eTwinning

Blog

Efter Corona - hvad så?

Hvordan kan vi bruge vores nyerhvervede færdigheder med online aktiviteter, når vi er tilbage i skolen?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I skrivende stund har Danmark nærmest været lukket ned i 3 uger. Som undervisere, er vi efterhånden blevet ret gode til at bruge forskellige digitale værktøjer, for at kunne varetage vores arbejde.

Jeg synes, vi med rette, kan klappe os selv på skuldrene.

Jeg tænker også, at når alt det her er overstået, så må vi stadig kunne få glæde af vores nyerhvervede viden. Selv når vi møder vores egne elever igen, kan vi sagtens udvide klasseværelset og invitere andre ind.

eTwinning

eTwinning er en gratis og sikker digital platform udviklet for lærere og elever til at netværke og lave skolesamarbejdsprojekter i Europa. Vi er nogle eTwinning ambassadører fra grundskolen, som gerne vil udbrede kendskab til de mange muligheder med eTwinning. Beskrive, debattere og dele gode undervisningsforløb i forhold til eTwinning. Vi vil bruge bloggen til dels at beskrive og debattere vores arbejde med eTwinning og dels at beskrive spændende projekter med og til elever i eTwinning projekter.

eTwinning kan også bruges i en Corona-tid

Et oplagt emne (måske kan man allerede begynde nu) vil være. ”Hvordan klarer eleverne andre steder i Danmark og Europa denne situation?” Vi er efterhånden blevet fortrolig med videomøder, chat fora og andet online, så det ligger lige til højrebenet.

De fleste hjemsendte lærere rundt om i Europa og Verden forsøger, som her, at lave online undervisning, men er naturligvis mange steder ramt af tekniske udfordringer hjemme hos eleverne.

Lærerne har virkelig bevist, vi er omstillingsparate

Nogle steder, hvor det ikke er muligt at lave undervisning, sætter man lærerne til helt andre opgaver. Et af mine internationale kontakter fortalte bl.a., at han (i Indien) er blevet sendt ud for at hjælpe politiet ved en vejspærring. 

Danske elever og danske lærere er heldige i denne situation. Vi har udstyr og kapacitet til at udføre noget, der ligner en nogenlunde almindelig undervisning.

Lad os tage vores nyerhvervede teknologiske viden med over på den anden side af krisen og få gang i nogle fantastiske projekter. Nu er det vist kun fantasien, der sætter grænser.