Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk
Blog
Why not?
I disse dage er der mange lærere, der så småt er i gang med at planlægge næste års undervisning. På Engelsklærernes lounge o.l. på Facebook beder folk om ideer til gode emner, gode tekstbøger osv. Men hvad med at prøve noget helt andet?
Hvorfor spørger du ikke dine elever om, hvad de gerne vil arbejde med? Det er dem, skal arbejde med stoffet og imens tilegne sig sprogkundskaber. Og hvad med at erkende, at dine elever ikke er ens? One size doesn’t fit all!
Det kan godt være, at du synes, at det emne, som du har brugt mange timer på at sammensætte, er vanvittig spændende, men hvad med de 20 teenagere i klassen – deler de din smag i musik, tøj, sprog, mad, osv.?
I stedet for at de skal sætte sig ind i din version af ”interessant”, hvorfor ikke prøve at give dem mulighed for at give udtryk for deres autenticitet? Måske vil du møde nogle elever, som viser ægte intrinsisk motivation.
Så hvorfor ikke fortælle dine elever til august, at du gerne vil høre, hvordan de kunne tænke sig at lære engelsk? Giv dem en tidshorisont på 5-6 uger, hvor de får ansvaret for deres læring. Eleverne må (meget gerne) arbejde i små grupper (2-3 personer) og finde et emne/en måde at lære engelsk på, som du med din erfaring og ekspertise først skal godkende. I løbet at de 5-6 uger skal eleverne dokumentere deres arbejde og læring i en digital logbog. Det er prisen for den frihed, som du giver eleverne. Hvis ikke de er villige (og det kan hænde), må de acceptere, at du tager styring igen.
Resultatet kunne være:
At samtlige elever er interesseret i deres respektive emne i engelsk.
At alle oplever, at du har vist tillid til dem som fornuftige individer.
At de vil belønne dig med en indsigt i deres verden og deres tanker.
At de med din hjælp vil lære, hvordan egentlig man lærer at lære.
John Hattie sagde for nogle år siden, at lærere har alt for meget fokus på undervisning og for lidt på læring. Når eleverne selv får lov, kan de udtrykke sig på en autentisk måde og med et engelsk, som er personligt relevant. De kan tage vare på deres læring – ja, teenagere kan faktisk godt tage ansvar for deres læring!
De, der læser mine blogindlæg, ved, at jeg praktiserer elevautonomi i alle mine timer, men jeg forstår godt, at man kan være skeptisk. Jeg brugte tre år af mit liv på en diplomuddannelse, som jeg valgte at tage med et formål: nemlig at bevise, at elevautonomi var noget ævl! Tre år, hvor jeg forskede med udgangspunkt i min egen praksis og opdagede, at jeg tog fejl.
Så mit forslag er ikke, at du hopper ud i elevautonomi, hvor du føler, at du ikke kan bunde, men afsætter en kort periode og prøver det, så hvis alt går galt, og det ikke duer, kan du nå at redde skoleårets pensum.
Ideen skal sælges til eleverne. Sig til dem, at du vil gøre noget meget farligt … Du vil give dem lov til at styre og tage ansvar. At det godt kan være, at de vil skuffe dig, men du håber, at de snarere vil overraske dig. Og at den frihed, som du giver dem, kræver, at de dokumenterer deres læring og deres arbejde, så du kan følge med i deres udvikling, og at de fremlægger et produkt for klassen (fordi I skal dele jeres læring med hinanden, I er et hold, som spiller sammen), som er interessant og lærerigt for alle.
Og i øvrigt: Hvis ikke du er medlem af Sproglærerforeningen … Why not?
Reference: John Hattie, Synlig læring, 2013.
