Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk
Blog
Hvor er du heldig!
Du er engelsklærer. Du får kun problemer, når du prøver at gøre engelsk til et skolefag
Som engelsklærer er du ualmindelig privilegeret. Du har det fag, som alle børn umiddelbart gerne vil lære.
I teenagealderen er mange elever ikke særlig motiveret for at gå skole (lige bortset fra i coronatiden). De fleste af vores kollegaer underviser skolefag (fysik, historie …), men det behøver vi ikke, for vi har engelsk. Næsten alle elever er positive over for engelsk. At tale og skrive engelsk giver personlig mening for dem. De møder engelsk allevegne i deres dagligdag, og gode kompetencer i engelsk er en forudsætning for at kunne begå sig. Engelsk er blevet en nødvendig ”lifeskill”.
Nu kan det godt være, at jeg risikerer en shitstorm her, men … Der opstår kun problemer i engelsktimerne, når læreren prøver at gøre engelsk til et skolefag ved at bruge tekstbøger og portaler og i værste tilfælde Let’s (DON’T) do it!
Jeg tror, at vi alle er enige om, at engelsk skal være det sprog, der tales i timerne, og at autentiske materialer er til at foretrække. I gamle dage kom engelsklærere typisk hjem fra rejser i engelsktalende lande med masser af ungdomstidsskrifter og den slags. Vi lærere og vores elever hungrede efter autentiske input. Men her i 2020 vælter vi os i autentiske materialer. Vores elever bruger masser af fritid i et autentisk, engelsksproget univers, hvad enten det er Netflix, Counterstrike, Twitter Youtube eller Snapchat.
Men alt for tit bliver det engelsk, som eleverne tilegner sig i deres fritid, dømt ude, når de sidder i klassen. I stedet for at tage udgangspunkt i alt det, som eleverne kan (helt i tråd med Vygotsky og +1), oplever eleverne, at det engelsk, som de for eksempel har lært i gamingmiljøet, ikke må bruges, når de arbejder med ”skoleengelsk”.
I skolen møder eleverne emner og tekster, som gamle mennesker (læs: folk over 20 år) synes er spændende. Eleverne forventes (som i mange andre skolefag) at fordybe sig i tekster og emner, som de umiddelbart ikke er interesseret i, men er nødt til, fordi læreren eller pensummet forlanger det. Formuer bliver brugt på portaler og tekstbøger. Og så er man overrasket over, at eleverne ikke er motiverede.
Der ligger så ufattelig mange autentiske materialer på nettet, som er nemt tilgængelige, og som pirrer til elevernes intrinsiske motivation.
Hvorfor vil uddannede lærere give afkald på deres didaktiske og pædagogiske frihed for at tilpasse sig et system, som i nogle tilfælde er udviklet til helt andre uddannelsessystemer end den danske?
Jeg har næsten altid bbc.co.uk på tavlen i mine timer; der ser vi dagens seneste nyheder med masser af sproglige og kulturelle input. Jeg har BBC på tavlen, hvad enten jeg er i 2. klasse eller 9. klasse.
I mine timer vælger eleverne selv, hvordan de vil lære engelsk. Året er delt op 6-ugersmoduler. Ved afslutningen af de seks uger skal alle fremlægge deres læring til de andre. Der tales KUN engelsk i timerne, og al søgning på nettet er på engelsk.
I 9. klasse er jeg nødt til at have lidt mere samling på klassen, fordi de skal til prøve, og det er nemmest med 4-5 fælles emner. Så i slutningen af 8. klasse beder jeg eleverne om at vælge de emner, som de vil arbejde med i 9. klasse. De emner, vi arbejder med i år (i to 9. klasser) er:
Human rights
Taboos
Big business
Unsolved crimes
Life and death
Myths
Jeg har selv sat seks kompendier sammen med tekster og små film, som jeg har fundet på nettet. Det tog ikke lang tid. Jeg sammensætter stoffet ud fra min professionelle ekspertise og erfaring. Teksterne er oftest super aktuelle i modsætning til det, man finder på portaler og i tekstbøger, og det er NEMT.
Vi læser disse tekster sammen over ca. 2 ½ uge, og eleverne laver selvvalgte projekter inden for disse emner og bidrager til min og klassens forståelse af emnet.
Det er nemt, billigt – og ikke mindst motiverende.
