Læs mere fra bloggen: Engelsk-bloggen
Blog
Nye vurderingskriterier ... gå nu ikke i panik
Plus ça change plus c’est la même.
"Sidste år indførtes nye vurderingskriterier for skriftlig fremstilling i engelsk på FP9-niveau.
Summeret op er vurderingskriterierne blevet forenklet og skriver sig i højere grad ind i engelskfagets kommunikative og funktionelle sprogsyn end før (Faghæftet for engelsk, 2020, s. 20). Vurderingskriterierne har bevæget sig fra en vurdering med ni kategorier eller delområder (Vejledning til folkeskolens prøver i engelsk, 2020, s. 25), til at de beskikkede censorer nu "kun" skal forholde sig til tre områder, nemlig tekst, sætning og ord (Vejledning til folkeskolens prøver i engelsk, 2021, s.16)." (Karine Østerholt).
Og hvad så?
Jeg er efterhånden en gammel mand ... desværre! Jeg har undervist i over tre årtier og været mange fællesmål igennem og ligeledes oplevet mange nye vurderingskriterier.
Men har de ændret mit virke?
Det er ikke til sige, hvor meget man er blevet påvirket ubevidst, men mit mål i alle årene har været, at mine elever skal opnå de bedst mulige evner og færdigheder i det sprog, jeg underviste (fransk, tysk og engelsk).
Når jeg i morgen går ind til min 9. klasse (engelsk), ønsker jeg, ligesom jeg gjorde for 30 år siden, at eleverne:
· Kan forstå alt, hvad de hører.
· Kan læse engelsk uden besvær.
· Kan føre en spontan samtale om hvad som helst.
· Kan reflektere og skrive deres tanker og ideer ned uden problemer, næsten som var det deres modersmål.
Jeg ved godt, at der vil være forskel fra elev til elev, men mit mål for hver enkelt er, at de bliver så tæt på tosprogede som muligt og kan skifte uden besvær mellem deres modersmål og engelsk. Det er mit mål her i 2022, men det var det også 1988.
Jeg har selvfølgelig læst de forskellige udgaver af Klare Mål, Fælles Mål og Nye Fælles Mål, og jeg har fået sved på panden, når jeg så de mange fagmål og trinmål, som mine elever i diverse klasser og diverse sprog skulle opfylde. De krav og forventninger, som er blevet stillet til mig som underviser, har af og til gjort mig helt forpustet.
Men ...i løbet af næsten fire årtier, hvor jeg har forsøgt at bringe mine elever til at være kompetente sprogbrugere, har de talt, snakket, lyttet og skrevet sproget. De har bare gjort det samme, som Dewey foreslog for hundrede år siden: "LEARNING BY DOING!" Hvor svært kan det være? Hvis du vil lære noget, så gør det!
Og så er der vurderingskriterierne. Jeg var beskikket censor i mange år, og det er min klare overbevisning, at den stil, der var god i 1990, også er en god stil i 2022 – og omvendt. Jeg læste til lærer i midt-firserne i Dublin. Også den gang havde vi fokus på, at kommunikation er hovedformålet, når man lærer og bruger et sprog. Vi vidste også, at sprogfejl og -mangler kunne forstyrre kommunikationen og tilstræbte derfor både kreativitet og en høj grad af sproglig korrekthed. Det var målet i 80'erne, og det er det også i dag.
Læs hele Karine Østerholts fremragende artikel om de "Nye vurderingskriterier for skriftlig fremstilling i engelsk på FP9-niveau" fra januar 2023-udgaven af Sproglæreren, Sproglærerforeningens udmærkede blad, som alle medlemmer modtager tre gange om året.
Artiklen vil give dig en klar indsigt i de ændringer, der er sket. Den vil også give dig nogle praktiske ideer til, hvordan du kan implementere ændringerne i din undervisning. Men som sagt: ingen panik!
