eTwinning

Blog

På juleferie med en tidsrejse

Sammen med elever fra Norge og Sverige har danske børn og unge deltaget i et unikt fælles nordisk tidskapsel projekt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En tidsrejse/tidsrejsan

Det er på mange måder en unik tid vi lever i – verden er forsat omfattet af Covid-19 som pandemi, og det har indflydelse på vores hverdag. Rundt omkring i verden er iværksat flere forskellige tiltag for at bremse smittespredningen. I Danmark lukkede skolerne ned fra d. 15. december, og online undervisningen startede igen op.

Det fælles nordiske eTwinningprojekt ”En tidsrejse/tidsrejsen” har taget fat i netop dette, med et nedslag i kalenderen og give fremtiden et unikt indblik/tilbageblik i en bestemt hverdag i et fastsat tidsrum i de deltagende lande.

eTwinning

eTwinning er en gratis og sikker digital platform udviklet for lærere og elever til at netværke og lave skolesamarbejdsprojekter i Europa. Vi er nogle eTwinning ambassadører fra grundskolen, som gerne vil udbrede kendskab til de mange muligheder med eTwinning. Beskrive, debattere og dele gode undervisningsforløb i forhold til eTwinning. Vi vil bruge bloggen til dels at beskrive og debattere vores arbejde med eTwinning og dels at beskrive spændende projekter med og til elever i eTwinning projekter.

Datoen for tidskapslen var torsdag d. 16. december i tidsrummet 8.00-14.00.

Rammesætningen på projektet var, at eleverne skulle løse nogle selvvalgte opgaver, som gav et indblik i lige netop deres hverdag torsdag d. 16. december i tidsrummet 8.00-14.00.

Eleverne kunne vælge mellem opgaver som: design dit eget mundbind, beskriv hvordan din hverdag har ændret dig under pandemien, tegn eller tag foto af hvad der er uden for dit vindue.

              Foto taget ud af vinduet ved Böle skole/Sverige

En anderledes opgave

Besvarelserne fra de deltagende børn og unge var meget forskellige.

Vilke begränsningar gäller för dig just nu i dag:

"Det gäller att hosta i armvecket, det säger mina föräldrar!" - 5 årig pige fra Böle Skole

"Min hverdag har ændret sig på den måde, at man skulle tænke mere over hvad man laver uden at genere andre folk." - 14-årig pige fra Korup skole

Hvad bruge jeg min tid på i lockdown:

"Lige nu tilbringer jeg meget tid sammen med min kæreste og vi tager tit ind til byen eller ligger derhemme og ser film. Hvis jeg ikke er sammen med hende, er jeg som oftest sammen med en af mine venner, og vi laver tit knallerter og drikker en bajer. Til madpakke har jeg normalt rugbrødsmad med som ligger nede i min taske sammen med min computer og alle mine skolebøger. Mit yndlingsmusik er UAK som jeg altid lytter til sammen med gutterne, når vi sidder i værkstedet og piller ved motorer og alt det der nu høre med." - 14-årig dreng fra Vestermarkskolen

     Billede fra dagpleje i Ejby-Middelfart/Danmark

Bliv inspireret

Tryk på linket og kom til projektets Twinspace og bliv inspireret af hvor kreative børnene og de unge mennesker har været.

https://twinspace.etwinning.net/218022/home