Marie Elmegaard

Blog

Drømmeslottet

Fredagsroen sænkede sig på Rathsacksvej og efterlod åndehuller til masser af erinderinger om det gnistrende, forandrende møde med børnelitteratur.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Generelt viser børnelitteratures historie, at det at skrive og tegne for børn kalder på fantasi, talent og vis portion vovemod. Børn er et ganske kræsent publikum, og de voksne – det være sg forældre, pædagoger, lærere, filosoffer, forlæggere, anmeldere eller sågar politikere – har altid stærke meninger om, hvad der nu måtte tjene ungerne bedst. Det kunne være fristende at mene, at børn bør have deres egen litteratur i fred, men voksne damer og høje herrer ville så risikere at gå glip af megen visdom.” Jf. Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen den 2. februar 2018.

Fredag eftermiddag slog Katja og jeg os ned i Dansklærerforeningens Hus og lod den litterære ro sænke sig over foreningen samt berigende oplevelser fra ugens danskundervisning, foredrag og oplæg. Faktisk skulle vi ikke forholde os roligt, men være litterære produktive. Inden vi fik set os om, var det produktorientet forvandlet til en magisk litteratursamtale, der mest af alt vidende om en begejstring for Skyggebjergs tydelige dementi om, at børnelitteraturen har en nødvendig berettigelse for den danskundervisning, som vi folder ud hver dag i grundskolen.

Marie Elmegaard

Lærer, pædagogisk konsulent v/CFU UCL. Pædagogisk konsulent, folkeskolelærer, efterskolelærer, kursusholder, konferencedyrker, læsehest, skrivenørd og tidligere formand for Dansklærerforeningens bestyrelse for grundskolen. Mange titler, men helt igennem danskmenneske og med et hjerte, der brænder for danskfaget i dets mangfoldige fylde og form. Jeg blogger særligt om litteraturdidaktik og skrivedidaktik og om, hvordan danskfagets kerne af tekster og sprog kan udfoldes for særligt mellemtrinnets elever. Alt sammen for, at faget, eleverne og læreren slår danskfaglige gnister.

Katja erinderede sine første oplevelser med børnelitteraturen, som en sproglig bevægelse fyldt med magiske, lyriske penselsstrøg. Jeg erindrede en narrativ smerte, en rørende uretfærdig i min børnelitterære læsning, som siden har givet mig blod på tanden til at folde socialrealistisk litteratur ud (“nyt” som “gammelt”) for mine elever i 4.klasse og 9.klasse. Hvad har rørt dig?

Børnelitteraturen er for mig et rum af magiske eksplosioner fra etiske problemstillinger til æstetiske manifestationer. Med Jesper Wung Sungs flotte nyvundne pris er der håb for børnelitteraturens fortsatte eksistens og berettigelse. For mig er Jesper Wung Sungs prisoverrækkelse en offentlig anerkendelse af, at et så smukt forfatterskab på tværs af børne-, ungdoms- og voksnelitteratur, giver blod på tanden og mulighed for i litteraturlæsningen at jagte forestillinger, fantasier – og ikke at forglemme menneskelivet i dets nerve og gnist.