Afgangsprøven i skriftlig fremstilling skal give mere mening – også for eleven

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com

Mine elever havde kun lige flyttet sig fra tasterne efter deres terminsprøve, da jeg bad dem om at spidse blyanten og igen formulere sig skriftligt. Fantasi og forestillingsevner ved tasterne skulle udskiftes med viden og refleksion udtrykt på linjeret papir. Elevernes skriftlige formuleringer gav mig indsigt i meget mere end deres reelle skriftlige niveau.

Undersøgelsens anden del - fokus på opgaveformuleringens betydning

Som lærer kan man i en travl hverdag, godt tabe pusten, når eleverne indleverer deres afleveringer. I de senere år, har mine elever uploadet deres afleveringer i minuddannelse. Opgaverne fylder derfor ikke længere på mit bord, men rækken af elevtekster er fortsat lang, og særlig uoverskuelig, hvis planlægningen af de forskellige deadlines ikke er optimal. Alligevel bad jeg mine 41 elever i 9. klasse om, efter endt terminsprøve ligeledes at producere en håndskrevet tekst. Som skrevet i mit blogindlæg var denne aflevering sammen med den tekst de skrev på computeren til terminsprøven genstande for min egen undersøgelse. En undersøgelse der havde to formål:

- at undersøge om der er forskel på fejltyper i computer- og håndskrevne elevproduktioner

- at undersøge om den skriftlige opgave kan stilles på en måde, så undervisningen kan leve op til færdighedsmålet om, at eleven skal kunne overføre sprog, indhold og struktur fra det mundtlige til det skriftlige arbejde.

Dette blogindlæg fokuserer på undersøgelsens andet punkt.

Forventninger om fantasi begrænser elevernes muligheder for at imponere

Rettearbejdet tydeliggjorde, hvor vanskeligt det kan være for elever at shine, når de bliver stillet en opgave, der kræver fantasi. Mine elever skulle til terminsprøven løse opgaven fra prøven i maj 2021 og den frie skriftlige fremstillingsopgave lød:

You have just returned home from a TeenTogether event in an English-speaking country. Write an account (350-450 words) of your trip in which you recommend the TeenTogether experience to other teenagers. Your text will be posted on the TeenTogether homepage.

Altså skulle de bruge deres fantasi og forestillingsevne, hvorefter de skulle demonstrere at de kunne opfylde vurderingskravene, som vi i klassen forinden havde talt om.

I mit efterfølgende rettearbejde og evalueringssamtaler med eleverne blev det tydeligt, at netop det at komme på ideer og forstille sig fx who you met and what you learnt from the experience var vanskelig og havde været meget tidskrævende – uanset elevens sproglige niveau.

Ikke plads til at udtrykke viden og forståelse - kun plads til stereotype fremstillinger

Højt præsterende elever udtrykte også en frustration over, at de vidste, at et bedømmelsesgrundlag var at anvende forståelse for kultur- og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande, men at dette var vaskeligt at forene med en opgave, som tog udgangspunkt i et møde mellem teenagere til et event, hvor det man var sammen om var fritidsaktiviteter eller hobbyer. Enkelte elever forsøgte med, at de var på fodboldstadion i England og bemærkede kultur forskelle, andre at der var anderledes mad. Opgaven efterlader elever, der ved meget om verden, til at producere stereotype kulturelle overleveringer som hooligans i England og ris og karry i Indien.

Eleverne var ligeledes frustrerede over, at opgaven ikke tog dem alvorligt. Opgaven beder ikke eleverne om at give udtryk for hverken viden om, eller forståelse for kulturelle sammenhænge og samfundsforhold. Elevudsagn som: ”Det er en falsk opgave, en opgave hvor vi skal lade som om” og ”Det var som om, at opgaven allerede var skrevet af andre på forhånd, jeg skulle bare udfylde sted og personer”, viser at eleverne ikke oplever, at der er en sammenhæng mellem den viden og de forventninger faget har til dem i den daglige undervisning og den opgavetype, de bliver præsenteret for til den frie skriftlige fremstilling. Det er et problem.

En opgave skal give mening - både for læreren og for eleven

Opgaven de skulle besvare på linjeret papir havde jeg skabt ud fra Engelsk Fælles Mål. Jeg havde inddraget Færdigheds- og vidensområder og -mål fra både Skriftlig kommunikation og Kultur og samfund med den tanke, at opgaven skulle kunne give eleverne mulighed for at demonstrere kompetencen til at overføre sprog, indhold og struktur fra det mundtlige til det skriftlige arbejde. Derfor kunne jeg som underviser også anvende elevernes besvarelser til at evaluere deres læring fra vores daglige undervisning, da en del af mine elever fortsat er for tilbageholdende i den mundtlige del af undervisningen.

Opgaven lød ”How does culture shape women's identity”. En opgave som afsluttede vores første emne i dette skoleår og et emne, som er bredt ift. kultur, samfundsforhold både historisk og et tema i 2022. Eleverne fik tid inden opgaveskrivningen til at læse deres noter igennem, hvorefter de fik 60 minutter til at besvare opgaven. Kravene til opgaven var som tidligere nævnt, hentet i både færdigheds- og vidensområder og -mål. Bedømmelsen ville vægte relevant, varieret og temarelateret ordforråd, korrekt anvendelse af grammatik, sproglig variation især ved udtryk af personlig holdning. Eleverne skulle gennem opgaven demonstrere, at de kunne kommunikere om egne og andres kulturmøder, om potentielle konfliktpunkter i relation til den formulerede opgave.

Til evalueringssamtalerne fremhævede eleverne, at det i forhold til opgaven ved terminsprøven, var lettere at gå i gang. Det var en meningsfuld opgave, man kunne engagere sig i under skrivningen. En opgave, hvor man kunne gøre brug af sin viden fra undervisningen.

Vi har en generation af elever, vi forventer meget af, en generation, der ved meget om verden. En generation, der gerne vil tages alvorlig. Det mener jeg ikke opgaven i skriftlig fremstilling gør. Jeg mener ikke opgaven har forandret sig nok, det er ikke nok at stille et krav om at kunne tilpasse sin kommunikation til hensigt, modtager, situation og formål. Opgaven skal som minimum give mening for den elev, der skal skrive den. Give eleven mulighed for at skrive autentisk og en opgave, der skaber en ramme for at kommunikere sine refleksioner, viden og holdninger.

Bilag 8 - nye tilføjelser til prøvevejledningen

I den reviderede udgave af prøvevejledningen er der tilføjet et nyt bilag, der beskriver kultur- og samfundsforhold som et element i prøverne. Jeg håber, der kan tilføjes endnu et, som muliggør at stille eleverne en bedre opgave til den skriftlige fremstilling. En opgave, hvor eleverne kan demonstrere deres interkulturelle kompetencer. Dem har de nemlig udviklet gennem deres undervisning - ikke blot i faget engelsk.