Where Education meets Democracy

I alt var 592 deltagere fra 44 lande repræsenteret. Jeg var så heldig at være en del af det danske hold.

Deltagelse i demokratiet er helt essentielt for vores samfund. Når man møder mennesker med en helt anden baggrund og en helt anden forståelse for demokrati, så bliver man virkelig disruptet. Mere om det senere.

Velkomsttalerne blev holdt af Jean-Marc Merriaux fra det franske undervisningsministerium og leder af den digitale afdeling og Sophie Fouace, der er Regional Director for Réseau Canopé. Jean-Marc Merriaux understregede bl.a. vigtigheden af Lissabon-traktaten artikel 10, der omhandler princippet om repræsentativt demokrati. Her spiller den demokratiske deltagelse i eTwinning en vigtig rolle. På trods af forskellige curricula og fag i de europæiske skoler, kan samarbejdet være en frugtbar øjenåbner for diversitet. ETwinning er i bund og grund, et yderst demokratisk redskab, der egner sig perfekt til formålet. 

Sophie Fouace fokuserede især på tre vigtige kompetencer; det europæiske, det digitale og medborgerskab. Alle tre essentielle for demokratisk samarbejde, som eTwinning repræsenterer.

Videre til åbningstalen, der blev holdt af Sophia Eriksson Watershoot fra EU og Director for Youth, Education & Erasmus+.  Hun kunne berette om undersøgelser, der direkte henviser til overskriften ”Where Education meets Democracy” - ”Hvor uddannelse og demokrati mødes”. Man havde fundet ud af, undervisning i demokrati, fører til at et stigende antal unge nu stemmer til valgene i Europa. Kort sagt; ”Todays Education - Tomorrows Society”. Derfor var det blevet besluttet fra EU´s side at gøre mulighederne for samarbejdet og mobiliteten på tværs af landegrænser lettere tilgængeligt, bl.a. ved øgede bevillinger, da man anser det for vigtigt.

Hovedtaleren ved åbningen var ved Isabel Menezes, professor ved fakultet for psykologi og uddannelsesvidenskab på University of Porto, Portugal. Hun understregede vigtigheden af demokrati og især deltagelse i demokratiet. Set i et historisk perspektiv er demokrati, ifølge Isabel Menezes, ekstra vigtigt i Sydeuropa.

Hun understregede vigtigheden af, at der diskuteres politik i skolerne. Eleverne skal lære de demokratiske redskaber, og det foregår ifølge hende bedst i skolen. Her kender de lærerne, kammeraterne og de fysiske rammer - kort sagt - her er de i trygge rammer til at øve sig i at blive aktive borgere. Isabel Menezes kaldte det meget smukt ”Citizens in the making”.

Da nogle taler var på fransk, havde man sørget for at vi flere hundrede, der ikke mestrer det sprog, fik høretelefoner med tolkning - i bedste FN stil.

Alle deltagere blev sat på en opgave, der skulle løses på demokratisk vis. Vi var pludselig alle borgere i et opdigtet land, Etwinlandia. I Etwinlandia havde man en meget værdifuld vase kaldet Ostraka. Vasen var i stykker, men så fandt nogle børn det manglende stykke og derfor skulle den udstilles. Men hvor?

Vi blev inddelt i forskellige regioner og skulle så komme med forslag til, hvor man skulle anbringe Ostraka. Jeg var kommet i Communication City. Udfordringen var først at få samlet hele gruppen, hvilket aldrig lykkedes helt. Da vi skulle i gang med at finde løsninger opstod der udfordringer med bl.a. manglende sprog, men det viste sig også, at forståelsen for demokrati var meget forskelligt. Vi skulle påtage os forskellige roller og agere ud fra det. Jeg påtog mig opgaven som politiker. Andre havde roller som økonom, bibliotekar, elev, forretningsdrivende og mange flere. Min gruppe blev relativt hurtigt enige. Dog var der malurt i bægeret, da vi havde kort tid og ikke alle viste lige stort engagement. Det bliver jo også svært, når en deltager kun kan kommunikere ved hjælp af Google Translate og man kun har 5 minutter.

Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor demokratiske vi i virkeligheden var. Dog fik vi lavet nogle gode forhandlinger undervejs og vi var virkelig tændte på at præsentere vores geniale løsning. Det blev dog kraftigt nedstemt på bedste demokratiske vis af de øvrige deltagere. Indrømmet, vinder-idéen havde langt flere inkluderende og demokratiske elementer, end vores, så det var helt fair.

Der er ingen tvivl om, at lignende forløb vil kunne gennemføres i skole- og eTwinning regi.

I løbet af konferencen var der flere workshops og oplæg, man kunne deltage i.

Jeg deltog bl.a. i en workshop, der hed ”Empower young students to disrupt hate speech”, eller sagt på en anden måde, hvordan man får (unge) mennesker til at tale ordentlig til og om hinanden. Vi blev blandt spurgt, om vi selv vidste hvad ”hate speech” er. Det mente de fleste af os nok. Vi blev så præsenteret for forskellige billeder, udsagn, sangtekster mm. Og blev bedt om at vurdere, om der var tale om hate speech eller ej.

Her blev jeg så forvirret, så jeg spurgte oplægsholderen, om hun satte lighedstegn mellem at noget er hadefuld og noget er fornærmende. Det gjorde hun faktisk, hvilket virkelig satte gang i debatten. Det viste sig, vi på holdet på ingen måde opfattede tingene ens.

En god og lærerig øvelse, der virkelig understreger demokratiets udfordringer, for hvad ER demokrati for en størrelse?

Min konklusion på disse dage er, at det er uhyre vigtigt, vi kommunikerer og får forventningsafstemt, før vi kan få etableret et ordentligt fundament for samarbejdet. Vores baggrund og forudsætninger for at deltage i enhver form for samarbejde er så forskellige, at det tager tid - ofte længere tid, end beregnet. Tiden er godt givet ud for at demokratiet kan sejre.

Demokrati bør gennemsyre vores uddannelsessystem. Det er ikke let, men det er det, der skaber fremtiden.

Todays Education - Tomorrows Society