fortællingen rykker helt ind i elevernes verdenen med sin autencitet og aktualitet, mens måden vi arbejder med romanen på skaber nye og anderledes erfaringer. Det skal en årsplan favne – i tilpas grad forstyrre den enkelte elevs erfaringshorisont. Jeg lader mig inspirere af alle mulige årsplaner til at planlægge disse "forstyrrelser", men først og fremmest er det lige præcis min elev og min klasse - fagligt, socialt og personligt - jeg tager udgangspunkt i. 

Årsplanerne bliver i disse dage delt i stort omfang på læringsplatformene til inspiration af indhold- og metodevalg på det enkelte klassetrin i dansk. Fælles for årsplanerne er forhåbentligt, at de omfavner det nye faghæftes grundsten. Jeg tænker særligt faghæftets udpegning af tekstkategorier – litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster og brugstekster. ”Hollys Hav” er én blandt flere tekstkategorier, som faghæftet betoner som afgørende indhold i danskundervisningen. Helt på niveau med f.eks. dokumentarudsendelsen, ”Kampen om Grønland” og klip fra taler og pressemøder gennem tiden.

Men faghæftet betoner også inddragelsen af syv forskellige fremstillingsformer – både når vi analyserer og fortolker tekster og når vi selv producerer dem. Arbejdet med tekstkategorier og fremstillingsformer knytter an til fagets formål - at eleverne i danskfaget møder og undersøger verdenen og sig selv gennem sprog og tekst med den hensigt at forstå, hvad sprog og tekster er, kan og gør (Faghæfte, 2019).

Hvordan når årsplanerne helt ud til eleverne? Budene er mange, men jeg tror først og fremmest på en årsplan, der udpeger didaktiske pejlemærker for det kommende skoleår som f.eks. undersøgende litteraturundervisning og forklarer til en bred målgruppe, hvorfor det lige præcis er det fokus, jeg som lærer vægter i undervisningen. Men årsplanen er også et fælles ansvar mellem eleverne og mig. Der skal være rum for i årsplanen, at også eleverne kan tage ansvar og udfylde huller og sprækker i planen. Som en god kollega sagde forleden dag: på den måde åbner vi op for, at elever og forældre inviteres ind i det danskfaglige hovedkvarter - både som beslutningstagere, men også som samtale- og refleksionsparter. 

Med ønsket om en glædelig skolestart for alle, så nyder jeg i skrivende stund tanken om en 7.klasse, der invaderer det danskfaglige hovedkvarter med sin lærer.

Powered by Labrador CMS