Teknologi og skole - kan du forudsige fremtiden?

Rejsen omkring teknologierne startede for mig med et møde med Hans-Georg Moeller, Macau University og hans foredrag ’Sincerity, Authenticity and Profilicity – embracing educational leadership in the digital transformation of the 21st century’. Han sætter for alvor ord på, hvor vigtigt det i vores samfund er blevet for os alle, at vi selv kan og vil iscenesætte og bestemme de ’billeder’ andre skal have af os. Vi bruger utallige timer på at definere os selv ud fra vores egne forestillinger om, hvem og hvad, vi vil være. Og tendensen præger samfundet på alle planer. Mennesker, foreninger, skoler og lande skal have en profil. Vi ved godt at den profil, vi ser, ikke altid er det ægte udtryk eller den virkelige verden. De sociale medier er blevet en mulighed for virkelig at iscenesætte os selv og behovet udnyttes med muligheder for igen og igen at at give muligheder for at oprette profiler og muligheder for at dele billeder. Det er vigtig at alt og alle har en profil - for ellers er de/det nærmest ikke eksisterende. Behovet for at profilere sig understøttes.

Den var værd at stoppe op og tænke lidt over… Jeg tænker, vi altid har forsøgt at give andre det indtryk af os selv, vi selv ønsker, de skal have. Men med internettet bliver det smidigere og hurtigere at gøre en masse. At disse data online så samtidig opsamles og bruges gør, at det ønskede udtryk forstærkes - og udnyttes - på godt og ondt.

Jeg ser det tydeligt i skolen blandt mine elever, hvordan denne identitetskabelse fylder utroligt meget i deres hverdag og nemt ’overruler’ alt andet. Og der bliver sværere at være god nok som den man er - for hvem er man?

På bett-messen

Var inde og høre et langt blændende oplæg fra Lego. I salgstalen kom alle de rigtige bosss-ord om leg og motivation osv. - ord som også gik som overskrifter hos rigtig mange at de andre forskellige stande med programmerings- og bygge legetøj. Og vi køber den naturligvis, som vi plejer, for konceptet er flot og virker langt hen ad vejen. Men det kan naturligvis ikke stå alene.

Her var selvfølgelig fokus på 21.st kompetencerne om omstillingsparathed, kreativitet, innovation og design og i forhold til at blive klædt på til fremtidssamfundet og fremtidens arbejdsudfordringerne. Igen et fint bud ud fra den verden vi ser. Men tænk nu hvis vi i stedet får et fremtidssamfund, hvor det ikke handler om at få et arbejde - hvad så? Vi kender jo ikke fremtiden. (Fremtidsparat? - Hinsides Pisa - nordiske perspektiver på uddannelse - 2018)

Mine øjne er IKKE naturvidenskabelige, men forsøger at se teknologier ind i et lidt bredere - også fremmedsprogligt - perspektiv. Jeg meget interesseret i CLIL (Content and Language Integrated Learning) hvor et fremmedsprog bliver redskab i andre faglige sammenhænge: https://www.teachingenglish.org.uk/article/integrating-global-issues-creative-english-language-classroom

Programmering i fremmedsprog

Første gang jeg så scratch, tænkte jeg-  fedt - her kan vi arbejde lidt med programmering også i engelsk netop fordi alt var på engelsk. Men det lys blev snart slukket - det hele kunne med et klik oversættes til dansk. Vi ved jo, at hvis vi ønsker at finde ud af noget, ja så finder vi også ud af de mangler vi evt. måtte have i fremmedsproget uden at vi egentlig har indtryk af, at vi lærer fremmedsprog. Nå så røg den tilgang -Heldigvis har programmeingsområdet nu fået øjnene op for muligheden for at fange langt flere. Nemlig gennem story-telling. Tages der udgangspunkt i fortællinger, kan man ramme skolens fag langt bredere og skaber mulighed for at inddrage den teknolig bredere også i de humanistiske fag - herunder også sprogfagene. Eller hvad nu hvis…. hvis underviseren brugte fremmedsprog, når vedkommende arbejder med teknologier. (CLIL) ?

Materialer

Der var virkelig mange forskellige programmerings programmer og robotter i spil på IT-messen. Var på microbit-standen og håbede på at finde fortsættelsen til Alice in Microbitland - men her var ikke noget nyt og stakkes Alice lå begravet under læssevis af bøger med øvelser til kodning af microbit og øvelser til en skør videnskabsmænd. Også fint - men ikke det, jeg som sproglærer var på jagt efter.

En lille dreng viste mig stolt sin bil, som han kunne fjernstyre via sin microbit.

Udstillingen havde mange rigtig fine eksempler på problemstillinger løst ved brug af microbit.

Flotte naturfaglige visuelle projekter med problemstillinger, eleverne kan forholde sig til og løse. Det var virkeligt flot.

Robotter af alle mulige forskellige slags dukkede op rundt omkring på messen.

Var på en stand med nyt, meget spændende materiale, hvor elever/klasser forskellige steder kan samarbejde online om at designe egne eventyr og styre deres robotter til at bevæge sig rundt i eventyret som visualiseres i spændende rum online. Kort sagt integrerer samarbejde, kodning, argumentet reality og storytelling.

www.kaisclan.ai

Anderledes Pludselig stod jeg i et lille, lukket rum med kendte malerier på væggene. En lille gruppe børn sad på gulvet og fulgte med, mens en lærer fortalte dem om billederne. Det var faktisk en utrolig intens oplevelse, og jeg gad godt have sådan et rum, hvor jeg kunne få den ro og oplevelse i samtalen med eleverne.

Andet end naturfag

Jeg fandt dog også forskellige måder at arbejde med sprog på. Her bl.a. det svenske værktøj ’Story Duel’, hvor eleverne får nogle indholdsrammer til at udvikle historier sammen. www.storyduel.com

Fandt også et meget visuelt flot nyhedsblad, som eleverne kan skrive og trykke. Vil man se mere, skal man skrive til  jo.mcneill@gmail.com

Jeg vil også nævne www.plazoom.com der har materialer til elevernes arbejde med stavning og skriftsprog.

Der var desuden mulighed for t downloade materiale til elever i forbindelse med teknologiundervisning www.binary-academy.com

To kæmpestore haller var fyldt med udstillere - så dette var blot et meget, meget lille udsnit.

Man kan følge tendenserne inden for teknologi - og det virkeligt spændende at se, hvordan tingene udvikler sig. Fremtiden kender vi ikke. Hvad skolen angår, kan vi være med til at præge retningen, hvis vi vil - men her bliver det under alle omstændigheder vigtigt at spørge os selv, hvad vi vil med skole.