Læs mere fra bloggen: Engelsk-bloggen
Blog
Som Fanden læser Bibelen?
Eller lægger Undervisningsministeriets engelske faghæfte faktisk op til, at man bruger elevautonomi?
Jeg har lige
genlæst Undervisningsministeriets faghæfte, Undervisningsvejledning og læseplan
fra 2019, og der er selvfølgelig meget på de mange sider, der kan fortolkes, men
det er min opfattelse, at den bedste måde at indfri de forventninger, der stilles
til læreren og til elevernes faglige udvikling, er at bruge elevautonomi.
Hvad er elevautonomi?
Eleverne skal:
1. Bestemme, hvad de vil arbejde med.
2. Bestemme, hvordan de vil arbejde.
3. Bestemme, hvem de vil arbejde med.
4. Dokumentere deres egen læring.
5. (I samarbejde med deres kammerater) evaluere deres læring.
I fagets formål står der:
"Eleverne skal udvikle deres nysgerrighed og bevidsthed om engelsk sprog og kunne vælge egnede sproglærings- og kommunikations-strategier som grundlag for fremmedsprogsindlæringen." Hvis eleven skal kunne vælge egnede sproglærings- og kommunikations-strategier som grundlag for fremmedsprogsindlæringen, så kræver det, at læreren ikke har valgt dem på forhånd. Det kræver, at de skal og kan få lov til at bestemme."
På side 45 kan man læse, at "Undervisningen kan hjælpe eleverne til at blive selvstændige i forhold til at fastholde egen sproglig udvikling, både i det individuelle arbejde og i gruppearbejde," … og "at eleverne ved slutning af 9. klasse kan beskrive og anvende metoder til at fastholde deres egen sproglige udvikling."
Det er især de tværgående temaer, som lægger op til autonomi i undervisningen. Under IT og medier står der, at eleven som analyserende modtager "kan arbejde med at navigere i disse forskellige tekster og forstå, hvordan forskellige virkemidler har til hensigt at skabe forskellige reaktioner hos forskellige modtagere." Der lægges desuden op til, at eleven skal være en kreativ producent af multimodale, digitale produkter.
Det kræver, at eleven har mange forskellige kilder – ikke bare lærerens eller Clios tekst, og at eleven er med til at producere sin læring og ikke bare skal fordøje den.
Under innovation og entreprenørskab står der, at begrebet ”innovation og entreprenørskab” består af fire dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.
"Eleverne skal frem til at turde handle på engelsk i globale kulturmøder … samarbejde i grupper med stor forskellighed … hvor de leger med sprog … får mulighed for at udfolde sig gennem flere sanser…"
I undervisningsvejledningen kan man læse, at "læreren er coach, procesleder, træner og sparringspartner", og at "eleven skal være en kritisk undersøger, en analyserende modtager, en målrettet og kreativ producent og en ansvarlig deltager."
Lad mig bruge en metafor til forklare, hvordan jeg bruger elevautonomi i alle mine timer fra 3-9. klasse.
Forstil dig, at du skal undervise dine elever i svømning.
Vil du holde lange foredrag om, hvordan man svømmer?
Vil du i mange timer fortælle dine elever om de "grammatiske" svømmefejl?
Vil du efter nogen tid tage op til svømmehallen og bede eleverne om at bruge mange timer på at se dygtige svømmere (måske dig selv) svømme frem og tilbage for derefter at gå tilbage til klasseværelset for at diskutere, hvordan man skal svømme?
Nej, det vil du ikke! Du vil i den allerførste time sørge for, at eleverne kommer i vandet. Du vil bede dem om at prøve sig frem (med diverse hjælpemidler), selv om de ikke kan svømme.
At lære et sprog er ikke spor anderledes. Det er kun ved at gøre det, at man kan lære det!
Men i mange klasseværelse er det læreren, der "svømmer". Læreren har ordet. Og når det er læreren, der snakker det meste af tiden, demonstrerer læreren, at han/hun ejer læringen – ja, ikke bare ejer den, men også kontrollerer den ved at styre timens gang. I stedet skal læreren engagere eleverne i deres læring ved at give dem mulighed for at selv at tage styringen. Eleverne skal selv producere sproget sammen med andre elever. De skal blive hinandens lærere.
I de fleste engelsktimer i den danske folkeskole er der masser af fokus på kommunikation. Læreren sørger for, at der bliver talt, hørt, læst og skrevet engelsk. Ved at rette elevernes skriftlige og mundtlige sprogproduktion sørger læreren for at dække sprog, sprogbrug og kultur. Samfundsforhold bliver regelmæssigt inddraget.
Som lærer kan du forberede de bedste timer, du kan levere den mest engagerede undervisning, men lige meget hvor meget du underviser, og lige meget hvor fantastisk din planlægning er, er det eleverne, der skal lære. Hvis ikke de vil lære, er dine muligheder som lærer meget begrænsede. Jeg fortæller mine elever næsten dagligt, at det er dem, der skal gøre arbejdet. John Hattie skriver I sin bog (Visible Learning for Teachers): "Students seem to come to school to watch teachers working!" (s. 82). I mine timer er det eleverne, der arbejder med deres læring. De taler for eksempel engelsk sammen. Det er ikke noget, der sker helt af sig selv. Jeg skal tit minde mine elever om, at læringen er deres opgave, og jeg bruger min svømmemetafor til at illustrere det. Mens de arbejder, er det så min opgave at 'stilladsere' de svage og opmuntre de stærke.
For at teenagere skal tage ansvar, skal de selv kunne vælge deres læringsstof, og de skal kunne evaluere deres læring. Kun derved kan de få ejerskab over deres læring og tilegne sig kriterierne til at vurdere deres egne og deres klassekammeraters læring og opgaver.
Min erfaring er, at de største vindere i en klasse med fokus på elevernes læring er de svage elever, som tilegner sig læringsstrategier (netop fordi der er fokus på læring) og lærer at tage ansvar for deres egen læring. Samtidig bliver motivationen større ved, at de får indflydelse på deres læring og bliver bedre til at evaluere deres arbejde, netop fordi de gør det.
I den lærerstyrede undervisning er de svage og umotiverede elever ligefrem ekskluderet fra læring. Enten er stoffet for svært og derfor ydmygende for dem, eller det er irrelevant og derfor kedeligt. Men ved at vende fokus fra undervisning til læring tager du udgangspunkt i elevens læringsbehov – og dermed inviterer du eleverne på banen.
Jeg vil ikke selv sidde på bænken i livets store spil. Jeg vil være med på banen. Det vil vores elever også – ikke mindst når det gælder deres egen læring!
Kilde: Visible Learning for Teachers, John Hattie, Routledge 2012.
Engelsk faghæfte 2019 Børne og undervisningsministeriet
