Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk
Blog
Del tre af trilogien om læring
”Information overload”
Hvis vores elever skal undgå at mistet modet pga. ”information overload” er det vigtig at den enkelte elev udfordreres fra hvor de fagligt reelt er. Det er hvad målstyret undervisning skal sørge for. Jeg erkender dog at det kræver tid og engagement.
I en tidligere blogindlæg, talte jeg varmt for bruge af drama og teater I undervisning til at dyrke og udvikle kropsprog og indrage bevægelse i undervisning, men Hattie og Yates påstår, at elever bruger deres hænder og mimik til at mindske ”information overload”. Det kender vi som sproglærer at når vi eller eleven ikke kan finde et ord kan man tit løse problemet med kropsprog. Men ligeså interessant er det, at det er gavnligt for elevens læring, når vi som undervisere bruger kropsprog og især smil! Vi skal dog pas på med lærerens talestrøm! Mange lærere tror, at deres tale kan motivere eleverne. Oftest er effekten igen ”information overload” og derfor nedsæt læring og nedsæt motivation.
Multitasking igen, igen;
Vi mennesker kan ikke multitaske og vi lærere skal hjælpe vores elever ti at forstå dette. Jeg vil gerne citere bogen direkte her uden oversættelse, “To put it bluntly: when it comes to actual learning situations, multitaskingdoes not exist. Students need to be discouraged from believing that they have the capacity to do two things at once, if one such activity involves learning.” S.188) Hattie og Yates citerer endda studier, som viser, at ironisk nok, at mennesker, som mener, at de er dygtig til at multitaske er det oftest, som egentlig er blandt dem, der scorer dårligst i opgaver, der kræver multi-tasking.
Det lyder meget gammeldags, men hvis man skal lære noget er det allerbedst med stilhed og er fravær af distrahere kilder.
Her er en lidt sjovt forsøg, som du kan bruge i din klasse. Det er en video lavede af Chabris og Simons i 1999, som illustrere vores begrænsede evner til at fokusere på mere en ting af gangen. Jeg testede den selv og det virker! Circa 50 % af dine elever vil ikke se gorillaen. Du vil nu, fordi jeg har gjort dig opmærksomme på det, men prøve det. Se linket forneden:
https://www.youtube.com/watch?v=vJG698U2Mvo
Mnemonics
Lærere kan, hvis de har fokus på Mnemonics, styrke deres elevers læring i mange år, selv efter de har haft den pågældende lærer. Nogle sjov mnemonics fra boger er:
Når eleven skal genlæse en skriftlig: COPS: Capitals, organisation, punctuation and spelling
Red lev! Hvis nogen har fået en hjerneblødning kan de ikke START = Smile, talk (to you), arm raise, tongue(stick out their tongue) og du skal omgående ringe efter ambulance.
How I wish I could calculate pi easily 3.1415926 (se antal bogstave I hvert ord)
Eller en som jeg bruger i tysk ”E stor tiger en tyk en” = endelser på nutidsverber e, st(or), t(iger),en, t(yk) en
En interessant fakta er at flok med fantastiske (fotografiske) hukommelse, som kan fx huske rækkefølge på fx et dæk kort eller en talrække efter 1 minut, kan ikke bruge evnen til at lære (konstruere viden). De har gennem ”deliberate practice” (mange, mange timers træning) opbygget evnen til at øge korttidshukkomelsen, men ikke langtidshukommelsen.
”Digital natives og digital immigrants”
Vi hører tit om ”Digital natives og digital immigrants”. Men som Hattie og Yates siger, vores hjerne er et produkt af flere 100.000 års udvikling. Så børns hjerner (og deres evner til at håndtere IT) er ikke anderledes end vores. Det er bare et spørgsmål om tid og deliberate practice. Hvis børn bruger mere tid foran et skærm vil de blive dygtiger til at bruge en computer, men det gøre vi også.
Ikea effekten
Min elever i min autonom klasse skaber deres læring. Hattie og Yates taler om noget som de kalder ”Ikea effekten”. Når vi selv er med til at konstruere noget, sætter vi større værdi på den, bogstavligt! Folk som selv bygger en legomodel, vurdere dens pris/værdi til at være højere end folk der bare skal prissætte modellen uden at have været med til at bygge den. Dent mener jeg er gældende i mine timer. Mine elever skaber deres læring med udgangspunkt i deres dagsorden.
Hattie og Yates siger også, at noget som vi skal huske effekten, når vi giver feedback til opgaver, er at eleverne har produceret opgaven og brugt tid og energi på den Derfor vil eleven sætte en højere værdi på den end vi som lærer vil, og vi skal huske, selv hvis opgaveløsning ikke er tilfredstillende, at annekende deres investering af tid og energi i opgaven.
”Visible Learning and the Science of How We Learn”, John Hattie og Gregory Yates; Routledge London and New York 201
