Marie Elmegaard

Marie Elmegaard

Blog

Fordybelseritualet

Det er nu. Lige om lidt. Eleverne samles i skolegården og bevæger sig i samlet flok ind i klasseværelset. Hvad er der mon forandret hen over sommeren? Lokalet? Dansklæreren? Eleverne? Den største forandring er, at alle vægge i klasselokalet er sprængfyldt med litteratur. Det nye skoleår er nemlig litterær fordybelsesår.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På en væg hænger sidste nye skrig af plakatter med fokus på litteratur fra Dansklærerforeningen. I et hjørne står stakke af fag- og skønlitteratur med min nyeste yndlingsbog imellem, “I vores familie cykler vi ikke”. Langs tavlen er hængt gigantiske papirark op til litterære mindmaps. I skuffen har jeg lagt det seneste oplæsningsskud på stammen, “Max Mofo”. 

Hvad er det nu, at den litteratur kan? Den kan for en dansklærer alt. Den kan skabe ro, fordybelse og være en enorm tidsrøver. 

Marie Elmegaard

Lærer, pædagogisk konsulent v/CFU UCL. Pædagogisk konsulent, folkeskolelærer, efterskolelærer, kursusholder, konferencedyrker, læsehest, skrivenørd og tidligere formand for Dansklærerforeningens bestyrelse for grundskolen. Mange titler, men helt igennem danskmenneske og med et hjerte, der brænder for danskfaget i dets mangfoldige fylde og form. Jeg blogger særligt om litteraturdidaktik og skrivedidaktik og om, hvordan danskfagets kerne af tekster og sprog kan udfoldes for særligt mellemtrinnets elever. Alt sammen for, at faget, eleverne og læreren slår danskfaglige gnister.

Vi ved det godt, når ulvetimen gør sit alvorlige indtog i klasserummet. Her er ikke tale om mor og far, der har travlt med at handle ind, rydde op og lave mad, men derimod en markant øget aktivitet og uro blandt eleverne. Snakken i krogene. Konstant bevægelse på stolen. Længselsfulde blikke ud mod skolegården. I et panisk øjeblik griber dansklæreren i sin håndbog over litteraturpædagogiske metoder, der kan vække elevernes interesse. Og alligevel ser de længselsfuldt ud mod skolegården. 

Litteraturlæsning er i mine dansktimer et fast ritual. Eleverne uanset klassetrin har brug for en selvfølgelig handling, et ritual i deres skolevirkelighed. Et tilpas modspil til den forventning, der hersker i skolen om, at eleven “selv kan sammensætte deres liv ud fra de tilgængelige menuer (…)”. Jf. Svend Brinkmann. Jeg har med andre ord truffet et professionelt valg om, at litteraturen er der og bliver der.

Litteraturlæsningen er et overgangsritual mellem den daglige danskundervisning og det fordybelsesrum, som vi kryber ind i sammen. Her udfordres alle uagtet deres faglige niveau og kaster sig ind i fælles diskussioner om litteraturens udtryk, mening og potentiale. Her levnes der rum for elever, der sanser, oplever, opsluges – ja ligefrem provokeres - af det poetiske. 

Ritualer er tidskrævende og konstant udsat for det pres at blive for rigide, for traditionelle, for ingenting. Den forudbestemthed, der er forbundet med et fast ritual, skaber et naturligt grundlag for fordybelse. Og fordybelsesrummet bliver en markant og vigtig modpol til lær-at-lære-ENDNU-mere. Litteraturlæsningen som ritual kan være ganske kedelig for nogle elever, en mærkværdig oplevelse for andre og efterlade dansklæreren i et gevaldigt tidspres. 

Masser af tid – det har vi ikke i 5.klasse - men vi har rigelig af tid til at være litterære fordybere i både det kedelige, anderledes og altopslugende :-)

Powered by Labrador CMS