Skal man spørge de elever, der ikke rækker hånden op?

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com

De studerende på Danmarks universiteter har ændret sig de seneste 20 år, det mener i hvert fald Siff Pors, der er undervisningsadjunkt ved Københavns Universitet. Hun har i den seneste tid skabt debat, efter hun blev kritiseret af sine studerende for bl.a. at stille for høje krav og for at spørge dem der ikke har hånden oppe.

Som underviser i folkeskolen, langt fra Københavns Universitet, kan jeg godt genkende de tavse læringsrum og tænker, at der til trods fra afstanden til universiteterne, er tale om den samme problematik.

Didaktikken skal lokke samtalen frem

Jeg har tidligere skrevet en blog om den didaktiske klovn, i det tavse læseringrum, alligevel har jeg sat mig til tasterne, for der er noget alarmerende ved den debat Siff Pors står midt i.

Når mine elever forsvinder fra dimissionsfesten og ud i sommerlandet, skal det nok komme til at gå dem godt. De fleste er utroligt dygtige, selvom de fleste er tavse i undervisningen. Jeg har tænkt, at tavsheden på årgangen skyldes den læringskultur de har opbygget i klasser. Det er i hvert fald mere udpræget på denne årgang end på tidligere årgange. Men måske er der tale om en tendens, for hvis Siff Pors har ret i, at de studerende har forandret sig de senere år, så må vi også i folkeskolen forholde os til, hvad der har ændret sig.

Mentalitetsændring

Siff Pors taler om en ”mentalitetsændring”, at de studerende ikke er motiverede, ikke kan overskue at læse, eller forberede sig til timerne. Kritikken, hun har modtaget af sine studerende, peger også på en manglende robusthed eller en manglende tillid til læringsfællesskabet. At udlede noget generelt fra kritikken fra hendes 13 elever på et hold af 28, er ikke rimelig, men debatten er alligevel væsentlig. Jeg genkender i hvert fald frustrationen hos Siff Pors, der forsøger at inddrage alle i læringsrummet og bl.a. derfor spørger de studerende. Spørger for at inddrage dem, og for at sikre at hun kan få dokumenteret, at de er aktive på deres studie, at de er deltagende.

Dialog er en historisk tradition i Danmark.

Det er vigtigt i den undervisnings- og læringskultur vi har i Danmark, at vi holder dialogen og diskussionen i gang. Dialog, samarbejde og troen på at det er i samarbejde, vi skaber viden og forandringer er grundlæggende for dansk undervisning - uanset om det er i Folkeskolen eller på universiteterne. Dialogen har det bare svært i hvert fald i engelskfaget. Jeg føler mig ind i mellem som en didaktisk klovn, der utrættelig forsøger at lokke samtale frem. Jeg forsøger af så mange forskellige veje, at få eleverne støttet i deres mundtlige deltagelse i undervisningen. Alligevel er der flere elever, der ikke deltager. Jeg oplever, at der ind i mellem er læringsrum, hvor der er så mange forskellige hensyn at tage, at alle mister motivationen og modet til at deltage. Dog er det mit arbejde, som lærer i Folkeskolen og som nævnt, så kommer vi som regel i mål, om end det er af snørklede veje.

Dialog og evaluering

I folkeskolen evalueres min undervisning ikke formelt af mine elever, og godt for det. Alle elever skal støttes og hjælpes, og nogle skal i den proces også hjælpes til at overvinde den barriere, det måske kan være for nogle elever, at tale foran andre. Det er der desværre nogle elever, der af mange forskellige årsager ikke lykkes med. Det er problematisk. Især når vi som undervisere skal evaluere elevernes faglige niveau. Der vil være elever på hele skalaen, og det giver anledning til kritik.