Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk

Blog

Ordforrådsdannelse

Ordforrådsdannelse er noget af et ord … men et, der har stor opmærksomhed og interesse blandt alle sproglærere. Vi bekymrer os om, hvordan vi sikrer, at vores elever tilegner sig så mange ord som muligt. Jeg har selv været på flere kurser om emnet. Ord er jo de mursten, vi bygger sprog med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For nylig læste jeg en artikel af professor Ruth Wilkinson i bladet "Independence".

Ruth Wilkinson, som underviser universitetsstuderende i Spanien, fik en mail fra en af sine kolleger. I mailen blev hun spurgt:

"Realistically, how many words can our first-year students learn in a semester?"

Engelsk-bloggen

Engelskbloggen provokerer, engagerer, skaber debat og lægger op til dialog og udvikling af engelskfaget og didaktikken. Vær med! Skriv, like, kommenter!

Ruths svar var:

"It’s not about numbers of words, but about whether or not they care about them. My strong feeling is that, unless the words are clearly important to them, they won’t learn them, even if you use a hammer to drive them in.

On the other hand if they are genuinely interested in the words they will acquire lots of them without effort."

Det vil ikke overraske kolleger, som har læst mine tidligere indlæg, at høre, at jeg er enig med Ruth. Vi kan forlange af vores elever, at de lærer ord og ordlister, som vi synes, er vigtige, men eleverne vil kun tilegne sig et væsentligt større ordforråd, hvis vi udnytter deres "intrinsiske" motivation, dvs. den motivation, der kommer indefra. Og her er vi engelsklærere ualmindeligt privilegerede. Vi underviser et fag, hvor vi kan arbejde med stof og ordforråd, der interesserer vores elever, hvis vi vil.

En fysiklærer er tvunget til at undervise sine elever i elektromagnetisme, om hun vil det eller ej, da det er en del af pensummet. Derfor må hun gøre en indsats for at motivere eleverne til at interessere sig for elektromagnetisme. Samme indsats behøver vi engelsklærere ikke at gøre. Vi kan bare spørge vores elever, hvad der interesserer dem, altså hvad der virkelig interesserer dem! Og vi kan give dem lov til at til at lære ud fra det.

Mange engelsklærere bruger tid på at forberede emner og forløb, som de selv mener, vil interessere deres elever. Nogle laver ordforrådslister til emnerne. Både listerne og emnerne er dog lærerens. Det er læreren, der har ejerskab over dem, ikke eleven. Nogle elever "køber den" måske og vælger at gøre en indsats; andre vil bare kede sig. Elever, der keder sig i klassen, dræner motivation ud af alle parter.

Som Ruth Wilkinson siger, "On the other hand if they are genuinely interested in the words they will acquire lots of them without effort." Dette gør måske en smule ondt på nogle lærere. Nogle vil spørge: Hvad skete der med ordsproget "no pain, no gain"? Skal det ikke være bare lidt hårdt? Skal eleverne ikke arbejde for det? Svaret er både ja og nej .

Mine elever tilegner sig masser af ord og masser af sprog, og jo, de arbejder, men når det er med noget, som de selv har valgt, og som de selv får lov til at styre, får de ejerskab over deres læring. Deres motivation bliver "intrinsisk", dvs. kommer indefra. ”Arbejdet” har potentialet til at blive sjovt og interessant, og så kommer belønningen – eleverne tilegner sig et større ordforråd.

Powered by Labrador CMS