Forskellige veje til samme mål for begynderengelsk?

Frank Lacey og jeg blev i foråret bedt om at skrive noget til Sproglærerforeningens blad, Sproglæreren, om engelsk i indskolingen. Vi kender hinanden fra Sproglærerforeningens engelske fagudvalg og har også lavet en del kurser sammen om engelsk i indskolingen. Interviewet er lavet på den måde, at vi hver især sendte hinanden en række spørgsmål om vores praksis. Artiklen blev bragt i Sproglæreren nr. 2 i år.

Forskellige veje til samme mål for begynderengelsk?

Af Lina Fuglheim og Frank Lacey

Lina: Hej Frank

Vi kender jo hinanden fra Engelsk Fagudvalg og har også holdt kurser sammen. En af styrkerne ved vores samarbejde er, at vi – selvom vi er enige om rigtig meget – også har forskellige tilgange til fremmedsprogsundervisning. Jeg har gennem vores samarbejde lært dig at kende som en utroligt energisk og inspirerende engelsklærer, og frem for alt har jeg lært dig at kende som en varm fortaler for elevautonomi. Jo mere jeg hører om dit arbejde, jo mere rigtigt synes jeg det lyder.

Nu er det jo nok begrænset, i hvor høj grad indskolingselever har forudsætninger for at være autonome i undervisningen. Et grundlæggende princip ved elevautonomi er logbøger. Men … logbøger! Jeg har aldrig selv kunnet få det der med logbøger til at spille. Så mit første spørgsmål til dig lyder:

Hvordan (sådan helt lavpraktisk) bruger du logbøger i indskolingen, hvor eleverne jo dårligt nok kan skrive deres eget navn?

Frank: På min skole starter vi med engelsk i børnehaveklassen, så elevernes er endnu dårligere til at skrive end i første klasse. Derfor venter jeg med logbøger til januar måned. Når de får deres logbøger, skal de skrive deres navn på forsiden, og i de følgende uger skriver de f.eks. farver med farverne pink, red, yellow. Nogenlunde samtidig (januar måned) starter jeg med emnet “The Very Hungry Caterpillar”. Som forberedelse til det bruger jeg flashcards til at lære eleverne, hvordan man siger de forskellige madvarer (apple, plum, sausage, cup cake) på engelsk. Når de har lært ordene, laver jeg små flashcards med billeder og ord, som eleverne klistrer ind i deres logbøger. Jeg tror, at jeg havde ca. 16 flashcards, og det var sjovt at høre elevernes “dualsprog”, når de sagde, “Frank, jeg har et apple, men jeg mangler et strawberry, har du flere af dem?”

Lina: Jeg har også oplevet dig som overordentlig omstillingsklar, når situationen kræver det.

Du er frisk på at blive inspireret af øjeblikket, hvor jeg selv er mere styret af min planlægning for den enkelte lektion.Så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan du planlægger den enkelte lektions forløb. Har du en fast struktur, eller er det mere flydende?

Frank: Der er en plan til hver lektion; for eksempel skrev jeg i uge 9:

Today you shall get the last 5 pictures and words to stick into your logbooks.

We shall again do:

• 1-12
• Monday, Tuesday, Wednesday, Thursday, Friday, Saturday, Sunday
• plum, apple, orange, ice-cream. chocolate cake, cupcake, strawberry, pear, salami, sausage

Men som du siger: Jeg er vant til, at mine timer styres af elevautonomi, og jeg er vant til, at timerne er temmelig kaotiske, og kan endda lide det. Så det er rigtigt, at hvis jeg midt i timen får en idé eller mærker, at eleverne er til noget andet, så er det bare at “go with the flow”. Det, der er mit mål, er, at vi har fokus på engelsk læring, og min ugeplan må ikke komme i vejen for det.

Lina: Jeg ved, du i særlig høj grad vægter sprogtilegnelse i fremmedsprogsindlæringen.

Hvad gør du for at sikre dig, at dine elever tilegner sig og udvider deres ordforråd?

Frank: Fra første klasse giver logbogen mig indsigt i, hvad eleverne laver. Det garanterer ikke, at eleverne har “lært” stoffet, men mit motto er: “Hvis der ikke står noget i din logbog, har du ikke lavet noget”. Så jeg forventer, at alle elever skriver, tegner eller farver i deres logbøger. På den måde kan jeg være sikker på, at den enkelte elev ikke har sovet hele timen. Jeg forsøger også at overbevise mine elever om, at logbogen kan bruges uden for skolen, når de har lært et engelsk ord eller set en film, hørt en sang eller spillet et computerspil fx. På denne måde forsøger jeg at gøre selv små elever opmærksomme på, at de selv kan tage ansvar for deres læring.

Lina: En anden af dine helt store kæpheste er motivation og dens betydning for indlæringen.Hvad gør du for at booste elevernes motivation, og hvordan fastholder du den?

Frank: Jeps! Motivation er alfa og omega. Som jeg skrev tidligere: Min ugeplan må ikke komme i vejen for en god idé - og tilsvarende, hvis det, jeg har planlagt, ikke “fanger”, skal det droppes. Jeg er også overbevist om – og det er der mange forskere, der bekræfter – at lærerens entusiasme er smittende. Jeg skal gide de børn, og jeg skal brænde for mit fag. Eleverne er tvangsindlagt, men jeg valgte at blive lærer. Det skal jeg vælge hver eneste dag. Og ja, nogle gange er det svært, men jeg får faktisk løn for det.

Lina: Og lige her til sidst:Hvad er dine mål for klassens første år med engelsk?

Frank: Det er meget nemt at svare på. Når året er slut, skal eleverne fortsat synes, at engelsk er sjovt.

Lina: Og hvilke elementer lægger du ind i undervisningen for at nå målene?

Frank: Timerne skal være fulde af energi og smil, og den enkelte elev skal føle, at han/hun er blevet set, forstået og ønsket.

Frank: Hej Lina

Jeg misunder dig dine store it-færdigheder og tror, at du bruger helt up-to-date medieværtøjer, som gør dine timer meget spændende.

Hvad er det sidste nye, du har fundet på, og hvordan gik det?

Lina: Til 1. klasse har jeg lige lavet lidt påsketing. Jeg har mange gange søgt inspiration på diverse EFL-sider om påsken, men man finder mest tekster om korsfæstelse og genopstandelse. Så jeg købte to billedbøger på amazon “Spot’s First Easter” og “Peppa’s Easter Egg Hunt”, som jeg scannede ind og lagde på en powerpoint. Der er flere fordele ved at bruge sådan nogle børnebøger i undervisningen: Man får en autentisk tekst, i dette tilfælde også kulturforståelse, idet der fortælles om påskeæggejagt, og så er en god historie meget motiverende. Vi så efterfølgende “Peppa’s Easter Egg Hunt” på YouTube. Jeg lavede forskellige opgaver: en trace-the-word-opgave med ord fra “Spot’s First Easter”, en opgave, hvor tallene fra 1-10 blev repeteret ved at forbinde påskeæg til talord samt en colour-by-number-opgave, hvor der skulle farves et påskeæg. Det gik rigtig godt. Ungerne elsker en god historie og bliver meget begejstrede, når de opdager, at de kan forstå en historie på engelsk.

Frank: Jeg ved, at du vægter skole-hjemsamarbejdet højt og laver en næsten daglig blog til dine forældre i første klasse om dine timer. Jeg har tre spørgsmål til dig i den forbindelse:

Laver du en blog til samtlige klasser?

Lina: Nej, men ud over min blog til 1.b har jeg også en blog til mine begyndertyskelever og deres forældre. Tysk er jo ikke et sprog, vores elever møder i deres hverdag, så jeg prøver at finde lidt forskelligt, hvor man kan møde sproget eller lære noget kulturelt om tysktalende lande.

Frank: Bliver dine blogs læst? Får du tilbagemeldinger fra elever/forældre?

Lina: Jeg kan jo se, hvor mange sidevisninger mine blogs har, og de første dage efter jeg har haft engelsk i 1.b er der rigtig mange inde og kigge, for der linkes til bloggen på klassens ugeplan, som deles digitalt med forældrene. Og jeg kan tydeligt mærke, at man derhjemme har brugt bloggen. For udover at fortælle om timens forløb og indhold linker jeg også til videoer og materialer samt opfordrer til, at man derhjemme bruger noget af sproget i hverdagen. Når jeg så mødes med eleverne igen efter en hel uge, er det tydeligt, at rigtig mange elever har øvet sig, for de er helt enormt gode til at huske ordene fra sidst. Det fortæller mig, at forældre gerne vil støtte op om deres børns første fremmedsprog. Med min blog gør jeg det nemt og tilgængeligt for forældrene at være medspillere, og eleverne møder også sproget uden for engelsktimerne. Desværre er det lidt pauvert med kommentarer på blogindlæggene, men bloggen er selvfølgelig heller ikke ment som oplæg til debat.

Frank: At lave en blog tager tid, og tid er en mangelvare, især efter lov 409. Har du tid nok til opgaven, eller er det noget, du laver for din egen fornøjelses skyld?

Lina: Så lang tid tager det faktisk ikke. Jeg vil tro, jeg bruger omkring 20 minutter på at skrive bloggen efter hver engelsktime. Til gengæld ser det mere lækkert og indbydende ud, end hvis jeg blot havde delt links på intra. Og udover at bringe engelsk ud til hjemmene fungerer blogskrivningen også som en form for evaluering af timen. Når indlægget er færdigt, står næste lektion derfor ret klart frem. Hvordan får vi lige repeteret næste gang, og hvilke mål og aktiviteter fortsætter vi med?

Den tyske blog skriver jeg mere uregelmæssigt på. Nogle gange går der uger imellem opslagene, andre gange er der flere opslag per uge. Den er styret af ting, jeg finder, som jeg synes, mine elever kan få noget ud af. Og her kan det godt være noget, jeg finder uden for forberedelsestiden.

De nye arbejdstidsregler har ændret meget på, hvor meget man kan forberede sig, og hvis ikke jeg havde haft indskolingsengelsk i flere år, ville det have været svært for mig at nå - især fordi jeg ikke bruger noget system. Til gengæld har jeg i årene inden lov 409 fået opbygget en så stor samling af egne materialer, at jeg har mere end rigeligt til første år med engelsk.

Hvis man vil kigge med på min blog, kan den ses her: http://engelsk1b.blogspot.dk/

Frank: Gennem vores samarbejde og mine svar på dine spørgsmål har du temmelig godt kendskab til mine timer.

Hvordan er dine timer sammenlignet med mine? Hvordan opbygger du en time? Og hvad gør du, hvis det ikke fanger eleverne?

Lina: Jeg har som regel en fast struktur for mine timer, men ofte udelader jeg et eller flere af punkterne, da der sjældent er tid til dem alle. Og lige præcis i år er det ekstra svært at nå hele vejen rundt, da der forsvinder 10 minutter af timen til morgensang. Jeg begynder gerne timen med vores “Hello Song”. En enkel tekst med en glad melodi, der gør os klar til en time med engelsk. Derefter vil vi som regel genopfriske sidste uges ord eller sang, inden vi går i gang med en aktivitet eller leg, hvor ordene fra sidst trænes. Det kunne fx være quiz og byt, smack the word, Kim’s Game, charade eller en helt anden aktivitet. Derefter skal der læres nye ord, som er nødvendige for at være klædt på til dagens tekst. Jeg prøver altid at tænke over at indlære nye ord sammen med fagter, mimik og gestik samt billeder – enten i form af flashcards eller på en powerpoint. Dagens tekst kan være en sang, en historie eller en video. Timen afsluttes med enearbejde, hvor der arbejdes med skriftlige opgaver. Det virker på mig, som om eleverne trives med den genkendelige struktur.

Men selvfølgelig er der også dage, hvor tingene ikke falder så heldigt ud som planlagt, og her kunne jeg godt lære noget af dit talent for improvisation. Jeg er ikke superskarp til at forlade min plan og skifte spor. Jeg sætter i stedet tempoet lidt ned og når så mindre, end jeg havde planlagt.

Frank: Jeg ved jo, at du synes, at det er sjovt at have “de små”.

Synes du, at man har en anden lærerpersonlighed, når man arbejder med indskolingselever end udskolingselever? Og er der fordele/ulemper ved at have klasser i begge ender af skolen?

Lina: Ja, jeg bruger en anden lærerpersonlighed, når jeg træder ind i 1. klasse. Det sjove ved indskolingselever er, at de er meget umiddelbare og lette at begejstre. Man kan få de små med på en masse sjov og ballade, og deres glæde ved aktiviteterne er meget smittende og giver energi. Det udfordrende er, at de skal lære at gå i skole, og at de ikke altid kan holde koncentrationen i længere tid ad gangen, så man er nødt til at være mere tydelig, både i tale og kropssprog, når man har indskolingselever.

Personligt er jeg glad for også at have de små, fordi det er sjovt og spændende at have dem, og fordi det er spændende at få lov til at være med til at indføre engelsk hos vores yngste elever. Men det kan også være en ulempe at være den fremmede faglærer, der kommer på besøg en gang om ugen, og så kan der også være specielle uger eller dage i skolens forskellige afdelinger, som gør, at ugens lektion ikke kan afholdes.

Frank: Og så til sidst:

Hvad er dine mål for klassens første år med engelsk? Og hvilke elementer lægger du ind i undervisningen for at nå målene?

Lina: Ligesom dig har jeg også som mål, at eleverne ved årets slutning skal være begejstrede for faget og have en tro på, at de faktisk godt kan forstå engelsk og være stolte af det, de kan.

Først og fremmest er det vigtigt, at eleverne møder sproget i timerne. Dvs. at jeg udelukkende – eller i så udstrakt grad som muligt – bruger engelsk i klasseværelset. Og så baserer jeg de emner, vi kommer igennem, på autentiske tekster, fordi jeg mener, det er vigtigt, at eleverne møder sproget i en meningsfuld kontekst, og endelig skal der leges og synges og danses i timerne, hvor eleverne får prøvet sproget af.

Siden dette interview er jeg begyndt på en ny blog til min nuværende 1. klasse. Hvis man er nysgerrig, kan den ses HER.