Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk
Blog
Kun eksperter ønskes!
Begyndersprog del 2
I Sprogforum nummer 58 maj 2014, som jeg omtalte i min sidste blog, havde man i en række artikler samlet nogle af Danmarks eksperter på begynderundervisningsområdet, og det, der gik igen i alle artiklerne, var, at de lærere, der varetager begynderundervisningen, skal være højt kvalificeret til opgaven. I artiklerne står der blandt andet:
· ”Der stilles krav til lærernes faglige kompetencer, at lærerne har et meget højt sprogligt niveau”. ”For å kunne tilby god fremmedspråkundervisning er det avgjørende at lærerne selv har gode språkkunnskaper, at de er flinke å ta språket i bruk i språklæringssituasjonene.” 1)
· ”Det er mit håb, at man rundt om i landet vil kæmpe for: At varetagelse af begynderundervisning forbeholdes kvalificerede og sprogkompetente lærere.” 2)
· ”… ElliE-rapportens anbefalinger om at lærerne har et højt niveau på fremmedsprog.” 3)
Jeg skal skynde mig at understrege, at det ikke er min mission at være kritisk over for de lærere, som ikke har de nødvendige kompetencer. De lærere, som har fået pålagt en opgave af ledelsen, som de ikke magter, skal have al den hjælp, de kan få, men vi skal som sproglærere gøre alt, hvad vi kan for at overbevise ledelsen om, at begyndersprog skal undervises af velkvalificerede lærere.
Vores næste opgave er endnu sværere: I artiklen ”Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger” skriver Petra Daryai-Hansen, Annette Søndergaard Gregersen og Karoline Søgaard:
· ”Jo mere tid, jo flere lektioner og jo mere intensiv undervisning, desto bedre sprogtilegnelse.” (s. 20).
· ”En time om ugen vurderes ikke at være tilstrækkeligt.” (s. 24).
Det vidste vi alle sammen! Men vi må blive ved med at gøre opmærksom på det og håbe, at der på et tidspunkt er nogle, der vil lytte.
De tre forskere anbefaler, at sproglige aktiviteter, der skaber selvtillid, skal suppleres med aktiviteter, der har fokus på 'fluency' og 'accuracy' og påpeger ydermere, at det er værdifuldt at indføre læsning og skrivning på et tidligt tidspunkt. Ligeledes understreger de vigtigheden af:
· Forældreinddragelse.
· Feedback og fokus på læringsstrategier og portfolier.
· At eleven får mulighed for at komme så meget i berøring med målsproget som overhovedet muligt.
· At eleverne får succesoplevelser.
· At lærerne skal bygge på emner, der interesserer eleverne.
· At lærerne skal bruge målsproget.
De, der har læst nogle af mine tidligere blogindlæg, vil vide, at en af mine store kæpheste er sprogtilegnelse. I de gamle Fælles Mål (2009) hørte ”sprogtilegnelse” til de fire CFK'er. I de nye Forenklede Fælles Mål er der fokus på mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur. Men sprogtilegnelse er IKKE afskaffet; det er nu i stedet for integreret i målene. I sin artikel ”Sproglig opmærksomhed – en tilgang til at styrke sproglæring fra den tidlige barndom” skriver Danièle Moore (prof. Vancouver, Canada):
· ”I begrebet sproglig opmærksomhed ligger, at eleverne skal reflektere over sproglige fænomener og deres brug. Sproget bliver gjort til genstand for overvejelser og refleksion, samtidig med at sproget er det værktøj, som bruges til at udtrykke overvejelserne og refleksionerne.”
I mine klasser bruger jeg fra første time logbøger til at opfylde denne funktion.
Det sidste citat, jeg vil fremhæve, kommer fra Karoline Søgaard (adjunkt, Zahles), som i sin artikel ”Evaluering af tidlig engelskundervisning i Danmark” afslutningsvis skriver:
· ”Der skal arbejdes på måder, som sikrer, at elevernes motivation for faget opretholdes, samtidig med at der er fokus på deres læring. Til det formål kræves velkvalificerede og engagerede lærere, som har mulighed for opbakning til at udvikle praksis inden for engelskfagets nyeste udfordring.”
Frank Lacey.
1) s. 21 og 24 Petra Daryai-Hansen, Annette Søndergaard Gregersen og Karoline Søgaard.
2) s. 32 Eleonore Duarte.
3) s. 69 Karoline Søgaard og Nicolai Andersen.
