Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk

Blog

An English only Classroom

Det er vigtigt, at eleverne taler så meget engelsk i engelskundervisningen som overhovedet muligt. Så hvordan får jeg dem til det? Den engelske ”summen” skal være en naturlighed, og jeg ser det som den vigtigste opgave at understøtte klasseværelsessproget med aktiviteter, der sætter eleverne i gang med at tale.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har skrevet en artikel til Sproglæreren om ”God klasseledelse åbner for mere mundtlighed i engelskundervisningen” fra marts 2014. Denne blog er en uddybning med praktiske eksempler.

Målet er selvfølgelig, at eleverne lærer et funktionelt engelsk for at udtrykke ønsker og følelser med ord og vendinger, så kommunationen lykkes – og ikke blot fordi jeg minder eleverne om, at hér taler vi engelsk. 

Et middel til at få eleverne til at tale mere engelsk er, at gøre dem så trygge, at de tør åbne munden. Man kan skabe tryghed på flere måder. Klasseværelsessproget skal have indøvede rutiner og sætninger, der gør eleverne mere sikre på engelsk, så de undgår at slå over i dansk. Humor kan bruges til at løfte stemningen, så sproget flyder bedre – også for dig som lærer.

Engelsk-bloggen

Engelskbloggen provokerer, engagerer, skaber debat og lægger op til dialog og udvikling af engelskfaget og didaktikken. Vær med! Skriv, like, kommenter!

Læreren som sproglig rollemodel

Jeg taler engelsk hele timen. Udtrykker jeg mig på dansk, signalerer jeg, at engelsk kan være svært at tale – og at det er i orden at slå over i dansk, hvis det er svært. Med min tålmodighed viser jeg, at vi har god tid i undervisningen. Det er helt i orden at tænke sig om, og der bliver ikke sagt noget, mens eleverne forsøger at finde ordene.

Eleverne skal udstyres med ord og vendinger, som klæder dem på til at klare sig i klasseværelset. De skal kende sætninger som: Please hand me the pencil, Can I borrow your eraser? eller Where is my book?, hvis de sidder og leder efter noget. Andre gode udtryk kan være How do I spell...?, Could you repeat that, please? eller Sorry, I don’t understand what you say. Når noget abstrakt skal forklares – eller eleven simpelthen giver op, så kan det være rart at få tilladelse til at Can I say this in Danish, please? eller bede om hjælp fra en klassekammerat ved at sige Could you help me explain this, please?. Det kan også være meget praktisk, hvis eleverne kender udtrykket May I go to the toilet, please?. Indlæringen af Thank you eller Please opdrager eleverne til at sætte pris på den hjælp, de får – uanset om det er fra mig eller en klassekammarat.

Opvarmning

Jeg har samlet et par af mine yndlingsaktiviteter, der på den ene eller anden måde sætter skub i mundtligheden, men som også giver et rigtig og varieret input til eleverne og samtidig styrker ordforrådstilegnelsen.

Først og fremmest er en god opvamningsaktivitet nødvendig for at starte timen ordentligt – og selvfølgelig kickstarte mundtligheden. Find someone who... er en aktivitet, hvor eleverne går rundt imellem hinanden i klassen hver med et papir med 15-20 spørgsmål eller sætninger. Eleverne taler sammen og forsøger at finde dem, der kan besvare spørgsmål som fx Find someone who has more than one brother eller Find someone who likes lasagne. Spørgsmålene kan varieres i sværhedsgrad. Aktiviteten kan bruges til at vise elevernes forhåndsviden eller til at samle op på nye ord fra sidste gang. Handler dagens undervisning om skriftlighed, kan et spørgsmål være Find someone who can give you an example of a noun.

En anden god opvarmningsaktivitet er Bean Game, hvor eleverne får 6-8 hestebønner i hånden – eller noget andet, der kan bruges som brikker.  Den eneste regel er, at eleverne ikke må sige yes eller no. Man taber en bønne til den, man siger ja eller nej til. Det vil sige, at det gælder om at starte en naturlig samtale med åbne spørgsmål om vejret, weekenden eller noget helt tredje og undervejs vikle et lukket ja/nej-spørgsmål ind, som modparten ikke kan lade være med at svare på. Efter 5-10 minutter har en del bønner byttet hænder, og vinderen kåres.

Sproglig opmærksomhed

Aktiviten Noun Phrase Game findes i utallige variationer på nettet, og jeg har da også fået min version gennem min underviser på seminariet. Formålet med aktiviteten er, at eleverne på en sjov måde lærer at bygge nominalgrupper. Aktiviteten består af brikker med navneord, forholdsord, biord, enkelte sætningsforbindere og artikler – ét ord på hver brik. I grupper danner eleverne nominalgrupper som fx the always true hardworking, deviant, rich, 50-year-old married father with a silly, green, fur coat and…. Undervejs foregår en del mundtlig forhandling af ords betydning og brug. Det gælder om at lave den længste nominalgrupper, og det ender ofte med nogle ret sjove ordbilleder. Aktivititen kan stilladsere elevernes skriftlige udtryk – eller klæde eleverne på til en lytteøvelse for at skærpe deres opmærksomhed mod enkelte vigtige ord i lyttetekstens sammenhæng.

E8 er en aktivitet med fokus på mundtlighed, bevægelse og stavemåde. Eleverne bliver udstyret med et ordkort hver, fx med have, sin, eller her. Ord, der staves ens men med vidt forskellige betydninger på engelsk og dansk. Aktiviteten egner sig bedst til et rum med plads, fx en gymnastiksal, og et godt anlæg med rytmisk musik. Musikken spiller og eleverne laver en sjov bevægelse, fx kapgang med vrikkende hofter. Når musikken stopper, fordeler eleverne sig i par og giver hinanden eksempler på sætninger med både det danske og engelske ord. De bytter kort og rækker det i vejret. Når alle er færdige med deres sætninger, viser jeg en ny bevægelse og sådan fortsætter det, til de grinende er tappet for energi. Den engelsktime er efter eleverne eget udsagn den sjoveste længe – og de har slet ikke tænkt på, at de har talt, danset og talt sig igennem en hel time.

Trafiklys i undervisningen

Jeg har indført et enkelt stregsystem, der har flere formål. Eleverne sidder sammen i grupper, og deres opgave er mundtligt at sammensætte sætninger på engelsk så korrekte som muligt. De sætter selv streger for i hvor høj grad sætningerne indeholder engelske ord. Systemet er ganske enkelt: grøn streg for en hel engelsk sætning, gul streg for en sætning med enkelte danske ord og en rød streg for en sætning med primært danske ord.

Stregsystemet får eleverne i gruppen til at hjælpe hinanden med at lave sætninger, der er så engelske som muligt. Systemet kickstarter den engelske summen, og eleverne finder hurtigt ud af at hjælpe hinanden med at opgradere gule sætninger til grønne ved at foreslå nye ord eller oversættelser. Mundtligheden synliggøres og retter elevernes opmærksomhed mod at gøre deres bedste for at få flest grønne streger på skemaet. Ved at vælge denne metode, der i første omgang handler om mængden af engelske sætninger, øges mundtligheden i undervisningen. Det er et bevidst valg i første omgang at vægte kvantitet over kvalitet.

Engang i mellem møder jeg elever, hvor ovenstående præller af – og der tales dansk i hele timen. Så må jeg snakke med dem om det. Udover at det smitter de andre elever, så oplever disse elever ikke at få min eller klassekammeraternes ros for at tale engelsk. Et konkret eksempel fra en 6. klasse, hvor et par elever ikke ville tale engelsk: Jeg spurgte Peter, hvorfor han ikke talte engelsk og ganske ærligt svarede han, at det var svært. Hans åbenhed og ærlighed gjorde, at vi målrettet kunne tage en snak om tryghed i undervisningen og hvilke sætninger, han kunne gøre brug af for at udtrykke sig. Og hvad han skulle gøre, hvis der var ord eller vendinger, han ikke kunne – eller turde sige!

En anden elev, Signe, mente ikke, at hun kunne sige noget på engelsk. Sammen talte vi alle de ord i en sætning, hun kunne – og gjorde det tydeligt, at hun mindst kunne 12 ud af 15. Det betød, at hun faktisk kunne tale engelsk. Rigitigt nok var der noget med ordstillingen og enkelte udtryk på dansk, men over de sidste par måneder har jeg haft en elev, der plaprer løs og tør – også selvom det ikke er helt korrekt!

Som relativt nyuddannet lærer fra 2012 finder jeg inspiration i den værktøjskasse, jeg har opbygget under uddannelsen og i mit arbejde siden. Hvordan får DU dine elever til at tale så meget engelsk som muligt i din undervisning? Jeg håber, du vil bidrage med tricks og idéer i kommentarfeltet, så vi kan få samlet en stor base af gode idéer til at få eleverne til at tale mere engelsk.