Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk

Blog

Motivation

Mit navn er Frank (Francis) Lacey. Jeg er 58 år gammel og har været sproglærer (tysk, fransk og engelsk) i over 30 år. Jeg voksede op i Dublin, Irland, men flyttede til Danmark på grund af kærlighed, da jeg var 27. For cirka 15 år siden tog jeg en treårig diplomuddannelse ledet af Leni Dam; jeg havde det eksplicitte mål at bevise, at elevautonomi var nonsens! Det lykkedes ikke. Tværtimod endte jeg som Saul på vejen til Damaskus, og som omvendt discipel holder jeg kurser og skriver blogindlæg og artikler om autonomi og min praksis.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For mange år siden hørte jeg et oplæg af Emma Ushioda på IATEFL-konferencen i Exeter (2009), hvor hun talte om vigtigheden af at høre elevernes stemmer i den akademiske diskussion om elevautonomi; siden har jeg set det som et mål at skabe plads til elevernes stemmer i debatten. Så da jeg for nylig blev bedt om at bidrage med et kapitel til en ny bog om elevautonomi, tænkte jeg straks på at få deres stemmer med. Til dette formål bad jeg fire meget forskellige elever – ud fra nogle spørgsmål – fortælle, hvordan de oplevede elevautonomi.

Alle fire elever var enige om, at den frihed, som de har til selv at vælge, hvad de vil arbejde med, og hvordan de vil arbejde, betyder overordentlig meget for deres motivation til at arbejde med deres engelsklæring. (Til orientering: De skal også selv evaluere og dokumentere deres arbejde løbende i deres logbøger på OneNote, Office 365). Men alle fire elever pegede på noget andet, som de mente, var lige så vigtigt: lærerens engagement.

Her er et citat fra en elev, som tidligere i år skrev i sin logbog: ... "So, in a nutshell, I absolutely despise school, and I think it's one of the most time wasting things in the world, it causes stress which could essentially end up causing depression because you HAVE to get certain grades, but you aren't necessarily academically good enough."

Engelsk-bloggen

Engelskbloggen provokerer, engagerer, skaber debat og lægger op til dialog og udvikling af engelskfaget og didaktikken. Vær med! Skriv, like, kommenter!

Men i sit indlæg til bogens kapitel skrev eleven:

"Frank starter normalt timen ud med at sige noget i retning af "Today is the 22nd of May 2019…" så ved alle at de skal åbne deres logbøger og begynde at skrive. Fra min side er den største del af engelsk at have motivationen. Vi vælger selv vores emner hvilket hjælper meget, men at Frank også er interesseret og bakker op om det, er endnu en ting der gør det fedt. Stort set alt vi vælger at lave et projekt om, siger Frank god for. Men endnu vigtigere er når vi fremlægger og han ikke kun spørger ind, grundet faktuelle ting og ting han vil tjekke ift. projektet, men rent faktisk har en personlig lyst til at vide noget om fx spil og rappers."

Netop lærerens engagement i eleverne og i deres faglige udvikling er noget, som alle fire elever lagde meget vægt på.

Når jeg holder kurser, siger jeg, "Husk: I hvert klasselokale er der i virkeligheden kun en person, som er frivilligt til stede, og det er læreren." Læreren er derfor forpligtet til at have fokus på elevernes intrinsiske motivation. Læreren skal møde til timen med en positiv attitude og en forventning om, at hver eneste elev gerne vil blive dygtigere til engelsk.

Lige nu læser jeg Frans Ørsted Andersens bog, "Motiverende undervisning", hvori han påpeger, at elevernes motivation påvirkes af lærerens humør. Overraskende nok er det særligt lærerens humør og humoristiske sans, som eleverne fremhæver. Energi, udstråling og en humoristisk tilgang til pædagogik og skole sætter stort set alle elever pris på, uanset hvem de er. Omvendt, hvis de kan mærke på lærerne, at de er i dårligt humør, indadvendte, uden energi, stressede og ikke kan rumme dem, så har eleverne ofte slet ikke lyst til at være i skolen.

Nogle af de bedst kendte motivationsforskere, Edward Deci og Richard Ryan, siger, at mennesker har tre grundlæggende behov, som alle er væsentlige drivkræfter for vores motivation:

Autonomi og selvbestemmelse

Oplevelse af mestring og kompetence (i en klasse betyder det, at der skal differentieres, så alle elever hver for sig oplever faglig udvikling).

Gode relationer til andre mennesker.

"Takket være teorien om selvbestemmelse er vi groft sagt gået fra en forståelse af motivation som enten 'pisk eller gulerod' til at fokusere på autonomi, mestring og gode relationer" (Frans Ørsted Andersen).

Self-Determination Theory: Basic Psychological Needs in Motivation, Development, and Wellness, Richard M. Ryan and Edward L. Deci, 2017.

Motiverende undervisning: Frans Ørsted Andersen, Århus Universitetsforlag, 2017.