Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk
Blog
Flersprogethed som aktiv i undervisningen
En vanvittig idé viste sig at være fantastisk. (Denne artikel er lige kommet i det sidste nummer af sproglærerforeningens blad Sproglæreren. )
Jeg underviser i engelsk (mest i udskolingsklasserne) på en skole i Ishøj – den kommune i Danmark med det højeste antal borgere med anden etnisk herkomst end dansk.
For nogle år siden mødte jeg en (nu tidligere) skoleleder, Déirdre Kirwan. Déirdre var skoleleder på en skole i Irland, hvor alle elever havde engelsk som deres første sprog, men pga. det økonomiske opsving, som Irland oplevede i starten af dette århundrede, var der mange udenlandske arbejdstagere, der valgte at flytte til Irland. På få år skiftede skolen fra 100% etnisk irske elever til 80% ikke-irske elever, der talte 40 forskellige sprog. Hvordan skulle man håndtere en sådan forandring og udfordring? Déirdre valgte i samarbejde med sit lærerkorps at inkludere de mange sprog, selv om ingen af de ansatte på skolen talte de pågældende sprog.
De gjorde det på følgende måde: Når forældre mødte op på skolen for at indmelde deres barn, fik de at vide, at de havde ansvaret for at styrke deres barns urdu/swahili/kurdisk/polsk osv. Forældrene skulle sikre, at 1/3 af alle skriftlige afleveringer blev skrevet på urdu/swahili/kurdisk/polsk osv., og at eleven havde gjort sig umage med stavning og indhold. Det havde to fantastiske konsekvenser: 1) Forældrene følte, at de havde et ansvar for deres barns skolegang. Forældrene kom helt naturligt til at følge med i skolens curriculum og oplevede sig selv som medspillere. Hvis Déirdre og hendes lærere havde insisteret på, at skolens sprog var engelsk og alle andre sprog uønsket, havde forældrene følt sig fremmedgjort, og de ville have haft meget svært ved at støtte deres barns skolegang. 2) Skolen har haft stor succes med modellen. Skolen ligger i en socialt underprivilegeret forstad til Dublin. I de nationale tests klarer de sig over gennemsnittet. Både i Irland og Danmark vil man ellers tro, at en skole med 80% børn af anden etnisk herkomst vil klare sig dårligere end gennemsnittet.
Så hvad har det at gøre med min engelskundervisning i Ishøj? I starten ingenting, men så skete der noget pudsigt. Mine timer foregår på engelsk, og mine elever arbejder via elevautonomi på selvvalgte projekter i små, selvstyrende grupper. Grupperne skal tale engelsk indbyrdes, og al søgning på nettet skal være på engelske sider. Men for to år siden var der en ny elev i min 7. klasse. Hun var i gang med at arbejde på et projekt om Hillary Clinton, da jeg kiggede hende over skulderen. På hendes PC-skærm var der et meget mærkeligt sprog. Min første tanke var at hun tog p** på mig. Jeg satte mig ved siden af hende og spurgte lidt skeptisk, hvad det var på hendes skærm. ”Serbokroatisk”, svarede hun med uskyldig og alvorlig mine. Jeg blev lidt paf, men var fortsat skeptisk og spurgte, om hun kunne fortælle mig, hvad der stod på skærmen. Det kunne hun. Så kom jeg i tanke om Déirdre Kirwan. Jeg kiggede rundt i min klasse og spurgte, om der var andre, der talte andre sprog derhjemme end dansk. Det var der. Jeg havde haft klassen siden 1. klasse og var totalt ”farveblind”. De var alle sammen bare mine elever, og jeg tænkte ikke over deres etnicitet. Jeg havde ikke tænkt specielt over, om de talte flere sprog end dansk og engelsk.
Jeg roste den nye elevs sproglige kompetencer og spurgte, om der var andre elever, der talte flere sprog. Det viste sig, at cirka en tredjedel af mine elever talte og var i stand til at skrive sprog som urdu, punjabi, tyrkisk, kurdisk, svensk, hindu, russisk … Men det var ikke noget, de talte så meget om – måske var de endda lidt flove over det!
Jeg er sproglærer, jeg elsker sprog, og jeg beundrer folk, der taler mere end et sprog. Så jeg tog en beslutning. Mine elever vælger, hvad de vil arbejde med (elevautonomi), men de skal fremlægge deres læring for deres klassekammerater, og jeg foreslog, at alle de flersprogede elever skulle fremlægge en bid af deres projektfremlæggelse på deres ”ekstrasprog”.
Umiddelbart kan det virke absurd at bruge kostbar tid på noget, der ikke direkte styrker elevernes engelskkundskaber, men det drejer sig kun om nogle få minutter og kun ved afslutningen af et projektforløb (typisk hver sjette uge). Og vi sidder med beundring og ser elever boltre sig på flersprogede fremlæggelser. Eleverne er stolte, meget stolte. Jeg har endda en elev, som klasselæreren mener, måske er under normal intelligens; han fremlægger 90% på engelsk, 5% på punjabi og 5% på urdu. Jeg ved, at punjabi og urdu er beslægtede, men de har forskellige skriftsprog, og eleven ved godt, hvordan man indstiller computertastaturet til henholdsvis punjabi og urdu, og jeg tænker wow!
Som de fleste lærere ser jeg det som mit job at fremhæve og udvikle de kompetencer, som mine elever har, og jeg husker, da jeg voksede op i det monolinguistiske samfund, som Dublin var, at jeg dengang syntes, at det var helt vildt, at nogle mennesker kunne begå sig på andet end engelsk. Det synes jeg stadig den dag i dag.
De andre elever i klassen er også imponerede, og det siger sig selv, at forældrene til de multisprogede børn er begejstrede. Sprog og især vores modersmål er noget af det mest personlige, vi har, og det betyder utrolig meget, at det bliver værdsat.
Lad mig give det sidste ord til Déirdre Kirwan:
"By valuing every language in the classroom, we cultivate a plurilingual milieu where children are encouraged to use all the languages within their repertoire.
The cognitive benefits of such an approach are well documented. The skills learned are transferable and so inform all areas of learning. Appreciating that their knowledge is valued allows children to take pride in their ability, making them confident and motivated to learn more.
There are huge benefits for monolingual children in such a learning environment, too. From a very early age, they begin to realise that there are different ways to say the same thing, other ways to view the world."
http://scoilbhridec.ie/letter-by-principal-deirdre-kirwan-printed-in-the-irish-times/
Fodnote: Déirdre Kirwan har skrevet en ph.d. om omstillingen af sin skole.
