Mange lærere leverer en undervisning, hvor de kontrollerer det hele og kender alt det stof, de gennemgår, skriver Frank Lacey.

Engelsklærer: Mine elever vælger selv, hvad de arbejder med. Der er kun et krav

Når Frank Lacay underviser i engelsk, er det eleverne, som vælger emnerne. Det handler blandt andet om, at stoffet skal give mening for dem.

Offentliggjort

I sidste uge var jeg i Irland for at besøge min gamle mor. Om søndagen tog jeg med hende i kirke. Præsten startede sin prædiken med at citere et gammelt asiatisk ordsprog. Jeg ved ikke, om det bare var noget, han fandt på, men ordsproget lød:

"Tell me and I forget.

Sproglærerforeningen

Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk arbejder for, at så mange som muligt lærer så mange sprog som muligt på så højt et niveau som muligt. Vi vil blogge om ideer, materialer, konferencer samt foreningens holdning til emner, der vedrører sprog.

Show me and I'll remember.

Involve me and I understand."

Det fik mig til at tænke på udviklingen i vores skoleverden. I gamle dage havde vi lærercentreret undervisning, og det virkede for nogle, men ofte var situationen, at læreren fortalte, og eleverne glemte.

I min barndom begyndte man at vise undervisning i fjernsynet, og vi havde enkelte timer henne i skolen, hvor læreren bare tændte for skærmen og lod os kigge på. Det blev hurtigt meget kedeligt. Nu om dage bruger mange lærere portaler, som til trods for farverige billeder, flotte illustrationer og filmklip keder mange elever.

Det eneste de ikke kan vælge

Når undervisning fungerer, er det fordi, eleverne føler, de bliver involveret og har indflydelse. Indflydelse betyder mulighed for at vælge. I mine engelsktimer forsøger jeg at give mine elever så mange valgmuligheder som muligt. Det eneste, mine elever ikke kan vælge, er, hvad formålet med timerne er: nemlig at lære engelsk.

Så længe de kan dokumentere i deres logbøger, hvad de laver, og hvad de har lært, og kan bevise, at de lærer engelsk, må de arbejde med stort set, hvad de vil. En af de få undtagelser er, hvis en elev siger, at han/hun lærer engelsk ved at se en film – her indvender jeg, at udbyttet ikke er tilstrækkeligt i forhold til tidsforbruget.

Mange af mine elever i 5. klasse er meget optaget af diverse computerspil (For eksempel Brawl Stars, Pub G, Pixel 3D) eller kendte personer som JoJo Siwa. De har lært mig, at hun åbenbart er kendt for at være en af de mest hadede personer på nettet.

Det er emner, som jeg intet kender til, men mine elever er tændte, og når de fremlægger, er deres klassekammerater ligeså tændte. Det er stof, der giver mening for dem – samtidig med at det åbner en spændende verden for mig – og det hele foregår på engelsk. I deres fremlæggelser og logbøger dokumenterer de med stort engagement deres læring.

Elevautonomi betyder, at det i høj grad er eleverne, der planlægger undervisningen, og de tager ansvar for at dokumentere deres læring. Prisen for friheden til at arbejde med emner, som interesserer og motiverer dem, er dokumentationen i deres logbøger. Her skal de skrive, hvad de laver, og hvad de lærer.

For mig som lærer er der også store gevinster. Ud over at møde engagerede elever er det spændende at få indsigt i emner, som ellers er helt ukendte for mig. Mange lærere leverer en undervisning, hvor de kontrollerer det hele og kender alt det stof, de gennemgår.

Hvor må det være kedeligt.