Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk

Blog

Er lærere bange?

Er lærere bange?

Offentliggjort Sidst opdateret

I de seneste uger er der mange lærere, der har spurgt efter aktivitetsbøger til indskolings- og mellemtrinsengelsk.

Hvorfor?

Hvad skal de bruge dem til? Tør de ikke undervise?

Engelsk-bloggen

Engelskbloggen provokerer, engagerer, skaber debat og lægger op til dialog og udvikling af engelskfaget og didaktikken. Vær med! Skriv, like, kommenter!

Jeg håber, at de fleste, der tager en læreruddannelse, drømmer om at undervise. Men jeg fornemmer, at mange er bange og i stedet tænker på, hvordan de kan ”aktivere” eleverne, hvilket måske er en anden måde at sige ”få ro i klassen”. Jeg erkender, at klassestyring kan være et problem, men i stedet for at prøve at kontrollere eleverne skulle man hellere engagere dem.

Vi engelsklærere er så ufattelig heldige. Vi underviser et fag, som eleverne gerne vil lære. Eleverne får enorme mængder engelsk-input i deres dagligdag. Jo, jeg ved godt, at det ikke gælder for alle, men jeg vil alligevel påstå, at langt de fleste drømmer om at mestre engelsk på et højt niveau, fordi det er sejt at kunne engelsk, fordi de møder engelsk alle vegne, og fordi det er en bærende søjle i ungdomskulturen. Så eleverne skal ikke ”aktiveres”; de vil gerne selv. At sætte en hel klasse eller nogle elever i klassen til at løse opgaver i aktivitetsbøger er spild af god undervisnings- og læringstid. Der er så meget, der er meget sjovere end kedelige aktivitetsbøger. Ikke mindst i indskolingen og på mellemtrinnet har vi så få timer, at der ikke er nogen tid at spilde.

I samtlige klasser bruger jeg elevlogbøger, hvor elever fra 1. klasse dokumenterer deres læring. Dokumentationen i logbøgerne er lige så forskellig som eleverne. I løbet af timen noterer eleverne efter bedste evne, hvad de har lært. (Jeg læser alle logbøger mindst en gang om ugen).

Jeg taler engelsk i timerne! Det hænder, at jeg lige en gang imellem siger noget meget kort på dansk, men når vi vil lære eleverne dansk, taler vi dansk til dem; når vi vil lære dem engelsk, taler vi engelsk … og det er vel vores mål at lære dem engelsk?

Husk også – når du underviser i et sprog – at du som udgangspunkt ikke har nogen svage elever. Alle børn foran dig mestrer mindst et sprog, fordi deres forældre har talt sproget til dem … og nogle mestrer endda to eller sågar tre sprog! Så du er omgivet af kompetente, sprogkyndige mennesker.

I de små klasser starter vi timen med en ”hello song”. Eleverne står op, marcherer rundt i klassen og giver mig en high five. Så arbejder vi med tal, farver (eksempelvis med Pete the Cat, I love my white shoes på youtube), mad og ugedagene. Det gør vi i flere uger. Jeg laver flashcards, vi spiller fisk, quiz og byt, vi leger gættelege osv. I de fleste timer læser jeg også en historie, for eksempel ”Go away, big green monster”. Vi spiller bingo, farvebingo og madbingo, og nogle gange ser vi Gogo’s adventures (youtube).

Så når vi efter mange uger/måneder til ”The very hungry caterpillar” by Erik Carle. Jeg viser filmen. Det er en super sød film, og så laver vi foldebøger. Alle elever laver deres egen version af historien … det tager en del tid! Og så får de lektier for; de skal med deres selvskabte bog læse godnathistorie for deres forældre. For at kunne lave disse bøger skal eleverne gøre brug af det sprog (tal, farver, madvarer og ugedagene), som de har tilegnet sig i de forrige uger.

Næste emne kunne være kroppen, hvor vi synger/danser ”Head, shoulders, knees and toes” eller boogie woogie, laver vores eget monster og læser ”Mrs Monster lost her baby”.

Vi laver ”language portraits”, hvor eleverne på engelsk fortæller, hvem de er: ”I love football, I love my Dad, I love hamburgers ...”

Pointen er, at jeg taler engelsk næsten hele tiden. Og jeg illustrerer, hvad eleverne skal gøre. Et godt eksempel er, når vi laver en foldebog – så taler jeg hele tiden og beskriver, hvad jeg foretager mig, mens jeg laver en foldebog. Eleverne hører, hvad jeg siger – mange forstår det ikke, men de ser, hvad jeg laver og følger mit eksempel. På denne måde bliver de vant til at høre engelsk og oplever, at det ikke er spor farligt. De opbygger et passivt ordforråd, som understøtter vores klasserumsprog.

I anden eller tredje klasse kan man arbejde med filmene og bøgerne ”The Gruffalo” og ”The Gruffalo’s Child” og mange af de samme lege, historielæsninger osv., som jeg omtalte før.

I slutningen af tredje klasse og i fjerde klasse vælger eleverne selvvalgte emner/projekter, som de arbejder på i cirka 6 uger, og som de fremlægger for klassen. De begynder også at læse selv. Flere af eleverne har udviklet tilstrækkeligt meget sprog til, at meget af deres indbyrdes kommunikation kan foregå på engelsk. Alle deres informationssøgninger er på engelsksprogede hjemmesider, hvor de forstår noget, men ikke alt, og de samarbejder om at tolke og forstå deres emner.

Mine elever skal ikke aktiveres med aktivitetsbøger; det har vi ikke tid til – vi har alt for travlt med at lære engelsk.

PS: Hvis ikke du allerede er medlem af Sproglærerforeningen, please meld dig ind!