Blog
Når undervisningsplanen skrider - fordi verden har brug for det.
Siden august har mine afgangselever arbejdet sig ind i emnet: Women's rights - Human rights. Min plan udsprang af sommerens debat om abortrettigheder efter omstødelsen af afgørelsen Roe v. Wade fra 1973, der sikrede amerikanske kvinder retten til abort. Nyhederne fra Iran krævede en ændring i planen.
Gennem min undervisningsplan har jeg haft øje for vigtigheden af at eleverne skulle opnå en historisk og kulturel forståelse for udviklingen af kvinders rettigheder, for på den måde at kunne forholde sig analytisk til emnet og have et bedre fundament, når vi sidst i forløbet skal diskutere netop Pro-choice og Pro-life; altså abort.
Kvinders rettigheder er de vigtigste at tale om
Kvinderettigheder er derfor i sig selv et kæmpe stort emne og jeg har måtte tage mange valg. Tidsplanen for emnet har derfor også været stram, for vi skal jo gerne nå fire emner i år. Det har været vigtigt for mig at understrege vigtigheden af, at det ikke er mindre relevant for drengene i klassen, hvilket de tilsyneladende også forstår. I hvert fald har eleverne været meget optaget af emnet og forstået bl.a. Malala's budskab fra hendes tale i FN i 2013, hvor hun forklarer hvorfor hun fokuserer på kvinders rettigheder og pigers uddannelse; because they are suffering the most.
Eleverne har været meget optaget af emnet, også da vi så den anmelderroste og prisvindende film ”Period. End of a sentence.”, der giver et virkelig godt indblik i sammenhængen mellem et kulturelt- og patriarkalsk styret samfund og kvindeundertrykkelse.
#MahsaAmini
I denne uge skulle vi have fokuseret på undertemaet ”Socialization and culture”, da vi de seneste uger har beskæftiget os med Waris Dirie og Malala Yousafzai. Undervisningsplanen blev i sidste uge dog droppet. Grunden var nyhederne fra Iran, hvor Mahsa Amini blev pågrebet af moralpolitiet, da hun ikke havde dækket sit hår og nakke tilstrækkeligt. Mahsa Amini døde kort efter. De efterfølgende protester, deres tragiske udfald samt handlingerne fra det iranske styre, er i undervisningen blevet diskuteret. Det er for mig vigtigt, at eleverne kan forholde sig til, hvorfor dette sker og hvad de ser som mulige løsninger. Selvom de fysisk befinder sig langt fra disse begivenhederne, er de en del af en verden, hvor man fortsat regulerer og diskuterer kvinders påklædning, hvor man fortsat skal finde løsninger på at sikre reel ligestilling, hvor de som de unge mennesker de er, forventes at deltage aktivt i de demokratier, der skal sikre fremgang i det danske samfund og i verdenen.
En verden, som den vi lever i, er ikke skabt til ufravigelige undervisningsplaner, men netop til, at vi som undervisere stopper op og klæder eleverne på, så de har en chance for at se sammenhænge og dermed løsninger.