Marie Elmegaard

Blog

Grundlovsfest er danskfest

Grundlovsdag betyder for mig en festdag i dansktimerne. Her dyrkes og gnistrer samtalen. Her har alle en stemme – alle et forpligtende ansvar for at bidrage til den skøn- og faglitterære samtale. Kan du se, at det demokratiske livssyn blomstrer?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange Natasjas “Giv mig Danmark tilbage” eller Peter Carlsens “Danmark” har været blandt prøveoplæggene på egne hold eller der, hvor jeg har betrådt klasseværelser som censor. Hver gang er jeg blevet lige forundret over, at to så forskelligartede udtryk og alligevel to så enslydende budskaber om det yndige land nær salten østerstrand, kan være så mangfoldigt repræsenteret i den mundtlige prøve.

Eleverne berøres dybt at begge udtryk. Udtrykkene indbyder til den fordybelse på egen hånd, som der i den grad lægges op til i prøveform B. Og eleverne lykkedes.

Marie Elmegaard

Lærer, pædagogisk konsulent v/CFU UCL. Pædagogisk konsulent, folkeskolelærer, efterskolelærer, kursusholder, konferencedyrker, læsehest, skrivenørd og tidligere formand for Dansklærerforeningens bestyrelse for grundskolen. Mange titler, men helt igennem danskmenneske og med et hjerte, der brænder for danskfaget i dets mangfoldige fylde og form. Jeg blogger særligt om litteraturdidaktik og skrivedidaktik og om, hvordan danskfagets kerne af tekster og sprog kan udfoldes for særligt mellemtrinnets elever. Alt sammen for, at faget, eleverne og læreren slår danskfaglige gnister.

De lykkedes med at italesætte et lands historie om de harniskklædte kæmper, en identitet, et livssyn som er så afgørende for hele vores samfund og dermed også hele vores skoleliv. Ja, man får jo næsten lyst til at nynne: “(…) og ædle kvinder, skønne mø’r / og mænd og raske svende (…)”. De lykkedes med at gøre egne og andres samtaler om essentielle værdier til en analyse, fortolkning og perspektivering.

For mig fejres Grundlovsdag i den grad i dansktimerne. Det er ikke system- og magtbegreber, der udfoldes som i historie og samfundsfag.

Det unikke ved danskfaget er netop samtalen udfoldet i et mundtligt og skriftligt rum og med stærke rødder i litteraturen. Løgstrup kaldte det mødet. Jeg kalder det med fare for en smule banalt sprogbrug - en samtale om værdier – både dem i litteraturen og dem i klasserummet mellem mennesker. Samtale skal der til om retfærdighed, respekt, tolerance og mangfoldighed. 

Og den demokratiske samtale har i den grad brug for næring. 

For første gang i mange år har jeg desværre ikke fornøjelsen af at følge mundtlige prøver blandt 9. og 10. klasses elever. Men jeg sidder på refleksionsbænken med mine 4.klasses elever – lige der i solen og drøfter Grundslovsdag og demokratisk livssyn i dansktimerne og lader de demokratiske samtaler udspringe af skønlitterær læsning. 

Ja, jeg ville ønske, at vi kunne flytte bænken til Vartov og beriges af det sekund, hvor Demokratistaffetten gives videre eller til Folkemøde og opleve Dansklærerforeningen repræsenteret ved Katja Gottlieb i debat med Lene Tanggaard og Alexander Von Oettingen. Ikke en debat om vort gamle Danmark, men en debat om skole, ånd og liv – lige nu og her. 

Powered by Labrador CMS