Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk
Blog
Tørsvømning og grammatikundervisning
Hvad har tørsvømning og grammatikundervisning til fælles? Begge dele er spild af tid og meget lidt motiverende!
Til Sproglærerforeningens årlige sprogkonference i april hørte vi et oplæg fra cand.phil. Hanne Leth Andersen fra Roskilde Universitet. Hun fortalte, at selvom vi ikke ved hvorfor eller hvordan, er det, som om der næsten er vandtætte skotter mellem viden og færdigheder i vores hjerne. Vi har brug for begge, men de snakker stort set ikke sammen. Jeg vil tro, at dette giver god mening for de fleste sproglærere – har vi ikke alle sammen lært vores elever at sige:
· I am
· You are
· He/she/it is
· We are
· You are
· They are
– blot for at høre en elev sige to sekunder senere: ”I is good at football.”
Jeg holdt op med at undervise systematisk grammatik for mange år siden. Jeg svarer gerne på spørgsmål fra eleverne om, hvorfor man sætter 's' i genitiv, eller hvorfor man siger ”bought” og ikke ”buyed”. Men formel grammatikundervisning er efter min mening totalt spild af tid og desuden ualmindelig kedeligt. Jeg har hørt lærere sige: ”Mine elever elsker opgaver, hvor de skal sætte den rigtige form af udsagnsordet ind i det tomme felt.” Det gør de, fordi det er en aktivitet, hvor de kan slå hjernen fra, ligesom når man lægger puslespil. Det er sjovt at lave mønstret, men man lærer ikke meget ved at lægge puslespil, og det gør man heller ikke ved at bruge bøger som Let’s do it, Break osv.
Hanne Leth Andersen forslog en lidt anden grammatik end den, de fleste kender – noget, der hedder funktionel grammatik. Vi kender nok begrebet, men hvad er det egentlig? Hanne viste os dette eksempel på funktionel grammatik: En 11 trins-”grammatik” med følgende indhold:
· Hilsen
· Komplimenter
· Vejret
· Meningsudveksling
· Enighed/uenighed
· Spørgsmål/svar
· Undskyldninger
· Minimering (un peu, a little, ein bisschen).
· Øh (gambits)
· Afslutning
· Afsked
Langt det meste kommunikation mellem mennesker kan rummes i de 11 koncepter.
For tiden genlæser jeg Stephen Krashens bog ”The Power of Reading 2004”. Han giver et eksempel på side 9-10 med nogle spanskstuderende. En vanskelig grammatisk problemstilling skulle være konjunktiv (på spansk). I forskellige forsøg på at måle de studerendes evner til at bruge konjunktiv korrekt var der kun en pålidelig faktor, der var bestemmende for, om de kunne bruge konjunktiv, nemlig frilæsning. Studerende, som læste frilæsning, kunne i væsentlig højere grad deres grammatik end dem, der havde modtaget formel grammatikundervisning i brugen af konjunktiv. På side 25 går Krashen så langt som til at sige, ”frilæsning er altid bedre end undervisning i forhold til læring, læsning, ordforråd, skriftlighed og grammatik.”
Når lærere spørger, ”hvilke grammatikbøger eller -systemer anbefaler I?” er mit svar derfor altid: ”Lad dine elever læse en bog! Det er både sjovere og langt mere lærerigt.”
PS: Hvis du ikke har været med til Sproglærerforeningens årlige sprogkonference, vil jeg anbefale dig at deltage. Det er en god dag i selskab med engagerede sproglærere og gode oplægsholdere og spændende workshops. Næste års konference finder sted den 4. april 2018 i Vejle
Referencer: Stephen Krashen, The Power of Reading, 2004.
